Kevin Bacon slutter sig til "Beverly Hills Cop 4"

Eddie Murphy vender snart tilbage som Axel Foley – og han får selskab af flere prominente navne.

Efter små 30 års fravær, vender Eddie Murphy snart tilbage som den rapkæftede panser Axel Foley i den fjerde "Beverly Hills Cop" – på dansk: "Frækkere end politiet tillader".

Den 61-årige Murphy får atter følgeskab af gamle kendinge som Judge Reinhold, John Ashton, Paul Reiser og Branson Pinchot, som genoptager deres udødelige roller fra franchisens forrige film.

Se også: Afstemning: Bedste live-action film med Eddie Murphy?

Derudover er det er tidligere blevet offentliggjort, at navne som Joseph Gordon-Levitt og Taylour Paige også vil dukke op på rollelisten. Og nu er endnu et stort navn trukket op af hatten, for de får alle sammen følgeskab af selveste mister Footloose, Kevin Bacon.

Selvom intet officielt er meldt ud omkring plottet, siger foreløbige kilder, at filmen vil følge Foley, der vender tilbage til Beverly Hills for at opklare mordet på en gammel ven. Her genforenes han med sin datter og teamer op med hendes politibetjent-kæreste for at opklare sagen.

Filmen har fået titlen "Beverly Hills Cop: Axel Foley" og vil få premiere på Netflix, når den engang er færdiggjort. Der er endnu ingen officiel premieredato.

Kommentarer

Kevin Bacon slutter sig til "Beverly Hills Cop 4"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen