Steven Spielberg ændrede "Star Wars: The Force Awakens"

Da instruktør J.J. Abrams påtog sig opgaven med at instruere "Star Wars: The Force Awakens", modtog han råd fra sin gamle mentor, legenden Steven Spielberg.

På kommentarsporet til 3D-udgaven af "The Force Awakens" afslører Abrams, at Spielberg gav sit besyv med i to scener, hvor Spielberg foreslog ændringer. 

Første scene er i begyndelsen af filmen, hvor en TIE-Fighter bliver "slugt" af kviksand: "Mens selve opslugningen blev CGI-skabt, var eksplosionen Steven Spielbergs ide. Han var vild med tanken om, at tingesten blev suget ned i sandet og så... det!" udtaler Abrams med henvisning til scenen, hvor sandet nærmest eksploderer, efter at TIE-fighteren er forsvundet i dybet.

I filmens slutning fungerede Spielberg igen som rådgiver i scenen, hvor heltinden Rey udkæmper en lyssværdsduel mod den onde Kylo Ren i en sneklædt skov på Starkiller Base: 

"Da jeg viste den første klippede version af scenen til Steven Spielberg, foreslog han: Hvad nu hvis træerne væltede under kampen? Og jeg sagde: Det er cool, men vi har allerede optaget scenen," udtaler Abrams på kommentarsporet og forklarer endvidere, at det alligevel lykkedes at ændre scenen efter Spielbergs forskrifter. Fordi der var penge nok til det i budgettet.

Om Spielberg også får indflydelse på "Star Wars VIII", må tiden vise...

Kommentarer

Steven Spielberg ændrede "Star Wars: The Force Awakens"

  • ★★★★★0

    Skægget bestemmer alting! Hvis han siger "hop", spørger du bare "hvor højt?"

    davenport10-11-16 22:58

  • 0

    Så vil jeg gerne vide, hvilke ændringer han har foreslået Michael Bay i hans Transformers-filmatiseringer. Altså udover at fyre Megan Fox.

    Kviesgaard11-11-16 00:58

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen