Netflix’ "Terminator"-animationsserie får premieredato – se de første billeder her

Den evindelige kamp mellem maskiner og mennesker fortsætter 40 år efter den oprindelige "The Terminator".

Fans af "Terminator"-franchisen kan passende sætte kryds i kalenderen den 29. august. Her får en ny animationsserie med titlen "Terminator Zero" nemlig premiere på Netflix. Samtidigt har streamingtjenesten givet os en smagsprøve på seriens look via billederne herunder. 

Seriens plot er klassisk "Terminator": Vi følger en soldat, der sendes tilbage i tiden for endnu en gang at redde menneskeheden fra Skynets maskiner.

Læs også: James Cameron skriver manuskriptet til "Terminator 7"

"Terminator Zero" består af otte episoder og vil fokusere på nye karakterer og dermed udbygge den populære sci-fi-franchise, der såmænd fylder 40 år i år.

Det var nemlig i 1984, at James Cameron introducerede verden for den originale "The Terminator" med Arnold Schwarzenegger i rollen som dræbermaskinen T-800. Den blev fulgt op af fem efterfølgere af svingende kvalitet, hvoraf den nyeste med titlen "Terminator: Dark Fate" udkom i 2019. 

"Terminator Zero" får som nævnt premiere på Netflix den 29. august – en dato, der vil vække genklang hos hardcore "Terminator"-fans...

Kommentarer

Netflix’ "Terminator"-animationsserie får premieredato – se de første billeder her

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen