Uden tvivl - man må sige han har en særegen stil. Jeg genså også lige et par minutter af The Addiction med kommentarspor af ham - ren rock'n'roll.
Og fedt - tak for listen. Bad Lieutenant, Ms. 45, Welcome to New York og Pasolini er førsteprioritet! :)
Det var så lidt. :)
Og ja, Abel Ferarra er total rock n' roll. Jeg har set flere interviews med ham, hvor han enten har været påvirket af stoffer, eller ser ud som om han lige har været på druk.
På ekstramaterialet til den franske DVD udgivelse af hans gangsterfilm "R'Xmas" - som jeg har stående - er der et interview med ham optaget i Cannes, hvor han er høj på et eller andet og skiftevis taler meget hurtigt eller er ved at falde i søvn. Det er ret underholdende. Trods hans omtågede tilstand lykkedes det ham dog at fortælle flere interessante detaljer om filmen.
Og så er der jo det efterhånden legendariske interview fra 90'erne, hvor Abel Ferarra sammen med Denis Leary er gæst hos Conan O' Brien. Den film Ferarra taler om her, som han er ved at lave, var den der senere blev til "Go Go Tales" med Willem Dafoe i hovedrollen. :)
youtu.be/aY7yyhjOXWw
Nu nævnte jeg de bedste af hans film før, men disse fire er faktisk også gode film uden dog helt at være på de øvriges niveau:
- The Gladiator
- The Blackout
- R'Xmas
- Go Go Tales
Og så har han lavet to film, som er rigtig dårlige:
- Cat Chaser
- New Rose Hotel
At "Cat Chaser" - som er en detektiv-film med Peter Weller i hovedrollen - er en håbløs omgang, er dog ikke Ferraras skyld. Oprindeligt skulle filmen nemlig have været på 180 min. men filmens producere - som Ferrara var i konstant slagsmål med - klippede den ned til 90 min, hvilket betød at det blev en usammenhængende rodebutik, hvor karakterernes valg undervejs ofte giver meget lidt mening, hvilket jo er logisk nok, når man klipper så meget ud.
Mht. "New Rose Hotel" er det dog kun Ferraras skyld, at den blev noget frygteligt rod. På region 1 DVD'en er der et kommentarspor med forfatteren bag den oprindelige historie, og når man lytter til hans vision kunne det have være en rigtig fed sci-fi film.
Men Ferrara træffer nogle besynderlige valg undervejs og tilbage står man således med en film, der næsten ikke er til at holde ud at se på.