Nogle ser film som fodbold. Andre som kunst. Hvis man ikke kigger subjektivt på film, må det være fordi, man ikke anser det som kunst. Eller hvordan?
Igen - jeg er et forholdsvist fordomsfrit menneske, og går ind til al kunst (malerier, musik, film og selv konsolspil) med et åbent sind. Hvis jeg så føler, at denne kunstart ikke falder i min smag, er vi naturligvis i den lave ende af skalaen. Her kan de objektive dele trække op. Det er jeg helt med på. Men de kan ikke redde oplevelsen fuldstændigt. Hvis min oplevelse her bliver fuldstændigt ruineret, kan de objektive dele slet ikke trække noget op for mig. Det er ligesom at smide en hundelort ovenpå et stykke lagkage, og dernæst give kagen 5/10 fordi halvdelen jo var meget god. Helheden er ødelagt.
Med kunst findes der ingen facitliste, for alle har forskellig tilgang til det. Jovist findes der film med større konsensus, men jeg er satme ikke den eneste om mine holdninger, og jeg skal nok finde en super velanset, uddannet og erfaren filmanmelder derude, der siger det samme om eksempelvis Black Hawk Down, som jeg gjorde i min tid.
Generelt synes jeg sgu bare, at det er super ærgerligt, at folk prøver at neddrosle deres passionerede tilgang til kunst. Det sker mere om mere, og til sidst ender vi med en meget klinisk og kynisk tilgang til noget, der i bund og grund netop handler om passion.
Nu lavede du sjov med min skala kun var 1/10 og 10/10 før, Wayne. Er din skala så, at alle film skal have 5/10? =)