Herligt hvis Supergirl er blevet bedre i de sidste sæsonner, jeg opgav efter de to første. Og nu er der så også en Superman serie på vej, med premiere sidst på måneden. Kunne godt være den skal have endnu en chance.
Ja, den er blevet markant bedre end den var i starten. Dog primært i første sæson synes jeg, hvor det var tydeligt at CBS - som dengang producerede serien - ikke rigtig havde det store overblik over, hvad de ville med karakteren eller Supergirl-universet. Der var sådan en monster of the week stemning over løjerne uden den helt store sammenhæng.
Og så var Calista Flocharts rolle som chefredaktør - i det nyhedsmedie som Supergirl/Kara arbejder på når hun er i civil - en ganske irriterende karakter, der ofte skulle stå og holde lange moraliserende monologer til sidst i afsnittene, hvor seeren så lige indirekte blev belært om de budskaber og pointer, der havde været i den pågældende historie. Sådan noget kan jeg ikke fordrage og jeg synes det er at tale ned til sit publikum. Heldigvis var der så andre ting som Melissa Benoist i hovedrollen, plus de andre karakterer, samt den kulørte ramasjang der gjorde sæson 1 til en lige akkurat ok sæson.
Da Warner så overtager serien i sæson 2, synes jeg hurtigt man kunne mærke en klar forskel i den samlede kvalitet og en klar retning for, hvad man ville med karakteren/universet og den overordnede mytologi. Det smitterde i høj grad af på niveauet i de forskellige historier og arcs, samt i karakter-udviklingen. Og så skete der samtidig det fantastiske, at Calista Flochart var skrevet ud af sæson 2 bortset fra de sidste 2 afsnit. Så jeg kunne rigtig godt lide sæson 2.
I sæson 3 og 4 er folkene bag serien så kommet til fornuft og har nu permanent skrevet Calista Flochart helt ud af serien, hvilket har været en kæmpe befrielse at slippe for. Og samtidig så har niveauet fået et ekstra løft, så historierne er blevet endnu bedre.
I sæson 3 bydes der på bl.a. på Dark Kryptonians, dommedagskult og superskurken Reign i et samlet tema, der sætter fokus på Supergirls status som et guddommeligt væsen og hvad det kan manipuleres til ift almindelige menneskers religiøse overbevisning. Det er nogenlunde samme tema, som man også så i "Batman vs Superman" filmen. Her er det bare bedre udført og med langt flere nuancer.
I sæson 4 stilles der så skarpt på den nuværende politiske situation i USA og de to fronter, og hvorledes begge lejre bliver manipuleret til at bruge vold som løsning på tingenes tilstand. Det er en overraskende nuanceret måde, de har valgt at fortælle denne historie på og især skildringen af sæson 4's skurk, Agent Liberty, er meget detaljeret for en serie af denne type.
Samtidig bruger de så intelligent arcen fra "Red Son" Superman tegneserien som baggrund og yderligere understregning af sæson 4's samlede historie og morale, hvor Supergirl som fornuftens stemme står på midten af den politiske skala og skal forsøge at få samlet folket og ryde op i korruption, misinformation, manipulation og fordomme på kryds og tværs af det politiske spektrum.
Det er vanvittigt ambitiøst for en tv serie af den her slags, men de slipper utroligt vellykket fra det og har i mine øjne lavet den bedste sæson i serien og en af de bedste sæsonner i hele Arrowverset. Tilmed dukker Lex Luthor så også op og spiller en central rolle og Jon Cryer gør det faktisk så godt, at han er blevet min klare favorit i den rolle.
Så ja, jeg håber du vil give serien en chance mere på et tidspunkt. Jeg tror ikke, at du ville blive skuffet. :)
Ser i øvrigt også rigtigt spændende ud med den nye "Superman & Lois" serie, som jo også er en del af Arrowverset selvom, at den har et lidt andet look. Men Taylor Hoechlin er tilbage i rollen som Superman efter hans version af karakteren blev introduceret i sæson 2 af "Supergirl", og det glæder mig meget, da jeg synes han gør det rigtig godt som den nyeste udgave af den ikoniske helt. Det har været fedt at se en anden i den rolle end Henry Cavill, som jeg aldrig har brudt mig om.
Traileren til den nye serie ser ganske lovende ud. :)