The Americans sæson 1-3
Serien sluttede i 2018, efter 6 sæsonner - og totalt 75 afsnit. Man kan altså binge en relativ ny serie fra ende til anden - og det kan jeg anbefale.
Det er en spændingsserie, hvor momentum sjældent går ned - der er konstant en udvikling, og alt har en konsekvens for hvad der senere sker i serien. Samtidig foregår den i 80'erne i de sidste år af den kolde krig - og påvirkes af de historiske begivenheder som foregik i verden, i de år (herunder da Ronald Reagan blev skudt og Sovjet kæmpede i Afganistan).
Elizabet og Phillip Jennings er på overfladen to kerneamerikanere (med eget firma i Washington DC - et rejsebureau), med de obligatoriske to børn - en dreng og en pige. De er bosat i et godt område - og alt ser ud som det skal.
Men lige under den skrøbelige overflade er de rusiske KGB agenter, trænet til at dræbe, forføre - og at optræde i mange forskellige forklædninger, med et utal af personligheder.
Parret blev tyve år tidligere plantet i USA, med falske identiteter - med det formål at stifte familie og en troværdig base som udgangspunkt for spionage og infiltration i amerikanske interesser.
Som udgangspunkt blev de sat sammen som par - uden forudgående kendskab til hinanden. Det giver selvsagt nogle spændinger - men det er småting i forhold til det de ellers gennemlever.
Allerede i første afsnit flytter FBI agenten Stan Beeman, med familie, ind i huset overfor - samtidig med at Elizabet og Phillip skjuler en russisk afhopper i baggagerummet på deres bil i garagen - og så er spillet i gang.
Der er ikke et tidspunkt i de første tre sæsonner, hvor der ikke er noget på spil - og oven i dobbelt - eller trippelt-liv - drab og sex - må familien også arbejde på egne indre linier med et par teenagere som begynder at stille spørgsmål til forældrenes livsførelse, og manglende tilstedeværelse - samtidig med at de tilsyneladende ikke har nogen familierelationer, bortset fra en tante.
Vi følger samtidig personer på den sovjettiske ambassade, samt på Beeman's arbejdsplads hos FBI - som alle bliver kædet sammen i et spændingsfelt af spionage og utroskab - samtidig med at Phillip udvikler et venskab med netop Beeman.
Der er selvsagt, nok at tage fat i - og bagved lurer forskellige forskellige ting fra fortiden med at komme op til overfladen.
Serien veksler konstant mellem 8/10 og 9/10 - og man undrer sig over hvordan nogen vil kunne rumme det antal identiteter og de udfordringer vores hovedpersoner udsætter sig for - i en større sags tjeneste.
Det er en "page turner" hvor det ene afsnit fører til det næste - så jeg er ret klar på de sidste 3 sæsonner - og skal man tro IMDb - så slutter serien tilfredsstillende med højeste karakterer til de sidste afsnit (9,5 og 9,8) - hvilket jo ikke altid er tilfældet for en serie i den længde.
Der er egentligt ikke voldsom meget at tilføje til de sidste 3 sæsonner. Bortset fra at Phillip får større og større kvaler med arbejdet, og begynder at lægge afstand til det - hvilket naturligvis er svært for ægteskabet, når Elizabeth stadig er dybt dedikeret.
Datteren Paige involveres mere og mere i forældrenes "arbejde" - og får en del af sandheden bag deres oprindelse.
Det hele kulminerer i den sidste sæson, samtidig med at Gorbatjov er ved at bringe Sovjetunionen til et mere fredeligt stadie - med nedrustning som følge - hvilket ikke bliver taget lige godt imod hos alle.
Den, til tider, grænseløst naive Beeman begynder at tage en gammel mistanke op - og nettet strammes i den grad om spionparret - fra alle vinkler i slutningen.
Det er svært at ramme en retfærdig karakter for serien, for den har en spændingskurve som sjældent falder. Kvalliteten er bare ikke helt så konstant - så jeg er et sted mellem 8 og 9, og 9 er lige i overkanten.
Det må blive 8/10 med pil op :-)
Man ville ikke kunne indvende noget, hvis de var blevet fængslet på livstid - eller hvis de var dræbt i en kugleregn - med det alenlange synderegister, de har opbygget. Men de straffes alligevel retfærdigvis på en måde til sidst.