The Empty Man
Mikkel Abel siger i Moovy's podcast, at man bør se The Empty Man, og at den egner sig godt til en fredag aften. Så jeg gjorde som befalet og satte den på, og var indstillet på rigtig at skulle hygge med en god anderledes gyser.
Det positive først: ja, den er bestemt anderledes. Den første time er ganske interessant og helt uforudsigelig. Fedt at man tør bruge 20 minutter på en introsekvens, som ikke umiddelbart (før meget senere) har noget med hovedhistorien at gøre.
James Badge Dale, der spiller hovedrollen som en tidligere politimand, gør det meget overbevisende. Han er sympatisk og rationel, og i det hele taget en karakter, som man gerne vil følge. Hele filmens visuelle look er også meget imponerende, og det samme med filmens lydside.
Men så går den anden halvdel af filmen igang. En flok unge mennesker går ud på en bro en aften og blæser i en flaske, mens de fremmumler "the empty man" gentagne gange i bedste Candyman stil. Men hvor det var super creepy i Candyman, så er det her bare fjollet og ufrivillig komisk.
Og det bliver værre og værre. Det handler om intetsfæren, menneskelige transmittere og modtagere, og the empty man som en carrier for alt dette. Historien er simpelt hen det værste nonsens, jeg har set i mange år. Og jeg kunne ikke selv med min bedste vilje engagere mig bare en lille smule i den. Den første time og den visuelle stil trækker dog den samlede oplevelse op.
★★☆☆☆☆
