Nå, var lige ud at købe den næstsidste julegave.
Jeg mødte en lille dreng (og hans mor) på vej ud. De kom ud fra en af opgangene længere ned ad vejen og skulle ind i deres bil. Den lille dreng, som vel var en fire år gammel, spurgte mig, hvad jeg hed. Jeg svarede og spurgte ham om det samme. Han spurgte så "er du en gammel mand?"
Slam!
Jeg skulle nok bare være gået med på den og have fortalt om, hvordan vi ikke havde biler i min barndom, men brugte dinosaurer til at komme frem og tilbage. Men jeg blev så paf, at jeg kun fik fremstammet, at det vidste jeg ikke helt, men måske i forhold til ham.
Nu kan jeg godt huske, at da jeg selv i var i samme alder, så var alle over 30 tudsegamle og på vej til plejehjemmet. Men det er sgu h¨rdt nok at blive konfronteret med det den anden vej.
Ældresagen har også sendt breve til mig med opfordringer om at blive medlem de seneste år, så måske skal man bare erkende, at det er den vej, det går?
Jeg tror, at jeg skal på udkig efter en cardigan og et par slippers, måske en stok.
Haha, ja det har jeg også oplevet. Man bliver unægtelig temmelig paf over at høre sådan nogle kommentarer, når man kun er i enten midten eller slutningen af 40'rne. Jeg tænker slet ikke, at man er gammel når man har den alder vi har, men børn oplever det helt sikkert meget anderledes.
Du kunne også have sagt til den bette knægt, at når han nu skulle stå der og være flabet, så ville han kun få kul fremover i sin julesok. Så kunne det være, at han kunne lære at respektere sine "ældre" medborgere. ;)
Sender Ældresagen virkelig ud til folk i 40'erne? Eller laver du bare sjov. Jeg synes lige umiddelbart, det lyder ret mærkeligt. :)