T. Nielsen, du har ganske sikkert ikke læst det så. Det er vol. 2 af tegneserien, hvor Mars invaderer.
Alan Moore er en dygtig forfatter, men han er på ingen måde sværere at oversætte til film, end alle andre forfattere. Det hele kan koges ned til om materialet egner sig til film og om vedkommende der oversætter det, har en forståelse for hvad Moore og evt. samarbejdsparter forsøger at sige med materialet - eftersom Moore ikke er involveret i filmatiseringerne, kan det måske være lidt svært at fange.
V for Vendetta er ret tæt på originalmaterialet og "opgraderingen" til den politiske situation anno 2005 og fjernelsen af de lettere metafysiske elementer giver god mening. Man kan så diskutere om "opgraderingen" er fornuftigt håndteret, men det ville ikke give meget mening at lave en blockbuster-filmatisering af den historie, som har rødder i den politiske situation i starten af 1980'erne, fordi den reference vil gå helt henover hovedet på størstedelen af publikum. Jeg tvivler meget stærkt på, at der er ret mange mennesker, bortset fra britere og folk et stykke over 30, der har en idé om hvad der foregik under Thatcher.
Watchmen er forholdvis tæt på originalmaterialet, den rammer bestemt nogle af de rigtige beats for de enkelte helte, men det kunne have tjent historien, hvis det havde været en serie i stedet. Det ville have givet mere tid til at arbejde med de enkelte figurer og så synes jeg ikke, at Matthew Goode og Carla Gugino var de mest oplagte valg til deres roller. Men det eneste jeg ellers kan brokke mig over i filmen er, at Silk Spectre 2 og Nite Owl 2 ikke føles så nedslidte, som de gør i tegneserien. Men at tage eksempelvis Dylan-sange, som jo citeres i tegneserierne og bruge dem i filmen, er sgu lidt af en genistreg, som viser at man har fanget essensen af historien. Dragter og den slags er en helt anden snak, fordi der vil unægteligt være noget, der ser fedt ud på en side papir, men ser frygteligt ud på film. Det er jo ikke anderledes end en hvilken som helst anden superhelt, måske bortset fra helte som Iron Man, hvor man kan animere sig ud af det hele.
From Hell har jeg endnu ikke fået læst, men har den liggende elektronisk et eller andet sted og det er en fucker af et værk. Når det er sagt, har jeg svært ved at se hvad Moore kan sige markant anderledes om Jack the Ripper, som ikke allerede er blevet sagt og så vidt jeg kan forstå på det, er det vist mest en historie, baseret på hans eget "detektivarbejde" om sagen, altså en historie som i forvejen nok bedst gør sig i papirform.
The League of Extraordinary Gentlemen er, sammenlignet 1:1 med tegneserien, en frygtelig adaption. Det kan der ikke herske tvivl om. Den er tro mod idéen i tegneserien, men tager sig rigtig mange friheder og det bliver ikke bedre af, at der er virkelig dårlige effekter i filmen, der også var dårlige i 2003. Det betyder ikke, at den ikke kan være underholdende.
The Killing Joke er heller ikke svær at oversætte, overhovedet. Faktisk kommer de ret tæt på i den del af den animerede udgave af filmen, som faktisk er The Killing Joke. De to problemer med film er den del man har tilføjet, for at bygge mere på Barbara Gordon, hvilket bare ikke er specielt godt udtænkt og at animationen straight-up virker som venstrehåndsarbejde, langt fra den kvalitet som WB Animation normalt leverer.
Så er der Constantine, som godt nok er skabt af Alan Moore, men Moore har, så vidt jeg ved, aldrig skrevet Hellblazer-tegneserier, som John Constantine har hovedrollen i. Det eneste tidspunkt Moore har haft fat i ham, er i forbindelse med Swamp Thing, så der er reelt ikke noget Moore at oversætte. :)
Så som jeg ser det, er Moore ikke svær eller umulig at oversætte, det er primært hvad der tilføjes til hans materiale, der kan give problemer, eller manglen på tid på at få det hele med. Man skal dog også have i tankerne, at ligesom med bøger, kan man ikke oversætte tegneserier direkte til film eller tv, uden at bearbejde materialet, så det passer til mediet. Der vil være ting der går tabt, der vil være ting der bliver rykket rundt og der vil være ting der bliver tilføjet, for at få tingene til at gå op.
