Spider-Man 2 spillet fra Insomniac er ifølge mig et mesterværk, det kan ikke siges kortere... men jeg vil heller ikke sige noget kort, eller rettere skrive det, så here goes.
Først og fremmest Sony's Kraven The Hunter film blir så bad, på den dårlige måde er jeg overbevist om, det virker klart for mig som om de sætter ham op til at være Anti-Hero. Insomniac's udgave er klart mere det jeg forbinder med Kraven The Hunter.
Men lad os tage det fra start af, efter massiv succes med Marvels Spider-Man, og efterfølgende det lidt kortere men fabelagtige Miles Morales, var forventningerne høje da Insomniac revealede at deres næste spil blev Spider-Man 2.
Insomniac består af en masse talentfulde folk og på Spider-Man har det været Bryan Intihar der har været director og er det igen og ham hans team, vel de spinder guld, og de er en af de her AAA dev's som ikke laver hurtigt cashgrab kun på et navn. Det er tydeligt at de har masser af Marvel fans, Bryan Intihar var det også hel fra barn af, så det var en drøm for ham at stå i spidsen for den her franchise med hans team.
Men da de netop er Marvel fans også, ved de også hvad marvels fans dels vil forvente, og hvad der nærmest skal være med i en efterfølger, men det gør dem også i stand til at lege med "regelsættet" for hvad man kender fra comics'ne, og prøve at overraske folk.
Jeg vil ikke gennemgå hele spillet og alle karakter dels er det spoilers, men bare nævne enkelte ting.
Kraven The Hunter blev kørt i stilling som en af de store ting i spillet, og deres udgave af ham gør igen ham til en formiddable foe, i modsætning til MCU som har lidt tendens især på det seneste på at være lidt mere snarky med fremstilling af skurkene, og ikke deciderede gøre grin med dem, men måske mere få dem til at fremstå mere harmløs. Det er Kraven The Hunter ikke i Spider-Man 2, ledsaget af et hel fantastisk Theme, får vi her en karakter der ikke har tid tid pjat og kun har et mål for det han gør.
Den anden store ting de slog på trommen for var hele Venom Story Arch'en, og hertil også Peter og The Symbiote, jeg skal ikke kommenter for meget på den del, blot sige at man vil hvine af fryd når man ser deres udgave af Venom, ledsaget af Tony Todd's fantastiske dybe stemme, jeg blir hel blød i knæ'ene af den.
Osborne familien er self. også tilbage og de gør nogle intressante ting også her.
Spillet har et fabelagtig score igen af John Paesano, der også stod bag det første, som nævnt allerede Kraven The Hunters theme, men der er så mange gode moments med musikken. Gameplay mæssigt har de også forbedret ting og deres Tech, især Fasttravel er ret imponerende første gang man ser det, og de bruger den tech også undervejs i spillet på kreative måder, hvor man kan loade et level part unden loading screen, med selv om man har Fast Travel, så har de gjort det så sjovt at bevæge sig rundt i verden, ikke mindst på grund af The Web Suit, som gør du kan svæve rundt også.
Går vi så til missionerne vil jeg self. ikke spoiler big moments, men der er to missioner og en fight der skal fremhæves.
Af Missioner har vi f.eks. Graffiti Trouble, det er et ganske kort mission, men vi introduceres for en karakter vi ikke har spillet før, og måden de kobler Gameplay, Audio Design og Visual storytelling sammen på har jeg ikke set gjort før i et spil, og jeg sad blot med det største smil hele tiden.
Next up har vi Harlem Cultural Museum.
Miles Morales, skal hjælpe med at skaffe noget tilbage som er blevet stjålet, det i sig selv er også en fed mission, fordi det hele tager fokus i en lille community der går sammen om et fælles formål, og som kulminer i en location som reelt set blot er en Udstilling/mini museum, men det arbejde som er lagt i at finde matriale osv. til at skabe det sted er så beundringsværdigt, at jeg bare havde lyst til at opleve det i virkeligheden.
Og sidst har vi en bossfight, nej det er ikke Venom, men der sker en hændelse i spillet, som gir et udfald for en karakter der genetlig har været bygget op til hel fra start af nærmest, som kulminer i en lettere unik kamp, hvor sværhedsgraden direkte forbindes med det som det hele handler, om så in a way er det den sværeste kamp, du har haft i spillet indtil videre og det forbindes direkte til den situation du befinder dig i, og dety er en virkelig fed måde Gameplay mæssigt at lave understøtte en narrativ storyline på, og jeg elsker når Insomniac finder på små ting som dette, also det er et Huge Marvel geek moment som heller ikke gør det dårliger, stor ros til to Voice actors i den sekvens, som virkelig går all in.
Og der kommer flere eksempler gennem spillet på disse ting med andre karakter man møder, og det fungere bare så godt. Og det mest vilde for mig og der er stensikkert folk der ikke deler samme mening, men for mig så formår Insomniac's writing team også at jongler med alle de her bolde og give dem en naturlig plads i historien, uden at det føles som en wink wink, se hvad vi gjorde situation som ja The Flash Movie led big time under.
Jeg er så spændt på at se Insomniac's udgave af Wolverine, er sikker på jeg vil elske ham og resten af castet lige så meget som jeg gør castet i deres Spider-Man spil, som blot er ja... Amazing!
