"Frankenstein" er fantastisk! Væsentligt bedre end de andre Universal Horror-klassikere.
ADVARSEL! WALL-OF-TEXT!
Jeg kan faktisk huske, at jeg var en smule skuffet, første gang jeg så både Frankenstein og Dracula. Det må have været omkring december 1995 i forbindelse med filmens 100 års jubilæum, hvor DR og TV2 viste en masse klassikere, og DR lod forskellige kendisser introducere deres.
Jeg tror, at min skuffelse skyldtes, at de begge var bygget op til at være disse helt vildt store, uomgængelige værker - filmene der mere eller mindre kickstartede hele horrorgenren (det kan man selvfølgelig diskutere, men det er i det mindste sandt, at det var de første film, der blev omtalt som horrorfilm på engelsk). Det er der selvfølgelig næsten ingen film, der kan leve op til, og selvom jeg har været vant til at se gamle film i sort/ hvid siden min barndom og voksede op med at se Citizen Kane og De syv samuraier på DR, så er Dracula og Frankenstein alligevel noget andet.
Det er nok de færreste, der vil kalde det store kunst (i hvert fald sammenlignet med Kane eller samuraierne). Handlingerne er skåret helt ind til benet med en spilletid på omkring de 70 minutter, og jeg kan huske, at jeg syntes, at de begge var lidt "tynde" i historierne.
Med årene er jeg dog blevet vild med Frankenstein, og det er klart min favorit blandt Universals skrækfilm i dag. Ja, historien er kogt lidt hårdt sammen, og den lykkelige slutning virker stadigvæk en anelse påklistret, men der er så meget andet godt i den: Jack Pierces fantastiske monster-makeup er blevet et kulturelt fænomen og er det første, de fleste af os tænker på, når vi hører ordet "Frankenstein".
Boris Karloff formår med forholdsvis få midler at skabe en karakter, der både er skrækindjagende (i blu-ray-udgaven kan man for første gang virkeligt tydeligt se arrene, der hele tiden minder os om, at han er sammensat af dele fra forskellige lig), men også barnligt sårbar, forvirret og bange.
Og så er der de ubesungne helte: Herman Rosses eminente scenografi med "umulige" skæve vinkler - stærkt inspireret af tysk ekspressionistisk film (Rosse var også manden bag den imposante trappe i den bedste scene i Draculas slot i Dracula-filmen), og Dwight Frye, der i birollen som assistenten Fritz konstant stjæler scenerne.
Det er selvfølgelig tam kost for et nutidigt publikum, men man skal ikke være bleg for, at både Dracula og Frankenstein blev anset som meget skræmmende, dengang de kom frem, og at Frankenstein faktisk først blev tilgængelig ucensureret igen i 1980'erne.
Frankenstein fik aldrig biografpremiere i DK - ligesom de fleste andre Universal-horrorfilm heller ikke fik. Indtil censurens afskaffelse i 1969 forsøgte forskellige distributører tre gange at få lov til at vise den - senest i 1965 - og hver gang blev de afvist. Danskerne var tilsyneladende for følsomme til den slags snavs!
Den har muligvis været vist i årene efter filmcensurens fald i filmmuseets gamle biograf på Christianshavn, men ellers var første gang, at et flertal af danskerne kunne stifte bekendtskab med Frankenstein den 8. december 1972, hvor DR viste den kl. 22.25.
Visningen i 1972 er nærmest legendarisk blandt de danske horrorfans, der er lige lidt ældre end mig. Jeg kender flere, der siden har beskæftiget sig med genren i blade, bøger og blogs, der siger, at det var lige dér, deres interesse blev vakt. (Min egen generations svar er nok 80'ernes visning af Eksorcisten på DR).
Frankenstein blev først vist igen på dansk tv den 15. december 1995, hvor jeg endeligt så den, og som et lille kuriosum, så kan jeg da tilføje, at licensen til at vise den kostede 5000 USD (27.598 Kr. i datidens kurs). Til sammenligning betalte DR 73.388 Kr. for at vise Bram Stoker's Dracula året efter.