Dawn of the Dead (1978)
Instruktør George A. Romero’s berømte og berygtede efterfølger til hans 1968 kulthit ”Night Of The Living Dead”, kan jeg kun betegne som en lille skuffelse, uanset hvordan jeg vender og drejer det. Som ren gyser/horrorfilm er den ikke meget bevendt, da den kun i få scener bliver egentlig uhyggelig. Som splatter har den da sine momenter, mest mod slutningen, men de er få og ærligt ikke særligt makabre i forhold til filmens rygte. Der er også indtil flere actionscener undervejs og selv om de underholder, så er sammenstødet med diverse zombier ærlig talt klodset iscenesat, indimellem så det næsten er enerverende.
Humoren er så til gengæld velfungerende (og kulsort). Det er svært ikke at grine af filmens mange spydige optrin, hvor Romero samtidig kommer med en skarp sarkastisk samfundskritik. Der er i hvert fald en form for tragikomisk i, at vores hovedpersoner drøner rundt i et storcenter, hvor de som grådige forbrugere rager til sig, mens zombierne vandrer rundt på må og få, med deres eneste tilbageværende ”minder”, som er som konsumer. Samtidig er zombierne ikke engang den største trussel. Det er derimod andre levende mennesker, der naturligvis vil have del i goderne (eller have dem for sig selv), som ellers findes til overflod. Det er måske ikke svært at regne ud at der skydes på det samfund, der mere eller mindre har gjort os alle til små griske egoister. Det er fine pointer såmænd, dog skåret lige rigeligt firkantet ud måske.
På skuespillersiden er der ingen grund til at kommentere meget, der spilles og det er det, men man husker ingen for alvor og de gør ikke samme overraskende indtryk som skuespillerne gjorde i første film. I det hele taget fremstår filmen næsten mere B-filmagtig og kitschet i dens formåen og dens udførelse, end den første gjorde, selv om man ser der er ofret lidt flere penge på den (den er stadig meget billigt lavet). Muligt indtrykket også blot skyldes fordi man forventede mere af denne her.
Men trods det, altså fejl og mangler, så er det alligevel lykkes at skabe en film der har en fængende stemning, der gør den medrivende/underholdende nok og holder en bundet i samtlige minutter. Den holder også et fint tempo, selv om den er lige rigelig lang med en spilletid på over to timer. Derfor skal det også nævnes at filmen er tæt på en højere rating.
Den legendariske italienske gyserinstruktør Dario Argento har i øvrigt klippet en noget kortere version sammen, hvor der fokuseres mere på action og gys. Zack Snyder lavede i øvrigt i 2004 et remake, som jeg personligt finder bedre.
Bedømmelse: 6/10
