Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    The Shallows (BD) - 6/10

    Blake Lively i badedragt, slo-mo og så i HD. What's NOT to like? :) Men bortset fra det (hvis man kan se bort fra det?) så var jeg en smule positivt overrasket og var faktisk underholdt i alle minutter. Den er dog ikke uden åbenlyse svagheder. Det er effektivt når hajen ikke ser dagslys, men absolut en øjenbæ, når den kommer op til overfladen. Klassisk fejl. Man skal saftsuseme stole 100% på sit effektarbejde, hvis hajen skal tåle et nærmere kig, men desværre ender filmen blot med at udstille det svage arbejde. Tredje akt er generelt overdrevet, men må tilstå det var ret underholdende på sin vis. Lively gør en god figur, givet et tyndt materiale in mente, men det generede mig en smule hun skulle tænke højt hver gang det næste 'move' skulle udføres. Men altså, ganske ok haj-film med en håndfuld gode og spændende momenter. Det kunne have været endnu bedre, men nok også værre. Og så er jeg paf over denne film er rated PG-13. 

    Babo 9-06-17 21:31

  • ★★★★0

    Three Kings - 7/10

    Blev til et gensyn med denne satiriske krigs/actionfilm om Golfkrigen. Det ville være urimeligt at påstå denne røverfortælling stikker dybere, men det er go' spas i en flot indpakning og man aldrig er i tvivl om, hvem man skal heppe på. Dygtigt håndværk, men foretrækker en film som Jarhead i denne boldgade. 

    Babo11-06-17 14:42

  • ★★★★0

    Cloverfield (BD) - 8/10

    Meget positivt gensyn på BD. Jeg huskede lidt stilen generede mig ved sidste kig. Filmen kunne helt sikkert også have været blevet endnu bedre skudt på standard format, men jeg må sgu tilstå jeg var revet med af illusionen om dokumentarisk autenticitet og vi oplever mareridtet fra flygtningenes synspunkt. Blændende effektarbejde. Personerne gives ikke meget baggrund, men nok til at man kan bekymre sig om dem i situationen, de befinder sig i. De formår også at holde mystikken omkring hele ideen intakt, så godt gået. 

    Babo11-06-17 16:15

  • ★★★★0

    Sex, lies and videotape - 9/10

    Først syn med Soderberghs lowbudgetdrama om, ja....titlen forklarer det meget godt :) Båret frem af superb dialog og fantastiske præstationer, så gik der ikke mange sekunder før jeg blev helt hooked og opslugt af filmens stemning. James Spader er forbløffende i denne! Muligvis min favorit fra instruktørens hånd. 

    Babo11-06-17 16:35

  • ★★★★★★0

    Dawn of the Dead (1978)

    Instruktør George A. Romero’s berømte og berygtede efterfølger til hans 1968 kulthit ”Night Of The Living Dead”, kan jeg kun betegne som en lille skuffelse, uanset hvordan jeg vender og drejer det. Som ren gyser/horrorfilm er den ikke meget bevendt, da den kun i få scener bliver egentlig uhyggelig. Som splatter har den da sine momenter, mest mod slutningen, men de er få og ærligt ikke særligt makabre i forhold til filmens rygte. Der er også indtil flere actionscener undervejs og selv om de underholder, så er sammenstødet med diverse zombier ærlig talt klodset iscenesat, indimellem så det næsten er enerverende.

    Humoren er så til gengæld velfungerende (og kulsort). Det er svært ikke at grine af filmens mange spydige optrin, hvor Romero samtidig kommer med en skarp sarkastisk samfundskritik. Der er i hvert fald en form for tragikomisk i, at vores hovedpersoner drøner rundt i et storcenter, hvor de som grådige forbrugere rager til sig, mens zombierne vandrer rundt på må og få, med deres eneste tilbageværende ”minder”, som er som konsumer. Samtidig er zombierne ikke engang den største trussel. Det er derimod andre levende mennesker, der naturligvis vil have del i goderne (eller have dem for sig selv), som ellers findes til overflod. Det er måske ikke svært at regne ud at der skydes på det samfund, der mere eller mindre har gjort os alle til små griske egoister. Det er fine pointer såmænd, dog skåret lige rigeligt firkantet ud måske.

    På skuespillersiden er der ingen grund til at kommentere meget, der spilles og det er det, men man husker ingen for alvor og de gør ikke samme overraskende indtryk som skuespillerne gjorde i første film. I det hele taget fremstår filmen næsten mere B-filmagtig og kitschet i dens formåen og dens udførelse, end den første gjorde, selv om man ser der er ofret lidt flere penge på den (den er stadig meget billigt lavet). Muligt indtrykket også blot skyldes fordi man forventede mere af denne her.

    Men trods det, altså fejl og mangler, så er det alligevel lykkes at skabe en film der har en fængende stemning, der gør den medrivende/underholdende nok og holder en bundet i samtlige minutter. Den holder også et fint tempo, selv om den er lige rigelig lang med en spilletid på over to timer. Derfor skal det også nævnes at filmen er tæt på en højere rating.

    Den legendariske italienske gyserinstruktør Dario Argento har i øvrigt klippet en noget kortere version sammen, hvor der fokuseres mere på action og gys. Zack Snyder lavede i øvrigt i 2004 et remake, som jeg personligt finder bedre.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen12-06-17 09:07

  • ★★★★★0

    Jeg er meget gladere for Dawn Of The Dead end dig i hvert fald - hovedsageligt pga. stemningen, samfundskritikken og humoren. Lander nok på 9/10. Snyders version er vel også ok, selvom der går lidt rigeligt Michael Bay i den til tider. Den kan få 6/10 på en god dag =)

    David Lund12-06-17 09:27

  • ★★★★★★1

    Jeg er meget gladere for Dawn Of The Dead end dig i hvert fald - hovedsageligt pga. stemningen, samfundskritikken og humoren. Lander nok på 9/10. Snyders version er vel også ok, selvom der går lidt rigeligt Michael Bay i den til tider. Den kan få 6/10 på en god dag =)

    En del må givet sætte den højere end mig, siden den trods alt har opnået den status jeg synes at fornemme den har? Jeg er bedre underholdt af Snyder's version. Alene indledningen er bedre (og mere skræmmende) end noget i originalen. Jeg medgiver at den som samfundskritisk satire ikke rammer noget særligt. Jeg synes blot den ganske enkelt fungerer bedre med det den vil og det er at underholde.

    T. Nielsen12-06-17 09:40

  • ★★★★★0

    Der er fuld skrue på Snyders version, ingen tvivl om det. Tror måske også du gik ind til originalen med de forkerte forventninger. Romero laver nemlig B-film - selv når han får store budgetter. Land Of The Dead er et glimrende bevis på dette (og hans sidste gode film). Dawn Of The Dead er ret slow burn til tider og ikke skræmmende, men jeg føler heller ikke, at den del er meningen eller essentiel for filmen.

    David Lund12-06-17 09:45

  • ★★★★★★0

    Det må jeg så skyde ned. Det er mange år siden jeg så den første gang. Mine forventninger var og er nok nærmere formet af, hvis nogen, Romero's originale første zombie film. 

    T. Nielsen12-06-17 09:47

  • ★★★★★★2

    Jeg så Romeros udgave først og selvom jeg synes at det er en god film, foretrækker jeg også Snyders udgave. At Snyders udgave måske ikke har det samme budskab som Romeros gør mig ikke alverden, et remake skal jo ikke nødvendigvis være en 1:1 udgave af originalen.

    Zero Cool12-06-17 09:53

  • ★★★★★0

    Det må jeg så skyde ned. Det er mange år siden jeg så den første gang. Mine forventninger var og er nok nærmere formet af, hvis nogen, Romero's originale første zombie film. 

    Ah. Forstod det bare sådan udfra dit review. My bad.

    David Lund12-06-17 09:55

  • ★★★★★★0

    Ah. Forstod det bare sådan udfra dit review. My bad.

    Jeg burde have skrevet mit "review" bedre så :-)

    T. Nielsen12-06-17 10:18

  • ★★★★★★0

    Jeg så Romeros udgave først og selvom jeg synes at det er en god film, foretrækker jeg også Snyders udgave. At Snyders udgave måske ikke har det samme budskab som Romeros gør mig ikke alverden, et remake skal jo ikke nødvendigvis være en 1:1 udgave af originalen.

    Næ, faktisk kunne det hurtigt komme til at virke kunstigt og forlorent måske, hvis man havde forsøgt at proppe samme "budskab" ind igen?

    T. Nielsen12-06-17 10:20

  • ★★★★0

    Jeg foretrækker også Snyders version. Mere skræmmende. Samfundskritikken så vi allerede i Night of the Living Dead, så intet nyt der. Synes også det er Snyders bedste film. Gid han lavede simplere film igen. 

    Babo12-06-17 10:29

  • ★★★★★★0

    Snyder's version har jeg rated 8/10. Har set den to gange. Bilder mig ind, at det er et lille 8/10 dog. Der er dog to andre af hans film, jeg finder bedre! Men dens kunstige cgi-tegneserie look ved jeg ikke om jeg synes holder mere......

    T. Nielsen12-06-17 10:41

  • ★★★★★★0

    Det er ikke så længe siden, at jeg genså 300 og jeg finder den skrækkeligt underholdende, netop fordi det hele er så overdrevet og på sin vis fjollet.

    Der er enkelte småting, som årene ikke har været så gode ved, bl.a. den misdannede gut, men fordi den visuelle stil er så gennemført, kan man sagtens se gennem fingre med det.

    Zero Cool12-06-17 10:43

  • ★★★★0

    Det er ikke en jeg sætter på længere, 300 altså, så jeg vil gerne bevare de gode minder, men så afgjort ret underholdende uden meget pis. 

    Babo12-06-17 10:48

  • ★★★★★★1

    Jeg skrev sådan her om 300 i sin tid:-)

    Jeg har sjældent, hvis nogensinde set en så testosteronpumpet machoactionfilm som når instruktør Snyder levendegør Frank Miller’s tegneserie om 300 spartaneres kamp mod en i antal dybt overlegen persisk hær.

    Det er rent visuelt gejl og blær fra ende til anden, uden noget dybere formål end at underholde, når der udkæmpes en drabelig kamp i højeste potens, hvor hvert et billede alene hæver filmen op til en æstetisk nydelse i mesterklassen. Og underholdende må det så sandelig siges at være og det i en grad, så jeg næsten var klar til at indløse billet til filmen igen da slutteksterne begyndte.

    Meget af filmens kreative og smukke dystre billedside, er skabt på computer og filmens skuespillere har mestendels spillet foran en blå eller grøn skærm. Man kunne frygte at dette ville hæmme filmen og gøre oplevelsen for kunstig. Det gør det heldigvis ikke og det kunstige look forstærker blot filmens mange spektakulære optrin.

    Handlingen der er bygget løst på en oldtidshistorie, er ganske enkel og overrasker ikke meget, men fungerer egentlig fint som katalysator for stærkt billedlir og medrivende ramasjang af bedste skuffe, og så er man herligt fri for irriterende og forstyrrende ”analyse venlig subtekst”, så man ikke mister fokus for hvad dette drejer sig om. Substansen ligger i billedet og udførelsen, ikke i indholdet og det står filmen så skønt ved, at man tilgiver den eventuelle fejl og mangler. Det her er storladent eye candy og er tydeligt tænkt sådan og det fås ikke meget flottere.

    Jeg mindes i hvert fald ikke at jeg har set noget så visuelt lækkert og stilet, for ikke at tale om visionært i ualmindelige tider. Når der så samtidig smides den ene mere imponerende actionscene i hovedet på os efter den anden, af den slags som giver en chancen for at komme af med egne indestængte aggressioner, så er det næsten for meget af det gode. Det er så cool, det fedt, så skønt!!!

    Dialogen er spartansk (hø hø) og dens struktur følger resten af filmen. De fleste af replikkerne nærmest råbes ud i overskriftform og gløder af vulgær gejst og rå glæde, det er opulent og det skal være opulent. Man skal heller ikke underkende filmens dens egen ironi og dens humoristiske momenter af rå galgenhumor. Der er intet ufrivilligt komisk her, blot rå komik, tangerende parodien på rigtige mænd, der ikke kan blive seje og pompøse nok.

    Der kunne måske være mere kød på filmens mange karakterer, uden at det egentlig generer væsentligt at der ikke er (medmindre man selvfølgelig tåbeligt lader sig genere af det). I centrum står selvfølgelig Butler som den legendariske Kong Leonidas. Butler har jeg personligt aldrig været vild med, men han agerer overraskende flot med sin fysiske fremtoning og dominerer da også de scener han er med i. Indrømmet mest fordi der ikke bruges meget tid på de andre.

    Trods en lettere overfladisk behandling af sine personer, så greb filmen og dens skikkelser mig. Selvfølgelig mest på grund af de voldsomme og blodige slag, men jeg blev også grebet af personen Leonidas og sine steder blev jeg også følelsesmæssigt berørt og det havde jeg ikke regnet med.

    Som Xerxes, persernes guddommelige og androgyne Konge, er Rodrigo Santoro et respektindgydende syn og scenerne mellem Butler og ham, er både vittige i deres direkte homoseksuelle hentydninger og skræmmende i deres alvorsfuldhed. Et vidunderligt vellykket træk af Snyder, som både her og i resten af filmen lykkes at balancere med at gøre sin historie både skummel i dens mangfoldige makabre skikkelser og vidunderlig i dens brutale hårdhed og mentalitet, der går så langt at det bliver befriende spøjst.

    Filmens underlægningsmusik skal også fremhæves. Den kan virke som en blandet landhandlen, men er virkningsfuld som bare pokker og er med til at understrege det grandiose sansebombardement vi udsættes for. What a rush siger jeg bare, det er som en tur i den fedeste rutschebane og mere til, det Snyder her har skabt til os. Man skal da være ualmindelig stivnakket og gabende kedelig seriøs for at kede sig blot et minut over dette utrolige onanistiske billedorgie. Det er længe siden jeg har gået fra biografen i en så opløftet stemning.

    Snyders påtrængende vellykkede remake af ”Dawn Of The Dead” var godt. Det her er bedre, med flere længder og giver mig urimelige forventninger til hans næste film. En så kvalitativ filmmager, der anerkender billedets magi og fortælleform, uden bagvedliggende postulater, det er næsten en kuriositet i vore dage, hvor de ”vedkommende” film snart står i kø hos os filmelskere for at blive skamrost igen og igen. Jeg er ærligt glad for, at Snyder har prioriteret stil over substans, ellers havde han blot været en af alle de andre blandt mange, af dem der tror man bliver mindre begavet af at anerkende god stil. Det har de danske anmeldere så ikke fået fat i.

    T. Nielsen12-06-17 10:50

  • ★★★0

    Jeg foretrækker den gamle "Dawn of the Dead" fremfor indspilningen. Der er selvfølgelig ting, der ville være lavet helt anderledes i dag, men den slår mig alligevel som en film, den rent faktisk har noget på hjertet, og som har nogle interessante observationer. Den følelse har jeg ikke med Snyders film, omend den er nok så underholdende.

    Jeg synes dog, at "Night of the Living Dead" er ældet bedre. Den er mere stramt fortalt, og zombierne virker langt bedre i sort-hvid - men det gør næsten alt jo. :)

    Benway12-06-17 11:11

  • ★★★★0

    Sullivans Travels

    Preston Sturges burde nævnes i samme åndedrag som Capra og Hawks. Hans film er morsomme, replikkerne kommer som piskesmæld og han har noget på hjerte. Og så var hans screwball komedier på højde med Billy Wilder og Hawks bedste.

    Joel McCrea og Veronica Lake er fremragende i denne fortælling om en Hollywood instruktør, som har sat sig i hovedet at filmatisere O Brother Where Art Thou, en socialrealistisk film, for at skildre de depressionslignende tilstande og fattigdommen i USA lige før USA indtrådte i 2. verdenskrig. 

    9/10

    Bruce12-06-17 11:22

  • ★★★0

    Sullivans Travels

    Preston Sturges burde nævnes i samme åndedrag som Capra og Hawks. Hans film er morsomme, replikkerne kommer som piskesmæld og han har noget på hjerte. Og så var hans screwball komedier på højde med Billy Wilder og Hawks bedste.

    Joel McCrea og Veronica Lake er fremragende i denne fortælling om en Hollywood instruktør, som har sat sig i hovedet at filmatisere O Brother Where Art Thou, en socialrealistisk film, for at skildre de depressionslignende tilstande og fattigdommen i USA lige før USA indtrådte i 2. verdenskrig. 

    9/10

    "But with a little sex in it".

    Ja, det er en herlig film. Sturges var absurd god til denne slags film. :)

    Benway12-06-17 11:37

  • ★★★★0

    "But with a little sex in it".

    Ja, det er en herlig film. Sturges var absurd god til denne slags film. :)

    Haha :D 

    Ja det er en fuldkommen vanvittig one-take startsekvens med et replikskifte, som efterlader én åndeløs og så netop med "But with a little sex in it", som prikken over i'et!

    Håber vi får hele Sturges' filmarsenal på HD :)

    Bruce12-06-17 11:42

  • ★★★★★0

    Jeg foretrækker den gamle "Dawn of the Dead" fremfor indspilningen. Der er selvfølgelig ting, der ville være lavet helt anderledes i dag, men den slår mig alligevel som en film, den rent faktisk har noget på hjertet, og som har nogle interessante observationer. Den følelse har jeg ikke med Snyders film, omend den er nok så underholdende.

    Jeg synes dog, at "Night of the Living Dead" er ældet bedre. Den er mere stramt fortalt, og zombierne virker langt bedre i sort-hvid - men det gør næsten alt jo. :)

    Helt enig. I mine øjne er Night et decideret mesterværk.

    David Lund12-06-17 12:32

  • ★★★★0

    Platoon (BD) - 9/10

    'and when the machine breaks down, we break down'

    Elsker denne replik. Ikke imponeret over BD-transfer, men nu husker jeg heller ikke hvordan dvd'en var. Filmen tilgengæld holder stadig og tragedien trænger skarpt igennem. Stone var på toppen af sin ydeevne og mange af hans senere film lader en hel del tilbage at ønske. Men så er det godt, at denne klassiker lever i bedste velgående. Berenger, hvor var du dog god i denne!

    Babo12-06-17 12:57

  • ★★★★★0

    Zack Snyder lavede i øvrigt i 2004 et remake, som jeg personligt finder bedre.

    Sandsynligvis også Snyders bedste film, måske fordi præmisset og narrativen var så enkle. 

    Lars!12-06-17 15:01

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen