Justice League Dark (2017)
Jay Olina og Ernie Altbacker byder op til en herlig animeret omgang melankolsk og munter dødedans i denne dystre, ofte meget makabre, og fortryllende magiske pendant til Marvels live-action film om Dr. Strange, baseret på DC’s tegneserie af samme navn, om et mildt sagt kulørt sammensat hold af helte og deres noget specielle måde at forsøge at redde verden på.
Da en række bizarre hændelser og makabre mord finder sted i både Gotham City, Metropolis og Washington DC, vikles det rutinerede superhele-team Justice League ind i et morderisk spil, som Wonder Woman og Superman fornemmer højst sandsynligt er fremprovokeret af magiske kræfter. Batman er dog mere skeptisk anlagt og vælger i stedet at gå sine egne veje, men kynikeren bliver hurtigt overbevist om det modsatte, da han tilbage på Wayne Manor modtager en kryptisk besked fra den astrale genganger-superhelt Deadman om at kontakte magikeren, eksorcisten og charlatanen John Constantine, der er i besiddelse af et magisk objekt ved navn Dreamstone, som han erhvervede sig under et drabeligt kortspil i Las vegas mod tre monstre og Jason Blood, også bedre kendt som den temmelig temperamentsfulde men underfundigt poetiske kriger-dæmon Etrigan.
Med Deadman som guide får Batman undervejs følgeskab af Constatines ex-kæreste, i skikkelse af den smækre tryllekunstner og magiker Zatanna, og sammen drager trioen nu mod hans skjulested House of Mystery for at bede om hjælp til at opklare de overnaturlige angreb på menneskeheden. Efter et kort visit hos en af Constantins gamle venner og en hårdtslående duel mod et ildelugtende monster, får det umage team yderligere assistance af både den iltre og sværdsvingende Etrigan, samt moder naturs ultimative beskytter Swamp Thing, hvilket fører dem på kollisionskurs med en oldgammel fjende i grum skikkelse af troldmanden Felix Faust, der har forskanset sig i sin indtil videre uindtagelige fæstning. Lige som alt synes at falde på plads, kommer der dog hurtigt skår i glæden igen, da Constantine til teamets store skuffelse erfarer af truslen langt fra er overstået, og at de nu må yde deres allerbedste, hvis de skal forhindre planeten i at falde i kløerne på en psykopatisk og postapokalistisk elskende superskurk fra fortiden.
Man kan ikke ligefrem påstå, at Jay Olina og co. har for få jern i ilden i denne forrygende, tempofyldte og vildt underholdende R-ratede omgang kulørt superhelte-ramasjang. Men selv trods en forholdsvis kort spilletid på 75 minutter lykkedes det alligevel på imponerende vis at komme godt og detaljeret rundt om de forskellige karakterer ligesom, at der også bliver gjort fornem plads til de vidt forskellige karaktertræks udfoldelser uden, at det på nogen måde, modsat en film som “Suicide Squad”, føles hverken forhastet eller overdrevet hektisk redigeret. Der bliver sågar undervejs de mange løjer plads til en længere origins-historie om dæmonen Etrigan, hvilket jeg synes var alle tiders, da det tilfældigvis var den karakter, som jeg kendte mindst til. Skønt det at plottet er oppe og ringe på det helt store magiske og overnaturlige plan, er store dele af handlingen eksekveret som en god gammeldags detektiv-rammefortælling, hvilket derfor gør at en, atypisk for denne del af DC universet, superhelt og mere jordnær type helt som Batman jo ret beset er, alligevel passer perfekt ind i den farverige handling og ligeledes fungerer i elegant underspillet symbiose med resten af hans nye hold af muntre magikere, galgenhumistiske gengangere og syrede filosofiske monstre.
“Justice League Dark” er som sagt en R-rated animationsfilm (den kun anden af slagsen i DC Animted regi), hvilket periodevis bestemt også kan ses i filmens dystre og makabre stemning, som den tredelte introsekvens er et skræmmende godt eksempel på. Dette er dog heldigvis ikke ensbetydende med, at resten af handlingen er plaget af en overdreven og tungsindig tone fyldt med ulidelig weltsmertz, som man har set det i de nyeste live-action film fra DC/Warner. For Jay Olina sørger nemlig kækt for at give de spraglede blodudgydelser og det voksent orienterede plot noget tiltrængt humoristisk modspil i form af nogle herlige dobbelttydige replikker og en knastør underspillet sarkastisk tone, som især John Constantine og Batman excellerer i undervejs, mens Deadman giver den gas på mere traditionel vis som den klassiske comic relief. Hvad stemmerne angår er det i særdeleshed genialt, at DC har fået Matt Ryan med ombord dette animerede eventyr, da han både i sin egen live-action serie og i “Arrow”, samt “Legends of Tomorrow” serierne, har gjort den herlig rappe-i-replikken karakter John Constantine til sin helt egen og underfundigt charmerende størrelse. Men også Jason O’Mara gør det forrygende godt som Batman og gør “Batman - The Animated Series” legenden Kevin Conroy stor ære.
Jeg kunne godt have savnet lidt flere scener med Swamp Thing, og det afsluttende opgør følger ret beset også en ganske traditionel dog medrivende opskrift. Men bortset fra det, var jeg virkelig godt underholdt af et yderst velskrevet og intelligent manuskript, et hold fremragende vokal-præstationer og ikke mindst en stemningsfuld, farverigt fornøjelig og gåsehudsfremkalde elegant animation.
8/10