Trailer: En påskehare ser rødt i traileren til "Easter Bunny Massacre"

Det er ikke ligefrem chokoladeæg, som denne hare har i sin kurv...

Hvis du har gået og hungret efter endnu en slasher med en maskeret morder, så får "Halloween Ends" heldigvis premiere senere i år.

Men hvis du ikke kan vente så længe og ikke har de store krav til hverken originalitet eller skuespil, så er "Easter Bunny Massacre" måske noget for dig.

Se også: "Sharkula": Hvidhaj forbandet af Dracula går amok i tåkrummende trailer

Efter en vild fest findes en ung pige myrdet. Ingen i pigens vennegruppe har nogen idé om, hvem der står bag, og mordet forbliver uopklaret. Et år senere inviteres hele vennegruppen til en mystisk påskefest, hvor mysteriet måske kan blive opklaret.

Det bliver dog hurtigt en kamp på liv og død, da vennerne jages af en mystisk morder i et kaninkostume. En morder, der måske kender hemmeligheden bag deres venindes død. Et plot, der i bedste fald kan beskrives som en lettere omskrivning af handlingen i "I Know What You Did Last Summer".

"Easter Bunny Massacre" har bestemt ikke stået forrest i køen, da der skulle deles prisværdige præstationer, ud og filmen fremstår da også – mildt sagt – ufrivilligt komisk. Men måske kan "Easter Bunny Massacre" alligevel gå hen og overraske og blive en helt ny påskeklassiker. Hvem ved?

I hvert fald kan traileren ses lige her:

Kommentarer

En påskehare ser rødt i traileren til "Easter Bunny Massacre"

  • ★★★★★1

    Fuuuuuck, jeg nåede lige at håbe, at det var en ægte forvokset mutant-kanin, der gik amok i filmen, for så havde jeg 100% været på (selvom jeg er blevet kaninejer for et lille års tid siden og sikkert aldrig ville kigge på lille Benny på samme måde igen...)

    The Insider14-03-22 17:38

  • 0

    I know what you did last Easter

    Amigos15-03-22 07:53

  • ★★★★★★1

    Fuuuuuck, jeg nåede lige at håbe, at det var en ægte forvokset mutant-kanin, der gik amok i filmen, for så havde jeg 100% været på (selvom jeg er blevet kaninejer for et lille års tid siden og sikkert aldrig ville kigge på lille Benny på samme måde igen...)

    Jeg håbede som minimum også på noget i stil med dræberkaninen fra Monty Python and the Holy Grail ;-)

    www.youtube.com/watch

    The holy handgranate....

    Wayne15-03-22 08:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen