Trailer: Første blodige og actionfyldte trailer til "Venom: Let There Be Carnage"

Tom Hardy og Woody Harrelson tørner sammen i den kommende Marvel-monsterfilm.

I "Venom: Let There Be Carnage" er Tom Hardy tilbage i hovedrollen som antihelten Eddie Brock/Venom, ligesom Michelle Williams også er at finde på rollelisten igen. De får denne gang selskab af Woody Harrelson, der skal give den som superskurken Carnage.

Mens kritikerne ikke var vanvittigt begejstrede for den første "Venom" tilbage i 2018, så blev filmen en gigantisk succes på den finansielle front, idet den indtjente godt 850 mio. dollars på verdensplan.

Toeren har dog en ny filmmager i instruktørstolen: Andy Serkis, som er bedst kendt for rollerne som Gollum og Caesar i hhv. "Ringenes herre"-trilogien og de nye "Abernes planet"-film. Serkis debuterede som instruktør med dramaet "Breathe" tilbage i 2017, før han året efter lavede "Junglebogen"-filmatiseringen "Mowgli".

Ifølge Sony Pictures' danske presse-site så udkommer "Venom: Let There Be Carnage" i de danske biografer den 21. oktober 2021. Den første trailer kan ses her:

Kommentarer

Første blodige og actionfyldte trailer til "Venom: Let There Be Carnage"

  • 0

    Jeg fandt 1'eren ganske underholdende, så ser frem til denne, selvom traileren er sparsommelig. Men det er jo egentlig meget rart, i tider hvor de afslører alt nærmest. 

    Har dog svært ved at se, hvordan Tom Hardy og Venom skal blive skurke/en skurk ift. Spiderman, på sigt, hvis det er interessen. Han er jo en legendarisk Spiderman skurk. 

    Men Tom Hollands Spiderman mod enten Carnage eller Venom, ville sgu være interessant.

    Gladiator10-05-21 16:04

  • 0

    Virker lidt for humor anlagt ? 

    Anyway den skal da ses :)

    Geekalot10-05-21 21:19

  • ★★★★★★1

    Den ser sgu ret fesen ud, hvilket er lidt af en præstation, da den første er den dårligste film fra 2018, jeg har set. Retfærdigvis skal det siges, at den deler pladsen med The First Purge.

    Zero Cool10-05-21 21:27

  • ★★★★0

    Den ser sgu ret fesen ud, hvilket er lidt af en præstation, da den første er den dårligste film fra 2018, jeg har set. Retfærdigvis skal det siges, at den deler pladsen med The First Purge.

    Øv med "The First Purge"! Jeg har faktisk stadig kun set den første film, men har købt de næste tre, fordi jeg godt kunne lide den første og gerne ville se resten - er de andre i det mindste okay?

    The Insider10-05-21 22:18

  • 0

    Træls "roomie" at have. Ketter? Splat ... 

    Ronni Pedersen10-05-21 22:24

  • ★★★★★★1

    Øv med "The First Purge"! Jeg har faktisk stadig kun set den første film, men har købt de næste tre, fordi jeg godt kunne lide den første og gerne ville se resten - er de andre i det mindste okay?

    The Purge, Anarchy og Election Year er alle ret underholdende. De er også lavet af samme instruktør og jeg kan godt lide Frank Grillo, som spiller hovedrollen i 2 og 3.

    Zero Cool10-05-21 22:38

  • ★★★★1

    The Purge, Anarchy og Election Year er alle ret underholdende. De er også lavet af samme instruktør og jeg kan godt lide Frank Grillo, som spiller hovedrollen i 2 og 3.

    Grillo har jeg også et soft spot for! Men fedt - så får jeg måske brudt plomberingen på dem en dag :D

    The Insider11-05-21 00:33

  • ★★★★★★0

    Den første var lige til glemmebogen - denne ligner ikke en stor film, men den humoristiske tone kunne gøre det til en bedre oplevelse.

    Wayne11-05-21 14:16

  • ★★★★0

    Umiddelbart kan jeg ikke huske noget som helst fra den første film, men jeg har altså set den. Kan se at jeg har givet den 4/10, så jeg kunne åbenbart lide den mere end de fleste.

    David Lund11-05-21 14:29

  • 0

    Var godt nok skuffet over 1'eren.

    Hvor er alt det blod i lovede, i denne trailer?

    Man ser knap nok noget...

    Eneste lyspunkt er sgu Woody Harrelson.

    Venter til den falder i pris på Blu Ray

    For det her føles som en gang forceret plat humor gylle...

    Ryder66611-05-21 16:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen