Trailer: Michael Keaton spreder skræk og rædsel i ny trailer til den stjernespækkede "Beetlejuice Beetlejuice"

Fortsættelsen til Tim Burtons syrede gyserkomedie har været 36 år undervejs.

I den kommende "Beetlejuice"-efterfølger vender Michael Keaton tilbage i den titulære hovedrolle som det excentriske spøgelse i stribet habit. Ligeledes genoptager Winona Ryder rollen som Lydia Deetz, mens Catherine O'Hara nok en gang spiller hendes mor.

De garvede skuespillere får bl.a. selskab af Jenna Ortega ("Wednesday"), der spiller datteren af Lydia Deetz. Derudover prydes rollelisten af navne som Monica Bellucci og Willem Dafoe. 

Se også: Michael Keaton spiller en lejemorder med demens i "Knox Goes Away" – se traileren

Bag kameraet finder vi selveste Tim Burton, som også instruerede den originale "Beetlejuice" fra 1988.

Nu er der så landet en ny trailer til at forsøde ventetiden indtil filmens premiere, og som det fremgår, bliver familien Deetz indhentet af fortiden, da the ghost with the most pludselig vender tilbage for atter at sprede kaos i Winter River. It’s showtime!

I næste uge kan I øvrigt se Moovy TV's interview med Keaton op til biografpremieren på thrilleren "Knox Goes Away", som Keaton både har instrueret og spiller hovedrollen i.

"Beetlejuice Beetlejuice" får dansk biografpremiere den 5. september. Se den nye trailer til gyserkomedien her:

Kommentarer

Michael Keaton spreder skræk og rædsel i ny trailer til den stjernespækkede "Beetlejuice Beetlejuice"

  • ★★★0

    Lidt skuffende trailer, men familien glæder sig stadig stort :)

    Gormanden24-05-24 00:01

  • ★★★0

    Jeg købte den første på 4K UHD BD for flere måneder siden, men har endnu ikke set den. Kunne være man skulle se den i weekenden.

    2'eren bliver ikke til en tur i biografen men ses først når den udkommer på 4K UHD BD...

    Ryder66624-05-24 04:15

  • ★★★★★★1

    Har aldrig set originalen - og hvis traileren er mere af det samme, så sker det nok ikke lige i overskuelig fremtid.

    Wayne24-05-24 10:13

  • ★★★★★0

    Det ligner lidt, det jeg frygtede - 100% fanservice. Jeg har intet imod en fortsættelse i dét univers, da der er muligheder for rigtig meget. Men alt i den trailer var jo bare genbrug =l

    David Lund24-05-24 16:47

  • ★★★★0

    Har aldrig set originalen - og hvis traileren er mere af det samme, så sker det nok ikke lige i overskuelig fremtid.

    Jeg så den for 5-10 år siden og må indrømme, at jeg ikke forstår den hype der er omkring filmen. Ikke fordi den på nogen måde var dårlig. Jeg var fint underholdt, men kommer næppe til at se den igen.

    S. Rico25-05-24 21:06

  • ★★★★0

    Jeg er ret lun på at se den i biografen. 

    Jeg kan snildt forstå, at man ikke synes, at originalen er noget særligt, hvis man først ser den nu.

    Nostalgi er helt sikkert en faktor for mig. Jeg var vild med originalen, dengang den kom ud. Jeg havde aldrig set noget lignende før, og endte med at se den et par gange i biografen (en sjælden luksus, når man var på lommepenge). Jeg blev selvfølgelig også ret vild med Tim Burton i de efterfølgende år.

    thomsen26-05-24 18:43

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen