Trailer: Zombierne hærger Manhattan i ny teaser til "The Walking Dead: Dead City"

Maggie og Negan rejser sammen til det store, rådne æble.

Efter at have spredt skræk og rædsel (og kedsomhed) i mere end et årti, blev "The Walking Dead" langt om længe stedt til hvile sidste år. Ligesom de levende døde har franchisen dog absolut ikke tænkt sig at blive liggende i graven, og flere spin-offs er undervejs – både i form af spillefilm og miniserier.

En af disse serier er "The Walking Dead: Dead City" der flytter handlingen til New York City.

Se også: Spandevis af blod og ondskab i skrækindjagende trailer til "Evil Dead Rise"

Serien, der udspiller sig to år efter begivenhederne i moderseriens sidste afsnit, følger Maggie og Negan på deres færd igennem storbyens smadrede gader.

En ny teaser er nu offentliggjort, hvor det også bliver bekræftet, at serien får premiere i løbet af juni i år.

"The Walking Dead: Dead City" forventes at være en miniserie, som indtil videre kommer til at bestå af seks afsnit. Teaseren kan ses lige her:

Kommentarer

Zombierne hærger Manhattan i ny teaser til "The Walking Dead: Dead City"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen