Moovy TV: An Evening with Kevin Smith and Moovy

Vi taler med den legendariske instruktør om "Jay and Silent Bob Reboot", hjerteanfald, porno, He-Man, lyssværd, livet, døden og alt det midt imellem.

Smiths seneste opus, "Jay and Silent Bob Reboot", er netop udkommet herhjemme på dvd, Blu-ray og VOD.

Filmen er fyldt med flere af de figurer, der har optrådt i Smiths såkaldte View Askew-film – kultfilm som "Clerks", "Mallrats", "Dogma" og "Jay and Silent Bob Strike Back".

Smith er selv tilbage både bag og foran kameraet, hvor han spiller den tavse Silent Bob, der sammen med sin "hetero-livsmakker", Jay, drager til Hollywood for at forhindre griske pengemænd (og Kevin Smith selv) i at lave en ny film om deres liv. Og naturligvis kommer de i dén grad på afveje.

Vi kommer også hyppigt på afveje i vores lange, dybdeborende interview med Smith, som vi for nylig talte med over telefonen.

Vi taler bl.a. om Kevin Smiths næsten fatale hjerteanfald i 2018, og om hvordan det har påvirket hans liv og forhold til filmens verden. Vi hører også lidt om Smiths kommende projekter – bl.a. en fortsættelse til He-Man-tegnefilmsserien fra 1980'erne, der produceres til Netflix – og om hvordan hans seneste film fik helet hans ødelagte venskab med Ben Affleck.

(Illustrationer og animation af Smbatharut)

Kommentarer

An Evening with Kevin Smith and Moovy

  • ★★★★1

    Satme nice, detdér. Jeg er lidt misundelig over, at du fik talt med Smith, Johan. :D

    Bruno12-02-20 09:32

  • ★★1

    Mega svedigt arbejde, Johan. Får sgu virkelig lyst til at kaste mig ud i Kevin Smiths univers, som bare virker enormt hyggeligt og drevet af kærlighed til film, og ikke mindst de medvirkende imellem. Foruden Clerks har jeg kun set Tusk og Red State - synes begge er fælt undervurderede, men tør også godt antage begge er de mindst "Kevin Smith-agtige" udaf hans film. Hvilken skal man starte med, foruden Clerks? Jay and Silent Bob? Chasing Amy? Mallrats? 

    Mikkel Abel12-02-20 10:25

  • ★★★★2

    Hvis du vil tjekke hans View Askewniverse ud, bør du bare se dem i udgivelsesrækkefølge:

    Clerks
    Mallrats
    Chasing Amy
    Dogma
    Jay and Silent Bob Strike Back
    Clerks II
    Jay and Silent Bob Reboot

    Hvis du falder for hans arbejde, kan du smide den animerede serie og den animerede film oveni hatten, og det kan i særdeleshed anbefales at se hans liveshows. Officielt kaldes de vist Q&As, men i praksis er det sjældent at der bliver stillet ret mange spørgsmål, fordi Smith taler så meget.

    Af dem han har lavet, synes jeg stadig at hans første show, An Evening With Kevin Smith, er det bedste af dem og i hans andet show, er der noget opfølgning på nogle af de ting han talte om i det første show.

    Bruno12-02-20 10:35

  • ★★★2

    TUSIND, tusind tak for de søde ord, Bruno og Mikkel!! Jeg havde i dén grad undervurderet, hvor lang tid det ville tage at få animeret interviewet ordentligt og fundet klip fra alle de ting, vi taler om, men når nu både en fellow Smith-superfan OG en (relativt set) Smith-newbie er glad for resultatet, har det været det hele værd!

    Ligesom Bruno vil jeg helt klart anbefale, at du tager filmene i samme rækkefølge, som de er blevet udgivet i, Mikkel. Jeg synes, det er lidt pinligt, at jeg stadig har set så få af mandens liveshows, men som jeg siger i udsendelsen, er "Clerks"-tegnefilmsserien også fantastisk - og der er vistnok kun 6 afsnit, hvis jeg husker rigtigt. I forhold til udgivelsesdatoen udkom den vistnok umiddelbart efter "Dogma".

    Jeg har i øvrigt heller ikke fået set "Red State" endnu - jeg kunne simpelthen ikke nå det før interviewet. Men jeg glæder mig ovenpå dine ord, Mikkel! 

    Officielt kaldes de vist Q&As, men i praksis er det sjældent at der bliver stillet ret mange spørgsmål, fordi Smith taler så meget.

    The Insider12-02-20 11:47

  • ★★★1

    Hov, jeg kan ikke redigere mit opslag, men det sidste dér kan jeg godt relatere mig til, Bruno :-D

    The Insider12-02-20 11:47

  • ★★★1

    Nogle gange bliver Q&A'ene lidt for fjollede, bl.a. de der "Let's fuck!"-indslag :)

    Rasmus Drews12-02-20 11:50

  • ★★★★1

    Red Staten er nice. Den eneste jeg ikke har set, er Yoga Hosers. Jeg skal have set den på et tidspunkt, men Depp var nok den værste del af Tusk, så jeg har ikke haft travlt.

    Mikkel, du kan sagtens springe Cop Out over, det er en skrækkelig film.

    Bruno12-02-20 11:50

  • ★★★0

    Mikkel, du kan sagtens springe Cop Out over, det er en skrækkelig film.

    Vist også den eneste, der ikke er skrevet af Smith?

    Rasmus Drews12-02-20 11:52

  • ★★★★1

    Vist også den eneste, der ikke er skrevet af Smith?

    Det kan sagtens være, men manuskriptet kunne nok fungere, hvis Bruce Willis faktisk havde gidet at arbejde. :)

    Bruno12-02-20 11:54

  • ★★★★0

    Red Staten

    Det kunne fandme være en fed dansk oversættelse!

    David Lund12-02-20 13:29

  • ★★★★0

    Det kunne fandme være en fed dansk oversættelse!

    Så kan jeg lære at lade være med at skrive, når jeg sidder og keder mig på vaskeriet!

    Bruno12-02-20 13:59

  • ★★★★0

    Så kan jeg lære at lade være med at skrive, når jeg sidder og keder mig på vaskeriet!

    Nej for fanden! Det ville være så kedeligt! Den hedder Red Staten fremover hos mig =)

    David Lund12-02-20 14:59

  • ★★★★1

    Nej for fanden! Det ville være så kedeligt! Den hedder Red Staten fremover hos mig =)

    Jeg er mest stolt over min danske titel til The Day after Tomorrow: Halløj med Golfstrømmen.

    Bruno12-02-20 15:00

  • ★★1

    Hvis du vil tjekke hans View Askewniverse ud, bør du bare se dem i udgivelsesrækkefølge:

    Clerks
    Mallrats
    Chasing Amy
    Dogma
    Jay and Silent Bob Strike Back
    Clerks II
    Jay and Silent Bob Reboot

    Hvis du falder for hans arbejde, kan du smide den animerede serie og den animerede film oveni hatten, og det kan i særdeleshed anbefales at se hans liveshows. Officielt kaldes de vist Q&As, men i praksis er det sjældent at der bliver stillet ret mange spørgsmål, fordi Smith taler så meget.

    Af dem han har lavet, synes jeg stadig at hans første show, An Evening With Kevin Smith, er det bedste af dem og i hans andet show, er der noget opfølgning på nogle af de ting han talte om i det første show.

    TUSIND, tusind tak for de søde ord, Bruno og Mikkel!! Jeg havde i dén grad undervurderet, hvor lang tid det ville tage at få animeret interviewet ordentligt og fundet klip fra alle de ting, vi taler om, men når nu både en fellow Smith-superfan OG en (relativt set) Smith-newbie er glad for resultatet, har det været det hele værd!

    Ligesom Bruno vil jeg helt klart anbefale, at du tager filmene i samme rækkefølge, som de er blevet udgivet i, Mikkel. Jeg synes, det er lidt pinligt, at jeg stadig har set så få af mandens liveshows, men som jeg siger i udsendelsen, er "Clerks"-tegnefilmsserien også fantastisk - og der er vistnok kun 6 afsnit, hvis jeg husker rigtigt. I forhold til udgivelsesdatoen udkom den vistnok umiddelbart efter "Dogma".

    Jeg har i øvrigt heller ikke fået set "Red State" endnu - jeg kunne simpelthen ikke nå det før interviewet. Men jeg glæder mig ovenpå dine ord, Mikkel! 

    Super fedt - jamen det virker jo oplagt. Jeg glæder mig til at lære Smith bedre at kende. :)

    Mikkel, du kan sagtens springe Cop Out over, det er en skrækkelig film.

    En ugidelig Bruce Willis plejer da ellers altid at være et hit! 

    Mikkel Abel12-02-20 18:37

  • 1

    Fantastisk interview! Selvom jeg har hørt ham fortælle meget af det før, i hans forskellige podcasts, så nyder jeg at høre ham sige det igen.

    Superknys12-02-20 22:51

  • ★★★1

    Tak, Lasse!

    The Insider13-02-20 09:01

  • ★★★★1

    Så fik jeg det set. Super interview, Johan! Det er nogle gode spørgsmål, som får interviewet godt omkring.

    Kruse13-02-20 13:48

  • ★★★1

    Super fedt interview du har lavet, Johan. :)

    Jeg har også fulgt Kevin Smith siden de gode gamle "Clerks" dage, så derfor var det eksta herligt at sidde og lytte til jeres snak om både fortid, nutid og fremtid. Og så er det super fedt, at Smith har klinket skårene med Ben Affleck igen. Den monolog der blev vist et klip af var virkelig rørende. 

    Det som dog mest rørte mig - ud over at det selvfølgelig er fantastisk at vi stadig har Kevin Smith iblandt os - var da han fortalte om sit livslange venskab med Jason Mewes, der så vidt jeg husker går helt tilbage til deres highschool dage. Jeg synes bare det er så rørende hvordan, at han altid har været der for ham ligegyldigt hvor store nedture med misbrug, som Meewes har haft. Og samtidig er det jo vidunderligt at høre, at Mewes er blevet helt clean nu, hvor han er blevet far.

    Også dejligt arbejde høre at Kevin Smith og Jeff Anderson har lagt låg på deres uenigheder, så vi kan få en "Clerks 3". Den glæder jeg mig dæleme til at se.

    Mht. jeres animation så får man jo nærmest - når du sidder i den blå trøje - nogle associationer til Star Trek, for det minder unægtelig om Kirk der sidder i sin stol på kommandobroen i Starship Entreprise. Er det noget i havde i tankerne, eller er det bare mig der ser syner? :) 

    NightHawk13-02-20 15:17

  • ★★★0

    Så fik jeg det set. Super interview, Johan! Det er nogle gode spørgsmål, som får interviewet godt omkring.

    Tuuusind tak, Rasmus! 

    The Insider14-02-20 01:00

  • ★★★1

    Super fedt interview du har lavet, Johan. :)

    Jeg har også fulgt Kevin Smith siden de gode gamle "Clerks" dage, så derfor var det eksta herligt at sidde og lytte til jeres snak om både fortid, nutid og fremtid. Og så er det super fedt, at Smith har klinket skårene med Ben Affleck igen. Den monolog der blev vist et klip af var virkelig rørende. 

    Det som dog mest rørte mig - ud over at det selvfølgelig er fantastisk at vi stadig har Kevin Smith iblandt os - var da han fortalte om sit livslange venskab med Jason Mewes, der så vidt jeg husker går helt tilbage til deres highschool dage. Jeg synes bare det er så rørende hvordan, at han altid har været der for ham ligegyldigt hvor store nedture med misbrug, som Meewes har haft. Og samtidig er det jo vidunderligt at høre, at Mewes er blevet helt clean nu, hvor han er blevet far.

    Også dejligt arbejde høre at Kevin Smith og Jeff Anderson har lagt låg på deres uenigheder, så vi kan få en "Clerks 3". Den glæder jeg mig dæleme til at se.

    Mht. jeres animation så får man jo nærmest - når du sidder i den blå trøje - nogle associationer til Star Trek, for det minder unægtelig om Kirk der sidder i sin stol på kommandobroen i Starship Entreprise. Er det noget i havde i tankerne, eller er det bare mig der ser syner? :) 

    Fedt at du også nød interviewet, Jon! Jeg blev også vildt glad for at høre om både den positive udvikling i forhold til forholdet til Affleck og Mewes’ modenhed som far.

    I forhold til animationen havde jeg faktisk ikke haft Trek i tankerne, men jeg er da vildt glad for, at den association bliver vakt :D jeg fik relativt hurtigt ideen om animere interviewet. Så gik jeg på Fiverr og ledte efter 2D-animatorer og fandt en fyr, og så sendt jeg ham billeder af mig og Smith som reference. Jeg bad specifikt om, at Smith havde sin lilla jakke og den hvide kasket på - et look, som han bruger meget under PR-turen på netop “Reboot”. Og så sagde jeg, at jeg gerne bare ville have sorte bukser og en relativt almindelig trøje på - og blå slanker jo lidt, så det virkede oplagt! :D mht. lokalet ville jeg bare gerne have, at vi sad i et lokale over for hinanden og havde et lærred i midten. Jeg sendte ham faktisk et still fra det gamle anmelderprogram med Gene Siskel og Roger Ebert, og det ramte han ret godt :D men Ebert og Kirk er da også omtrent samme sted på coolness-skalaen! 

    The Insider14-02-20 01:09

  • ★★★★1

    Telefon? Det er da ikke på telefon - han sidder jo i samme rum som dig, det kan jeg jo selv se, menneske. 

    Superskønt interview.

    Riqon14-02-20 14:25

  • ★★★0

    Telefon? Det er da ikke på telefon - han sidder jo i samme rum som dig, det kan jeg jo selv se, menneske. 

    Superskønt interview.

    My mistake! Jeg kunne bare ikke genkende mig selv med de 30 færre kilo på maven :D 

    Og tak, Lars!!

    The Insider14-02-20 14:53

  • ★★★★4

    ”Red Staten“ er naturligvis helt ok, men “Døgneren” er min klare favorit med “Rottereden i Indkøbscentret” og “Vild Med Amy” lige i hælene.

    Ps. Jeg er virkelig ikke stolt over den joke overhovedet.

    David Lund14-02-20 15:03

  • 1

    Supergodt interview, Johan. Som altid velforberedt og underholdende.

    Animationen havde dog ikke behøvet at være der, da interviewet er stærkt nok i sig selv. Animationen virkede også lidt distraherende på mig, da jeg flere gange sad og tænkte: Hvorfor er Kevin Smiths højre hånd en venstre hånd? :)

    Michael Andersen14-02-20 15:10

  • ★★★★1

    My mistake! Jeg kunne bare ikke genkende mig selv med de 30 færre kilo på maven :D 

    Nå da da, så du er også blevet veganer...

    Riqon14-02-20 15:14

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen