Anmeldelse: De frivillige

Letbenet komik og seriøs samfundskritik flyder sammen i mesterlig synergi.

Folkekomedien er på godt og ondt integreret i den succes, dansk film har overlevet på i årtier. Hvad der fik en genfødsel i 50'ernes traumatiserede efterkrigstid med Morten Korch-filmene – "De røde heste" fra 1950 er stadig den mest sete biograffilm i Danmark til dato – har siden haft afstikkere i alverdens former. Uden at der for alvor er opstået røre i andedammen. Hvor revystjerner nu i stedet er udskiftet med stand-up komikere, varsler "De frivillige"-plakaten med Anders "Anden" Matthesen en vaskeægte folkekomedie. Heldigvis vil instruktør Frederikke Aspöck det anderledes.

Erhvervsmand og jetsetter Markus Føns (Jacob Lohmann) er blevet varetægtsfængslet efter beskyldninger om storstilet finanssvindel. Efter mødet med en gruppe af fængslets rockere, der har forbindelse til forretningsmandens mere lyssky samarbejdspartnere, vælger Føns at blive overført til isolation blandt fængslets udsatte indsatte. Da Markus beslutter at blive en del af fængselskoret, ledet af Niels (Matthesen), går der ikke længe, før de to alfahanner ligger i en åben krig, hvor beskidte tricks udefra kolliderer med gruppens sammenhold.

Tematisk spilles der på alle tangenter inden for folkekomedierammen. Komikken er som udgangspunkt let spiselig, tonen er hyggeligt harmløs, og der stikkes forsigtigt til klassisk rigmand versus manden på gulvet-klassekampen. Socio-satiren om de danske samfundsmekanismer, som vi alle genkender og griner overbærende af, nu idealet om det ligeværdige samfund går forud for alt. I fængsel er vi alle lige for loven og moralens kompas, idet alle indsatte de facto er nøgne kroppe uden rettigheder. Eller hvad?    

For Aspöck begår nemlig en mindre genistreg, når "De frivillige" udtømmer folkekomediens virkemidler og konventioner i indhold og vender alt på hovedet. Snigende erstattes den løsslupne tone med ubehag, når foreningsarbejdet i fængslets mikroniveau forvandles til makroniveauets rå magtforhold i korruptionens Danmark. Bagholdsangrebet er nøje og intelligent planlagt og mere smertefuldt, når kniven stikkes dybt ind i folkehjertet af hyggens hykleri. Når folkedomstolen sidestiller storsvindel med underholdning fra sofaen. Når retsfølelse og retfærdighedssans efterlades blødende i badet, mens der spises rødgrød med fløde til.

Letbenet komik og seriøs samfundskritik flyder sammen i flettede fingre. I særdeles kompetente hænder på Frederikke Aspöck formes fortællingen drilsk og medrivende, mens hun som dukkefører leder en usædvanligt underspillet  – og veloplagt – Matthesen. Bedst er dog Lohmann, der med manipulerende charme og snuhed narrer alle omkring sig. Formentlig også det biografpublikum, der forventer en forudsigelig folkekomedie og i stedet presses ud af deres comfort zone for at tage stilling til det Danmark, "De frivillige" er en relevant kommentar til.  

Helt uventet overrasker "De frivillige" som årets mest aktuelle danske film. Intelligent satire – pakket ind i en snydegave som folkekomedie – ses sjældent herhjemme. Dog lykkes det Frederikke Aspöck – på bemærkelsesværdig vis – at sammensmelte genrer unikt og originalt, når en på papiret konventionel lårklasker ender ud som sylespids satire og stivnede smil.

Se Moovy TV's interview med "De frivillige"-instruktøren Frederikke Aspöck og skuespillerne Jacob Lohmann og Christopher Læssø:

De frivillige