Med Nicki som anmelder ligner det et Marvel mesterværk ;-)

Anmeldelse: Doctor Strange in the Multiverse of Madness
Gakket superheltefilm er værd at dimensionsrejse i biografen efter.
Blockbuster-sæsonen er for alvor skudt i gang igen efter coronapandemiens biografnedlukninger over hele verden, og det skal naturligvis fejres med årets første Marvel Cinematic Univers-filmtilføjelse i fase fire-klyngen af Marvels superheltefilmatiseringer. Medmindre du har ligget under en sten siden 2008, hvor fase et og "Iron Man" så dagens lys, behøves ingen nærmere introduktion til det altopslugende popkulturelle fænomen, som Disney har henlagt verdenen i siden da. "Doctor Strange in the Multiverse of Madness", opfølgeren til "Doctor Strange" fra 2016, er cirka midtvejs i de elleve film og fjorten tv-serier i fase fire-segmentet, og peger derfor naturligt i alverdens retninger mod foregående og fremtidige kapitler.
Doctor Strange (Benedict Cumberbatch) udfordres for alvor, da han hjemsøges af mareridt om sin egen død og en unge, mystisk pige, America Chavez (Xochitel Gomez). Det viser sig, at det ikke kun er mørke drømme, men noget som har taget sted i et andet univers, i det såkaldte multiverse. Da Strange søger råd hos den magtfulde heks Wanda Maximoff (Elizabeth Olsen), eskalerer omstændighederne ikke kun i ét, men i adskillige universer, som viser sig stå på randen af komplet tilintetgørelse.
Uden at afsløre for meget, er alt plotmæssigt som det plejer at være i Marvel-regi. Og dog. Til trods den sædvanlige kabale har Disney smidt et es på bordet. Ved at give Sam Raimi relativt frie tøjler til at gakke ud på højbudgetsniveau, vendes der op og ned på legestuen af dimensionsrejser mellem kulørte multiverser, som trækker kultinstruktøren ned i et festligt, men ikke altid sammenhængende, medley af eget legendariske bagkatalog.
Selvom superhelte-sagaer som "Darkman" og "Spider-Man" synes nærliggende at kigge i sømmene med den efter sigende 200 millioner dollars store MCU-produktion, fornøjer Raimi i stedet med en særdeles underholdende omgang "Evil Dead"-homage. Ja, hvem tilbage i 80’erne ville have troet det kunne ske på et sådan niveau? Balancegangen mellem komplet sindssyg sort komik og rendyrket Lovecraftian splatterfilm går naturligvis ikke på line i samme absurde højder i en Marvel-film. Kevin Feige, stjerneproduceren og én af chefarkitekterne bag hele Marvels cinematiske univers, skulle nok først blive besat af dæmoner uden sans for målgruppesegmentering og marketing. Alligevel overføres mange af Raimis klassiske virkemidler til "Doctor Strange in the Multiverse of Madness", der henrykker som det mørkeste og mest kreative set i Marvel-franchisen siden Noah Hawleys tv-serie "Legion".
Befriende brutalitet, forrykte dimensionsrejser med zombier og Sam Raimis eminente sans for gyserkomik-timingen, placerer "Doctor Strange in the Multiverse of Madness" i den absolutte positive ende af superheltefilm-skalaen. Frihederne som tages i multiverset og i en overraskende ondskabsfuld superskurk, der minder om troldmanden Raistlins dystre udvikling fra "Dragonlance"-fantasybøgerne, formår dog ikke at grave sig ud af plothuller og smådumme umotiverede handlinger i persongalleriet. Ikke mindst på grund af en for on the nose-fortælling, når én konflikt løses relativt problemfrit med én hånd, mens der trykkes hånd med næste forudsigelige udfordring. Underholdningsværdien forbliver og det ene imponerende CGI-monster viser sig efter det næste i en lind strøm. Men beslutningen om at fyre "Sinister"-instruktør Scott Derrickson kort tid før optagelserne, på grund af de sædvanlige kreative uoverensstemmelser, samt omfattende reshoots, kan ikke undgå at sætte præg på en overordnet kompleks fortælling. Sam Raimis utroligt flotte produktion, som pynter ved "kun" at være to timer og seks minutter, har simpelthen ikke haft tid til den sidste gennemarbejdelse. Derfor undgås fordummende og tåkrummende dialogarbejde ikke, når publikum skal tages unødvendigt ofte i hånden. Dette i en film med forudsigelige plotmekanismer, som er set gentagende gange før i adskillige andre Marvel-film og serier.
Trods forhastede fodfejl er "Doctor Strange in the Multiverse of Madness" værd at smugstarte sommerens blockbuster-sæson med. Helt afgørende for den gode biografoplevelse er Sam Raimis karakteriske "Evil Dead"-aftryk, der fornøjer ikke alene som hyldest til kultinstruktørens bagkatalog, men baner vejen for en anderledes forfriskende urovækkende dimension i det enorme potentiale, der er at finde i Marvels mangefacetterede multivers.