Anmeldelse: Green Book

Det her er feel good, når det er bedst, men samtidig også mest simpelt.

Når en instruktør eller skuespiller går i en helt anden retning, end hvad vi er vant til , trækker det opmærksomhed. Blandt de mest bemærkelsesværdige skift i stil er Charlie Chaplins "Rampelys" fra 50'erne, der var seriøs og tragisk i forhold til slapstick-stumfilm som "Guldfeber" og "Moderne tider". Jim Carrey kan også fremhæves som en anden, der vendte fuldstændig på en tallerken som seriøs skuespiller med "The Truman Show" og "Man on the Moon". Nu har vi endnu ét af disse eksempler med Peter Farrelly og hans nye film, "Green Book", der er ægte feel good.

Godhjertede, men hårdhudet Tony "Lip" (Viggo Mortensen) fra newyorker-arbejderkvarteret Bronx hyres til at køre den kendte pianist Don Shirley (Mahershala Ali) rundt i det sydlige USA i starten af 60'erne. Udfordringen er, at Don Shirley er sort. I starten er Tony ikke meget for at dele bil med en farvet, men han åbner lige så stille op for Don – og omvendt – hvor turen i det dybe syden forvandles til en musikalsk rejse med både humor og alvor.

I 1989 udkom "Driving Miss Daisy". Filmen, der var baseret på et teaterstykke af samme navn, gik hen og vandt fire Oscars, heriblandt for Bedste film. Når handlingsreferatet af "Green Book" læses, er det svært ikke at sammenligne med førstnævnte. Begge film handler om to forskellige personligheder, der udvikler et venskab i en turbulent tid med raceproblemer. Læg dertil, at ligesom med "Driving Miss Daisy" kan "Green Book" gå hen og vinde Oscaren for årets bedste film.

Peter Farelly er et navn, der måske vækker genklang som den ene del af Farrelly-brødrene, der har stået bag film som "Dum og dummere" og "Vild med Mary". Springet er nu taget til det mere seriøse stof, men hverken uden charme eller humor. Men med et mere sofistikeret og behageligt niveau frem for de ellers velkendte platheder. Samtidig behandles relevante emner som racisme og venskab på et tilgængeligt plan, hvor alle kan være med.

Det her er feel good, når det er bedst, men samtidig også mest simpelt, for vi har set det hele før. Det gør det ikke dårligt, men ikke videre originalt. 62-årige Farrelly har taget springet flot og sikkert, men lad os se, om spadestikket kan stikkes dybere næste gang. Titlen "Green Book" referer til en tidligere håndbog for sorte ("The Negro Motorist Green Book"), når de var på besøg i syden i 30'erne-60'erne. Det giver anledning til nogle pinlige, rørende og sørgelige optrin, men troværdigheden mistes aldrig. Viggo Mortensen leverer som Tony Lip endnu en stærk og medrivende præstation, og ligesom i "A History of Violence" kan den bløde side bag det rå ydre mærkes. Mahershala Ali er favorit til Oscaren for Bedste mandlige birolle, og spillet mellem ham og Viggo Mortensen er hjertet i historien. Dette er Viggos film, og den skal ses for ham.

Den sandfærdige beretning om Don Shirley og Tony Lip er en godhjertet, aktuel og rørende historie om to mennesker, der udvikler et sobert og stærkt venskab – men synderligt originalt er det ikke. Søger man derimod en tur i biografen, hvor man både får smil på læben og en tåre i øjenkrogen, er "Green Book" det helt rette valg.