Anmeldelse: Hereditary

"Hereditary" er et mesterværk, ikke kun i skrækgenren, men som en fuldstændig film.

For første gang i min anmelderkarriere må jeg starte en anmeldelse med en ansvarsfraskrivelse: "Hereditary" er en film, der vil være svær at anmelde uden at skrive spoilers, og for at få det fulde udbytte af dette utrolige mesterværk vil det være bedst at vide så lidt som muligt. Derfor: der vil ikke være spoilers. Bare rolig. Men lad alligevel være med at læse denne anmeldelse, og kom først tilbage efter at have set filmen. Så lad være. Gå ind og se den. Bliv rystet. Mærk al den smerte, gru, ondskab, men også godhed, kærlighed og tilgivelse, den vil give dig. Og kom så tilbage og læs denne anmeldelse.

Nu er du advaret.

"Hereditary" åbner med et dukkehus. Indeni dukkehuset er der mennesker, der bevæger sig. Eller måske lader de sig bevæge uden helt at vide det. Måske er noget allerede i gang, da husets mor, Annie, mister sin egen mor, og familien går til begravelsen, hvor det hurtigt bliver forstået, at noget var galt med den afdøde bedstemor. Derefter begynder tingene at gå galt. Den 13-årige datter, Charlie, klipper hovedet af fugle, Annie føler skyld over ikke at føle sorg, og tingene er måske ikke, som de burde være i det lille dukkehus, da instruktør Ari Aster former publikum som ler i sine hænder og lader filmen knække og dreje skarpt til venstre til Skrækland.

Intet bliver forklaret med billeder, men med blikke, med kropspositur, med skuldre, der sætter sig op til ørerne i forsvarsposition, eller ned mod jorden i uendelig tristesse. "Det gør for ondt, jeg vil bare dø," skriger en kvinde i sit hus efter filmens knæk, og vi mærker hendes sorg, skyld og vrede, mens ingen taler sammen i dukkehuset, hvor tingene går sin daglige, katatoniske gang.

"Hereditary" er blevet kaldt en af verdens mest uhyggelige film, men årsagen til uhyggen handler om dynamikken og den dysfunktion, der til sidst lader familien foretage en nedstigning til helvede. Den slags har vi hørt om før i skrækfilmsgenren, men i "Hereditary" lader Aster dramaelementer vægte tungest og lader bekymringen til familien strømme i tunge bølger, der vil være nok til at drukne en biografsal. For her er vi ikke i et univers, hvor overnaturlige kræfter bliver accepteret med kun moderat tvivl. Det her er vores verden. Uhyggen er ikke baseret på genreelementer, den er baseret på genkendelighed og en skyld, der næsten er umulig at leve med – heller ikke for os som publikum.

Men lad os nu tage endnu et skarpt sving over til det enestående design, som er med til at understrege alle de isnende tematikker, der driver issplinter i hjertet. Lyden skræmmer os; et klik med tungen, et hjerteslag i baggrunden. Set-designet maler symbolik over hvert billede; de små miniatureværelser, det røde lys i træhuset. Kameraet vedbliver konsekvent på de ting, vi ikke beder om at se; Peters øjne, der siger mere end hans ord, Annie, der næsten ikke kan indeholde alle de ting, hun ikke har lyst til at føle.

"Hereditary" står tilbage som en smuk og ond genstand, der handler om skyld og har en empati, der gør ondt så langt ind i sjælen, at den kan flække en person i to. Men den handler i sidste ende også om en manglende evne til at kunne gennemgå sine egne tidligere traumer og derfor overføre den skade til egne børn. "Hereditary" er et mesterværk, ikke kun i skrækgenren, men som en fuldstændig film. Det er en film, der vil hægte sig fast og knuse hjerter, mens den samtidig gør det næsten umuligt at lytte til tungeklik nogensinde igen.

Hereditary

Kommentarer

Hereditary

  • ★★★0

    Thumbs up, Nadia. Jeg forsøger at komme mig ovenpå oplevelsen i går. Jeg tror det var FILMEN for mig i år. Jeg rangerer den endda over The Witch. 

    Babo 1-07-18 14:41

  • ★★★1

    Er der ikke flere, der har set Hereditary? 

    Jeg er nu på andet gennemsyn og er helt betaget af denne film. 

    Rart at se en horror, der ikke fokuserer på chok effekter, men det forventer man også af A24. At tingene lige er et hak skarpere. Instruktøren har lagt et stort arbejde i detaljerne og det fremgår tydeligt ved flere syn. 

    Aster er allerede på vej med ny film, som han beskriver som ‘Apocalyptic break up’. Også i samarbejde med A24. Det skal nok blive... vildt :)

    Babo 6-07-18 11:01

  • 1

    Er der ikke flere, der har set Hereditary?

    Nej, men jeg glæder mig til det engang sker.

    Muldgraver 7-07-18 09:57

  • ★★0

    Regner med at skal ind og se den i næste uge, vandt 2 billetter til den. 

    MOVIE1000 7-07-18 10:32

  • 1

    Synes den var fuldstændig formidabel. Pragtpræstationer over hele linjen hvor selvfølgelig Toni Colette stjæler rampelyset - der er især to scener hvor hun spiller så kraftfuldt, at det er gåsehudsfremkaldende. Jeg var vild med historiens udvikling - fine set-ups som giver tilfredsstillende pay-offs i anden halvde, og der er sågar nogle ret unehagelige scener. Det er den slags film der sætter hypotesedannelsen på overarbejde, men vi får lige nøjagtigt nok at vide til det aldrig bliver frustrerende og samtidig får man selv lov til at gå på opdagelse og sammensætte de narrative tråde.

    Hereditarys største force er dog dens æstetik og lydsedignet. En konstant truende atmosfære hvor lyden konstant dunker vagt i baggrunden, lyde der bliver tematiske motiver og lignende - aldeles fremragende lydarbejde. Og æstetisk er det bare drønlækkert at kigge på - statiske billeder med bredde ala 70ernes gysere, så skuespillerne får lov til at bruge pladsen og rummet (huset) bliver mere absorberende. Derudover skaber moderens erhverv med miniaturehusene nogle suveræne visuelle overgange.

    Endnu et lille mesterværk af en gyserfilm til A24s bagkatalog sammen med The Witch. 

    Mikkel Abel 8-07-18 20:14

  • ★★★0

    Alex Wolff er også fuldkommen blændende. Hans rolle kunne meget vel have været enten karikeret eller irriterende stereotyp, men spiller fuldkommen troværdigt en med PTSD. 

    Og jah. Se den med ordentligt lydsystem. 

    Babo 8-07-18 20:28

  • ★★★0

    Jeg ser den på onsdag med tårnhøje forventninger!

    David Lund 8-07-18 20:45

  • ★★★0

    Det er svært ikke at have høje forventninger til A24 og jeg tror vist jeg har urimelige nu til First Reformed. 

    Babo 8-07-18 21:00

  • ★★0

    Så fik jeg set den i går. Jeg mangler nok lige en lille smule for at komme helt op på den sidste stjerne, men på den anden side så kan jeg heller ikke afvise, at den kommer ved gensyn.

    Som andre har sagt, så er det især nogle virkeligt gode skuespillerpræstationer og et solidt lyddesign, der gør den værd at se. Jeg kan kun anbefale, at man ser den, mens den kører i biografen. Det er noget helt andet, end man nok sådan umiddelbart forventer. 

    Jeg elskede, at den langt henad vejen, ja måske endda hele vejen spiller på usikkerheden:

    Det hele kan jo nemt læses som psykotiske episoder i en familie med arvelig skizofreni (heraf også titlen). Vi får at vide, at der har været episoder før i familien, og meget af filmen beskriver jo virkeligheden set fra Annies synsvinkel - er hun i virkeligheden bindegal eller ej? Det samme med sønnen Peter - slår "familiearven" endeligt igennem, eller står han virkeligt frem foran os som genfødt konge fra Helvede i slutindstillingen ...

    Jeg er vild med denne her trend med horror for et mere, skal vi sige modent publikum. Horror har jo traditionel været meget en ungdomsgenre, og det er fedt at se, at man pludseligt begynder at lave film, der ikke alene har voksne i stedet for teenagere i de bærende roller, men også i høj er tiltænkt et måske lidt mere voksent publikum. 

    Thumbs up herfra, 5/6 (med potentiale til at stige)

    thomsen10-07-18 12:10

  • ★★★0

    Damn, det er længe siden, jeg har glædet mig til at se gys!

    Bruce10-07-18 12:47

  • ★★★1

    Filmens tredje akt vil dele vandene. Jeg elskede den, fordi den giver en harmonisk afslutning. Og så er alle hints tilstede. Slutningen lukker fint sammen og jeg er glad for den skal tages pålydende, fremfor ‘it was all a dream’ twist. Præcis som det også var tilfældet med The Witch. Man går all-in med fuld risko for, at mange vil ryge af i svinget. Den handler mere om at sætte spørgsmålstegn ved begrebet ‘psykisk syg’. Jeg tror ikke nogen er det i filmen. Vi er dog præget af vores arv og filmen vender spejlet indad mod os selv, selvom den også opererer på det spirituelle plan. 

    Babo10-07-18 13:47

  • ★★★1

    Enig Thomsen. Jeg vil også lige tilføje, at gys ofte før i tiden slet ikke har prioriteret skuespillet så højt. Altså, nu taler vi decideret Oscar nomineringer. Som sagt; gys er inde i ny guldalder. 

    Babo10-07-18 13:44

  • ★★★2

    Shit, den skal jeg lige bruge lidt tid på at fordøje. Vanvittig film.

    David Lund11-07-18 22:30

  • ★★★★0

    Jeg ser sjældent gysere i biografen, men det er egentlig dumt, for mit tv er ikke så god til at vise mørke scener, og så er der det med lyden, som er ret vigtig i den genre  Så jeg er glad for, at jeg fik snuppet denne i biografen. Rå uhygge af bedste skuffe, uden billige tricks og fedt mysterium. Særdeles anbefalelsesværdig. 

    Riqon12-07-18 23:36

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen