Anmeldelse: Long Shot
Kemien mellem Seth Rogen og Charlize Theron er fantastisk.
Et af kendetegnene ved en romantisk komedie er, at kærligheden holdes adskilt. Dog ender romantikken (næsten) altid med at sejre, når problemerne løses, og parret får en lykkelig slutning. Simpelt og måske banalt, hvilket til tider fører til urealistiske historier, men så længe romancen købes, kan meget tilgives. Og netop det kan man sagtens med "Long Shot".
Fred Flarsky (Seth Rogen) er en rebelsk journalist, der for nyligt er blevet arbejdsløs. Da hans bedste ven tager ham med til en eksklusiv fest, møder han den amerikanske udenrigsminister, Charlotte Field (Charlize Theron). Et kærkomment gensyn, da hun ikke blot babysittede ham i deres yngre dage, men også var Freds første kærlighed. Da Charlotte er i gang med at forberede sit kandidatur til at blive USA's første kvindelige præsident, hyres den ledige journalist som taleskriver. Til trods for at de udover fortiden intet har tilfælles, slår det gnister mellem det umage par.
Filmens tagline er "usandsynligt, men ikke umuligt", hvilket understreger, at virkelighedens logik må ignoreres. Dette er Hollywood-kærlighed – ikke et realistisk portræt af kærligheden og dens kompleksitet. Det betyder dog ikke så meget i sidste ende. Hvis man, ligesom jeg gjorde, imødekommer denne film i dårligt humør, skal Jonathan Levines seneste film nok efterlade et smil på læben.
Dette skyldes først og fremmest, at kemien mellem Rogen og Theron er fantastisk. De sælger den uvirkelige romance, og man ender hurtigt med at heppe på dem. Publikum vil grine af deres flirt og smile under de romantiske øjeblikke. At fortællingen er krydret med en politisk baggrund, bidrager også til, at "Long Shot" er én af de mere friske romantiske komedier anno 2019.
Filmen hjælpes dog på vej af en spandfuld humor, hvor de fleste jokes er morsomme. Spydigt gøres grin med politik, popkultur og sex, selvom enkelte jokes ikke helt rammer sit mål (en sen gæsteoptræden falder f.eks. helt igennem). Desuden er der heller aldrig tvivl om, hvad der skal ske i fortællingen, da rom-com-formularen følges til punkt og prikke. At manuskriptet undgår den ulidelige "misforståelse mellem parret"-kliche skal dog roses.
Når dagen er omme, er "Long Shot" bestemt et kig værd. Humoren spiller på næsten alle de rette tangenter, og romantikken er til at føle for. Ens hjerte skal være lavet af sten, hvis ikke man møder rulleteksterne med et stort smil. Min indre håbløse romantiker er bevidst om, at dette aldrig ville kunne lade sig gøre i virkeligheden. Alligevel bliver Rogen og Theron aldrig for lange i spyttet og rammer overvejende plet med 116 minutters selskab fyldt med politik, humor og kærlighed.