Anmeldelse: Love Again

Candyfloss'et romantisk komedie får os til at æde svulstig kærlighed råt.

Få genrer har et så broget ry som den romantiske komedie. Dog kan de færreste helt fravriste sig favoritter som "Love Actually", "Da Harry mødte Sally" og "Pretty Woman", skal et par moderne engelsksprogede nyklassikere hives op fra hatten. "Love Again" følger på sin vis samme klassiske formular. Og hvorfor egentlig ændre på så meget, hvis det stadig virker?  

Mira Ray (Priyanka Chopra Jonas) kan ikke komme sig over tabet af sin forlovede. Hun er stadig i sorg to år efter en tragisk trafikulykke, som påvirker alt omkring hende. I desperation begynder hun at sende terapeutiske SMS’er til hans gamle telefonnummer. Velvidende, at der aldrig svares tilbage på dem. Hvad hun ikke ved er, at nummeret nu er omfordelt til Rob Burn (Sam Heughan). En indebrændt musikjournalist, der selv har fået brændt nallerne i kærlighedens navn og siden har bildt sig selv ind, at forelskelser skal man holde sig langt væk fra. Ikke desto mindre genkender Rob smerten fra Miras beskeder og småforelsker sig i ordene. Da han skal skrive et stort portræt af megastjernen Céline Dion (der spiller sig selv i sin første filmrolle), får han involveret hende i hele affæren. For hvis nogen ved noget om kærlighedens væsen, må det vel for pokker være sangerinden bag "My Heart Will Go On"?

Plottet kunne ikke være mere candyfloss’et i de i forvejen bløde kanter, der om muligt er for flødebollet overhovedet at være spiseligt. Céline Dion har bygget en karriere på melodisk hjerte-smerte, der med 250 millioner solgte albums vidner om at rammes de rette tangenter, går budskabet om et kærlighedshungrende søgen rent ind hos de fleste. For "Love Again" er nok for meget, men en helt klassisk romantisk komedie som smittende får os til at æde den råt.

Instruktør og manuskriptforfatter Jim Strouse overdrysser med alverdens klichéer og virkemidler. At den er en genindspilning af tyske "SMS für Dich" er det mest overraskende nedslag, da fortællingen i sig selv er forfærdelig generisk. Egentlig er det mest passende at kendetegne Strouses film som en pæn genrehymne. Og som Céline Dions millionsælgende bagkatalog kan man enten væmmes eller overgive sig til de store følelsernes vold. Uden at opfinde den dybe tallerken, kan "Love Again" noget på sine egne præmisser.

Ved at klæbe historien Céline Dions larger than life-kærlighedsballader sammen med Christoph Willibald Glucks operaklassiker "Orfeus og Eurydike", baseret på den græske myte om Orfeus’ færd ned i Hades for at hente sin elskede tilbage fra de døde, skabes rammen om kunsten som kærlighedens udødelige udtryk. Uanset hvad man kan mene om Dions svulstige sange, og følelsen af at blive manipuleret af en snu salgskampagne for at promovere en ny sang hersker, synes ingen nulevende sangerinde mere oplagt at trække det tematiske ophav fra. Dertil er Priyanka Chopra Jonas og Sam Heughan tilpas teatralske og levende til, at romancen virker troværdig nok til at blomstre. Sammenlagt er det stort set alt, hvad man kan ønske sig af en lille romantisk komedie om den store, store kærlighed.

Der er alle mulige grunde til at latterliggøre "Love Again" som en kalkuleret romantisk komedie, som intet nyt har at byde på. For det har filmen vitterligt ikke. Og lur mig ikke, om filmen er mere publikum- end anmelder-darlig. Omvendt kan instruktør Jim Strouse sit genreværktøjskasse godt nok til at frembringe en habil romantisk komedie, der med en højtflyvende Céline Dion, græsk tragedie og solide skuespillerpræstationer er sød og ekstremt let spiselig og leverer præcis dét, som forventes af en fuldblods rom com.

Love Again

Kommentarer

Love Again

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen