Anmeldelse: Moonage Daydream

David Bowie-dokumentar er en overvældende supernova af uhæmmet kreativitet og skabertrang.

David Bowie døde 10. januar i 2016. To dage efter udgivelsen af "Blackstar", rocklegendens 26. studiealbum og endelige requiem, siden debuten "David Bowie" fra 1967. Ingen kunne næppe håbe på et mere passende exit mod stjernerne. Kun få kendte til Bowies uhelbredelige leverkræft, der dog ikke slog den britiske multikunstner ud. Planerne om at nå endnu et album før sin død, en opfølger til "1. Outside", lå allerede på bordet. Selvfølgeligt, fristes man til at sige, sammen med sin mangeårige ven og sparringspartner, Brian Eno. Bowie så sig selv som et eksperiment. Ét, der flød mellem identiteter, avantgardekunst, popkultur, liv og død. Fremmedgjort, foranderlig og alligevel allestedsværende som skikkelse i alle former for kulturliv over knapt 50 år. Brett Morgens blændende dokumentar, om den måske største musiker i sidste århundrede, er en opslugende indre rumrejse tur-retur i et fascinerende skabersind.    

    

Efter eget udsagn, fødes David Robert Jones ind i en almindelig engelsk middelklassefamilie i 1947. Efterkrigstidens London, nærmere bestemt universitetsområdet Brixton, bød på en helt almindelig, kedelig opvækst for den unge Bowie. Verden åbner sig med et trylleslag, da han af sin halvbror får Jack Kerouacs rastløse Beat-klassiker, "Vejene", stifter bekendtskab med jazz-legenderne John Coltrane og Charles Mingus, og i en alder af 14 år får en saxofon. Resten er som bekendt historie.

"Moonage Daydream" er et hypnotisk syretrip ind i Bowies skabertrang og krøllede hjerne, der smelter sammen i en overvældende supernova. Konventionelle bio-pics følger et klassisk A til Z- forløb, i mikset mellem ærefrygtigt portræt og fanservice. David Bowie har aldrig været til at placere i noget som helst lineært. At forsøge på dét i en dokumentarfilm, der på modig vis trænger ind i sindet på den overjordiske malstrøm af kreativitet, havde været i direkte modstrid med mennesket og kunstneren bag. 

Heller ikke Brett Morgens dokumentar føles som noget, der er af denne verden. Berusende, næsten grådigt, har Morgen, der klippede og instruerede "Moonage Daydream", kastet sig over den fulde adgang til arkiverne, som David Bowie Estate har give den amerikanske "The Kid Stays in the Picture"-instruktør. Og der er mere end fuld valuta for pengene, når vi i raketfart skydes afsted mod Mars i selskab med Bowie-personaerne Major Tom og Ziggy Stardust, frem til The Thin White Dukes endelige nærkontakt med The Blind Prophet. Aldrig fastholdes Bowie i sine stilikoniske transformationer i sine cameleon-skift mellem farverig glamrock, kold Berliner-melankoli og neo-noir detektiv-elegance. Alt formidles af hovedpersonen selv af udvalgte klip. Ingen talking heads-interviews, ingen kendte fans der lovpriser eller reenactments genskabt til at udpensle. Det behøves ikke med David Bowie. Ikke med det materiale.

Brett Morgens fortjeneste er ikke alene det essentielle opkog af virke og person, der taler direkte til Bowie-kendere, og dem uden indgående kendskab. Heksegryden i overførelsen af den smittende mystik og fascination, der gennemsyrede David Bowie som kultfænomen, dryppende ned fra et lærred badet i psykedelisk neon. Mixtapet af det musikalsk tidsdefinerende bagkatalog væves i et kludetæppe af  "Space Oddity", "Ashes to Ashes", "Sound and Vision", "Let’s Dance", "Heroes", "Under Pressure", "Hello Spaceboy", "Lazarus" og selvfølgeligt titelnummeret "Moonage Daydream". Fra underlægningsmusik og ikke tidligere vist koncertoptagelser. Bowies messende voice over-refleksioner istemmer et uoverskueligt imponerende klippearbejde fra arkiverne. I vekselvirkende synergi. I overflod af referencer fra inspirationskilder, kunst, teater og film, både Bowie selv medvirkede i og var fascineret af, hensat i stemningscollager, der opløser, smelter og brænder tid og rum op som sansemættende totaloplevelse. Som de litterære forbilleder i Beatgenerationens forfattere, Jack Kerouac, Allen Ginsberg og William S. Burroughs, forenes jazzet vagabondering ufortyndet i fragmenterede cut-ups af Bowies liv og surrealistiske poesi i "Moonage Daydream". Det er umuligt at forestille sig en bedre introduktion, større hyldest eller mere fuldbyrdet afsked.

"Moonage Daydream" er en ekstraordinær bedrift. Glemt alt om den stormflod af generiske biografi-dokumentarfilm, der for et par år tilbage fyldte biograferne. Brett Morgens fabelagtigt fabulerende, poetiske og inspirerende film er ikke alene en opvisning i klipning og lyddesign, men også i synergien med oprigtigt indblik og forståelse for kunstneren gennem kunsten. Show, don’t tell, lyder det. Ingen anden musikfilm i nyere tid kommer tættere på dén parole.

Moonage Daydream

Kommentarer

Moonage Daydream

  • ★★★★2

    Hvor er det synd den ikke går så længe, skynd jer ind og se den mens i kan.

    Moonage Daydream (David Bowie dokumentaren)

    Slightly Wall of text incoming.

    Lad mig starte med at sige, jeg holder meget af David Bowie musik, jeg er bestemt ikke hardcorefan, ment som i du kan spørge mig et næsten hvilken som helst trivia spørgsmål om ham eller en af hans mange personaer, og jeg ville ikke kunne svare på det.

    Med det sagt Moonage Daydream, er den bedste Musik dokumentar jeg har set i lang tid!

    Den følger ikke en A-B fortælling, der er ingen skildring af hele hans liv fra start af, du får dele af tid i fragmenteret Interviews og lyd bider fra manden ham selv, og det er også her den gør sig anderledes, fordi du har ikke en eneste soundbyte med David Bowie, venner, familie eller kollegaer, der udtaler sig om manden det er endten David Bowie selv der reflektere over ting, eller de her bider af de mest fantastiske interviews, hvor Bowie ham selv er den rareste og kindest, men nogen af interviewerne er lidt det modsatte i deres nogen steder overfladiske og dybebroende spørgsmål.

    Med en mand som David Bowie, hvis man kender bare lidt til manden ved man han er meget unik, har haft et hav af personaer, og kan godt li at være abstrakt, kunsterisk og meget anderledes, men dokumentaren, ok lad os lige få den mere præcise beskrivelse på palds her før vi går går videre, Dokumentar, Koncertfilm, visueelt og lydmæssigt bombardement af en oplevelse. Så med det af vejen, "Dokumentaren" mestrer balancen mellem at være lettilgængelig for os der måske ikke kender manden så indgående, men ledes trygt ind i hans verden, men samtidig er den heller ikke fordummene, og skære alt ud i pap, fordi David Bowie var ikke en som blot ville være almindelig, så vi har også de meget kunsteriske scener undervejs i filmen, hvor lyd og billede blandes sammen.

    Vi springer mellem de forskellige tidperioder i David Bowie's liv, og høre hvordan hans meninger og reflektioner ændrer sig lidt undervejs, jeg synes det var meget intressant at da vi tager 80'eren under luppen og han vender tilbage efter en pause, så ville han blot lave et album der gjorde folk glade, noget lettilgængeligt som han kalder det, og senere hen høre vi ham så snakke om at han følte sig ikke hjemme på den måde, han har et meget fint citat ala. "jeg vil ikke lave det som folk kan li, men prøve at få dem til at holde af det som jeg kan li" Og det gav mig blot sådan et klart billede af hvem David Bowie var, det samme sker når han kommer en på hans måde at komponer musik, han gir sig selv udfordringer, som han kan bruge i hans skriver, LA hadet byen, så han flytter til den og ser, hvordan hans skriveri vil blive påvirket. Og sådan er der flere eksempler undervejs.

    Tonsvis af hidtid udset Arkiv footage er fundet frem, som er blevet udlånt af Bowie familien, som holdet bag filmen har gennem flere år gennemgået og plukket ud fra, og det massive forarbejde på tror det var fem år, har båret frugt.

    Dette er en oplevelse, der, hvis man kan nå det og har mulighed skal opleves på et stort lærred med go lyd, Kender du ikke så meget til David Bowie, er det her også et rigtig godt sted at starte, og er man hardcore fan, blir man hel sikkert heller ikke skuffet over alt det nye footage der er fundet frem.

    Så hop ind i Biograf mørket, mens du kan til det dette sanse bombardement af en oplevelse, sammen med nok en af musik verdens mest intressante personer, David Bowie!

    Elwood22-09-22 07:21

  • ★★★2

    Hvor er det synd den ikke går så længe, skynd jer ind og se den mens i kan.

    Moonage Daydream (David Bowie dokumentaren)

    Slightly Wall of text incoming.

    Lad mig starte med at sige, jeg holder meget af David Bowie musik, jeg er bestemt ikke hardcorefan, ment som i du kan spørge mig et næsten hvilken som helst trivia spørgsmål om ham eller en af hans mange personaer, og jeg ville ikke kunne svare på det.

    Med det sagt Moonage Daydream, er den bedste Musik dokumentar jeg har set i lang tid!

    Den følger ikke en A-B fortælling, der er ingen skildring af hele hans liv fra start af, du får dele af tid i fragmenteret Interviews og lyd bider fra manden ham selv, og det er også her den gør sig anderledes, fordi du har ikke en eneste soundbyte med David Bowie, venner, familie eller kollegaer, der udtaler sig om manden det er endten David Bowie selv der reflektere over ting, eller de her bider af de mest fantastiske interviews, hvor Bowie ham selv er den rareste og kindest, men nogen af interviewerne er lidt det modsatte i deres nogen steder overfladiske og dybebroende spørgsmål.

    Med en mand som David Bowie, hvis man kender bare lidt til manden ved man han er meget unik, har haft et hav af personaer, og kan godt li at være abstrakt, kunsterisk og meget anderledes, men dokumentaren, ok lad os lige få den mere præcise beskrivelse på palds her før vi går går videre, Dokumentar, Koncertfilm, visueelt og lydmæssigt bombardement af en oplevelse. Så med det af vejen, "Dokumentaren" mestrer balancen mellem at være lettilgængelig for os der måske ikke kender manden så indgående, men ledes trygt ind i hans verden, men samtidig er den heller ikke fordummene, og skære alt ud i pap, fordi David Bowie var ikke en som blot ville være almindelig, så vi har også de meget kunsteriske scener undervejs i filmen, hvor lyd og billede blandes sammen.

    Vi springer mellem de forskellige tidperioder i David Bowie's liv, og høre hvordan hans meninger og reflektioner ændrer sig lidt undervejs, jeg synes det var meget intressant at da vi tager 80'eren under luppen og han vender tilbage efter en pause, så ville han blot lave et album der gjorde folk glade, noget lettilgængeligt som han kalder det, og senere hen høre vi ham så snakke om at han følte sig ikke hjemme på den måde, han har et meget fint citat ala. "jeg vil ikke lave det som folk kan li, men prøve at få dem til at holde af det som jeg kan li" Og det gav mig blot sådan et klart billede af hvem David Bowie var, det samme sker når han kommer en på hans måde at komponer musik, han gir sig selv udfordringer, som han kan bruge i hans skriver, LA hadet byen, så han flytter til den og ser, hvordan hans skriveri vil blive påvirket. Og sådan er der flere eksempler undervejs.

    Tonsvis af hidtid udset Arkiv footage er fundet frem, som er blevet udlånt af Bowie familien, som holdet bag filmen har gennem flere år gennemgået og plukket ud fra, og det massive forarbejde på tror det var fem år, har båret frugt.

    Dette er en oplevelse, der, hvis man kan nå det og har mulighed skal opleves på et stort lærred med go lyd, Kender du ikke så meget til David Bowie, er det her også et rigtig godt sted at starte, og er man hardcore fan, blir man hel sikkert heller ikke skuffet over alt det nye footage der er fundet frem.

    Så hop ind i Biograf mørket, mens du kan til det dette sanse bombardement af en oplevelse, sammen med nok en af musik verdens mest intressante personer, David Bowie!

    Fantastisk beskrevet, Elwood. Bombardement er den helt rette beskrivelse. Ganske enkelt et must see.

    Dolphinfriendly22-09-22 11:06

  • ★★★★0

    Fantastisk beskrevet, Elwood. Bombardement er den helt rette beskrivelse. Ganske enkelt et must see.

    Mange tak Dolphinfriendly :)

    Jeg prøvede også at ligge mig i selerne for at skrive noget der beskrev min oplevelse uden det blev en ren opremsning, til trods for lidt slå og stavefejl her og der kan jeg se.

    Elwood22-09-22 20:23

  • ★★★1

    Mange tak Dolphinfriendly :)

    Jeg prøvede også at ligge mig i selerne for at skrive noget der beskrev min oplevelse uden det blev en ren opremsning, til trods for lidt slå og stavefejl her og der kan jeg se.

    Sådanne filmoplevelser transcenderer slå- og stavefejl!

    Dolphinfriendly23-09-22 17:14

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen