Anmeldelse: Nattens dæmoner 2

"Nattens dæmoner 2" (eller "The Conjuring 2", som originaltitlen lyder) benytter sig af alle kendte plottwists, jumpscares og urban myths, der er indenfor gysergenren. Det lyder umiddelbart som en dårlig ting, men ligesom i den første film får klichéerne nyt liv i James Wans hænder. Igen følger vi de paranormale efterforskere Ed og Lorraine Warren gennem en skrækindjagende sag, der sætter deres eget liv og levned på spil.

Dit hjerte får ikke lov til at banke i normalt tempo særligt længe. For "Nattens dæmoner 2" starter midt i Warren-parrets efterforskning af Amityville-sagen, hvor de har hænderne fulde af frygtindgydende dæmoner. Imens der arbejdes i USA, går det heller ikke stille for sig i England. Her hjemsøges en enlig mor med fire børn nemlig af en endog endnu mere bestialsk ånd. De paranormale stjerneefterforskere kaldes til for at be- eller afkræfte sagen på vegne af kirken, og herfra går det for alvor løs.

"Based on a true story." Sådan indledes mange film – og især gysere – for at få historien til at resonere dybere i publikum. Om historierne, der ligger til grund for denne franchise, er sande eller ej, er ikke op til mig at bedømme. Men Wan benytter mesterligt de myter, enhver gyserfan kender, og giver dem et menneskeligt ansigt gennem Ed og Lorraine Warren (Patrick Wilson og Vera Farmiga). De er karakterernes og publikums guider udi det okkulte og er så elskværdigt empatiske, omend nogle gange næsten for sukkersødt endimensionale, at man ikke kan gøre andet end at følge deres færd på kanten af biografsædet.

Hvis man har set bare en håndfuld gyserfilm, vil flere plottwists i"Nattens dæmoner 2" være lidt forudsigelige og tricksene kendte. Men – og dette er et stort men – det gør absolut ingenting, når udførelsen er så sublim, som den er. Som gyserfan vil man frydes over, hvordan Wan formår at opbygge en stemning, hvis intensitet måler sig med klassikerne indenfor genren. Som letpåvirkeligt publikum vil man sidde med hænderne oppe ved ansigtet, klar til at skærme for de frygtindgydende billeder. Jeg er begge dele og sad derfor frygtsomt med hænderne for øjnene det meste af tiden, selvom jeg egentlig havde en ret klar idé om, hvad der ville ske.

Intensiteten og tempoet i filmen er overvældende og holder én fanget fra start til slut. Hverken karaktererne eller publikum får lov til at sidde stille længe ad gangen, da de konstant bliver bombarderet af skrækindjagende billeder og frygtindgydende hændelser. Disse understøttes af et nærmest konstant bevægeligt kamera og utroligt gennemtænkte billedkompositioner. Wan beviser her endnu engang, at gyserfilm ikke blot er venstrehåndsarbejde lavet for at skræmme teenagere, men at det kan være smukke film, der både plotmæssigt og teknisk er velgennemtænkte og veludførte.

Gyserfilm er lavet for at skræmme sit publikum fra vid og sans – og det gør "Nattens dæmoner 2". Det er ikke en film, der bliver hos dig efterfølgende, men undervejs føles det som at sidde i en emotionel rutsjebane, der gang på gang kører ind i en mørk tunnel med fuld fart. Så for de, der ønsker at få pulsen op uden at skulle løbe en tur i sommervarmen, er Wan og hans dæmoner absolut et syn værd.