Anmeldelse: Spider-Man: Far From Home

Her er mange herlige jokes, der nok skal trække på smilebåndet – samt en enkelt overraskelse eller to.

Det tør siges, at Spider-Man endnu en gang har viklet sit spindelvæv rundt om underholdningsindustrien. Fra "Spider-Man: Homecoming", der kom i 2017, til PlayStation 4-spillet "Spider-Man" og mesterværket "Spider-Man: Into the Spider-Verse". For slet ikke at tale om edderkoppens tilstedeværelse i de sidste to "Avengers"-film. Nu er superhelten aktuel atter en gang med "Spider-Man: Far From Home". En fortsættelse, der nok skal underholde.

Filmen foregår kort efter "Avengers: Endgame", og Peter Parker (Tom Holland) skal på skoleudflugt i Europa. Han er stadig i færd med at bearbejde begivenhederne fra kampen mod Thanos – samtidig med at han bejler til pigen MJ (Zendaya). Parker bliver dog tvunget til at sætte sit teenageliv på standby, da Nick Fury (Samuel L. Jackson) har brug for edderkoppens hjælp til i selskab med Mysterio (Jake Gyllenhaal) at bekæmpe de overnaturlige Elementals.

Ligesom med "Homecoming" er "Far From Home" både en superheltefilm og en high school-fortælling om teenagere, der opdager nye følelser, såsom den første kærlighed og genopdagelsen af selvet. Balancen er dog ikke nær så elegant, da superheltefortællingen fylder mere end teenageløjerne. Dette er i sig selv ikke dårligt, men desværre er de to elementer tilsammen en anelse rodede. Filmens logik er til tider dårligt forklaret, hvor det kan virke som om, at manuskriptforfatterne har haft en masse idéer, som de ikke har kunnet binde helt overbevisende sammen. Det hjælper heller ikke, at en sen drejning er stjålet direkte fra en tidligere Marvel Cinematic Universe-film.

Alligevel forlod jeg dog biografsalen i godt humør. Her er mange herlige jokes, der nok skal trække på smilebåndet, samt en enkelt overraskelse eller to. Meget af denne ære skyldes naturligvis skuespillet. Holland er perfekt som den kiksede og nørdede Parker, men han bliver også bakket flot op af Zendaya, Jackson, Gyllenhaal (der tydeligt har det sjovt med sin rolle), Jon Favreau og Jacob Batalon.

Selv de typiske Marvel-actionscener med gennemtrængende eksplosioner og et overvæld af CGI er hævet en anelse over standarden takket være god fotografering og enkelte, kreative sekvenser. Det havde pyntet med mere kreativitet, men spindelvævet holder stadig.

"Spider-Man: Far From Home" når ikke samme niveau som "Spider-Man: Homecoming", og har man i forvejen set sig træt på Marvels cinematiske univers, vil denne film næppe ændre ens indstilling. Men for os andre bliver der serveret 129 minutters solid underholdning, som bestemt har sine højdepunkter. Det er ærgerligt med den lidt forvirrende logik og ubalancen mellem fortælletonerne, men det er stadigvæk herligt at tage på studietur med nabolagets venlige edderkop.

Spider-Man: Far From Home