Anmeldelse: Thanksgiving
Eli Roths højtids-grindhouse slasher leverer varen med et blodigt glimt i øjet.
Thanksgiving har været en tradition i de amerikanske hjem i mange år. Som en optakt til julen, kommer de hinanden ved og spiser lækker kalkun og masser af tilbehør. Læg derudover, at højtiden falder sammen med den vanvittige tilbudsdag i form af Black Friday. Instruktør Eli Roth har med "Thanksgiving" kreeret et blodigt og hamrende underholdende Black Friday og højtids-mareridt, som enhver gyser-fan vil frydes over.
Den lille by Plymouth gennemlever et vaskeægte mareridt under det årlige Black Friday udsalg. Flere mister livet under tilbudsjagten, og hvem bærer skylden? Året efter den grufulde hændelse er byen begyndt at komme på fode igen. Men da en øksesvingende pilgrim slår flere af byens borgere ihjel, må sherif Eric træde i karakter og finde frem til den mystiske morder. Samtidig begynder den unge pige Jessica og hendes venner at undersøge sagen også. Måske bærer de mere af skylden, end de lige aner.
"Thanksgiving" startede sit liv tilbage i 2007. Robert Rodriguez og Quinten Tarantino ville hylde de gamle B-film fra 70'erne, der blev vist i de såkaldte grindhouse-biografer. Biografer, der viste slibrigheder og eksplicit vold. Derfor skulle deres film også indeholde hele pakken. Den fulde udgave af "Grindhouse" indholdte både to spillefilm, falske reklamer og trailers for kommende film, der aldrig ville se dagens lys. Heriblandt var den falske trailer til Eli Roths "Thanksgiving", der hyldede slasher-genren fra 80'erne. Eli kunne ikke lade traileren ligge, og nu har den fulde film set dagens lys.
I forhold til traileren fra 2007 er filmen blevet pudset op og er mere en klassisk gyser i stil med som "Scream". Dermed ikke sagt, at Roth sparer på blodet. Slasher-genren vise kreative mord og det må man sige, at ugens premierefilm byder på enmasse. Øksen svinges og derudover kan der nævnes både indkøbsvogne, skraldespande og hobbyknive i forbindelse med de kreative drab. Især filmens første femten minutter er både urovækkende og hamrende morsomme. Eli Roth og hans film skal man aldrig tage alt for højtideligt. Der er altid et glimt i øjet.
Udover de opfindsomme mord er selve opklaringen om, hvem morderen er, spændende at følge med i. Det er muligt ikke selv at sidde og gætte med. Og når endelig twistet afsløres, overraskes det positivt. Selve manuskriptet er fuld af klichéprægede replikker og stereotyper, så det driver ned af de blodrøde vægge. Man skal heller ikke forvente andet med en slasher. Sportstypen, den lækre, den kloge, den nervøse. De er der alle sammen.
Idéen om at udnytte Black Friday og Thanksgiving til formålet er en god kontrast til, at det højtiden skal være hyggelig og sjov. Starten skal igen fremhæves. Når årets bedste scener skal fremhæves, må denne nævnes. Den er intens og hamrende godt instrueret. Skuespillerne gør præcis det, de skal. Nell Verlaque som vores heltinde Jessica er præcis, som man forventer en heltinde skal være. Verdens lækreste mand, som 57-årige Patrick Dempsey netop er blevet kåret til af People Magazine, gør sig godt som sherif. Rick Hoffman er dejlig slibrig som byens store supermarked-konge. Der mangler ikke noget.
"Thanksgiving" er en uhyre vellykket hyldest til slasher-genren. Det er Eli Roths bedste film. Den har alle elementerne på plads. I forhold til "Scream" er der ikke metakommentarer om genren, men det er heller ikke meningen. Kreative mord, et udmærket mysterium og et overraskende twist. Morderen John Carver var en vaskeægte pilgrim og er nu et nyt navn i slasher-genren. Skal man tro på billetsalget i USA, er øksen ikke blevet svunget for sidste gang.
"Thanksgiving" har dansk biografpremiere 30. november. Heriblandt i FORMAT Bio i økse-skarp 4K laserprojektion. Læs mere her.