Anmeldelse: The Post

Skuespillerne udfører et fremragende arbejde, produktionen er flot at se på, John Williams' musik er flot brugt, og filmen er simpelthen mesterlig, hvad angår spænding.

Steven Spielberg behøver vist ingen introduktion. Den indflydelsesrige instruktør er efterhånden en Oscar-genganger med hele 17 nomineringer siden 1978, hvoraf han har vundet tre (to gange for bedste instruktør og én gang for bedste film). Når man ser en film som "The Post", er det ikke svært at forstå, hvorfor han ofte bliver nomineret. Efter "Steven-sjov" med sidste uges "Ready Player One" er det tid til "Steven-seriøs".

Året er 1971, hvor The New York Times har bragt en historie om de berygtede Pentagon Papers. Et tophemmeligt dokument, der viste USA's engagement i Vietnamkrigen fra 1945 til 1972. Denne artikel forvolder Times mange problemer med trusler fra jurister og Det Hvide Hus. Hos The Washington Post arbejder redaktøren Ben Bradlee (Tom Hanks) på samme historie, men dette skaber et dilemma for ejeren af mediet, Katharine Graham (Meryl Streep), der må vælge mellem de personlige konsekvenser for hende selv og de ansatte på The Post eller pressens frihed.

Det må siges at være en tidssvarende præmis. Ikke kun fordi hændelsen stadig mærkes i dag, men også grundet den nutidige fake news debat. Filmen er ikke just beskeden med sit budskab om den frie presse, hvor det bliver skåret ud i pap til sidst. Det forhindrer dog ikke slutningen i at være tilfredsstillende. Dette skyldes filmens intense tempo. De ansattes debat om frigørelsen eskalerer gradvist, imens Grahams valg synes mere og mere umuligt.

Hun vinder ens sympati, hvor meget af æren går til Streep for sin retmæssige Oscar-nominering. Rutinerede Meryl bakkes op af skuespilpræstationer af høj kvalitet, især af Hanks og Bob Odenkirk, hvor alle får deres egne øjeblikke til at skinne. Det gør, at man ikke kan undgå at lade sig rive med, når tingene eskalerer. Filmen er simpelthen mesterlig, hvad angår spænding.

Hvad jeg dog synes skader filmen lidt er dens skildring af The New York Times. Deres rolle i denne mediebegivenhed bliver nedspillet i sådan en grad, at mediet virker som en halvsvag medspiller. Det er iøjnefaldende, når det ikke kun var dem, der var først ude med historien, men også dem, som grundlagde hele debatten, filmen fremviser. Filmmæssigt giver det mening, at fokusset er på The Washington Post, og Times bliver da også nævnt. Filmen vinkler dog Post som værende de sande helte og inspirationen til modstand mod Richard Nixons regering, når det egentlig var Times, der inspirerede det. Der er en grund til, at Times blev tildelt Pulitzerprisen i 1972.

Dette – sammen med manglen på beskedenhed – gør, at jeg ikke kan give "The Post" de magiske seks stjerner – til trods for at det stadig er en forrygende film. Skuespillerne udfører et fremragende arbejde, produktionen er flot at se på, John Williams' musik er flot brugt, og tempoet holder en fænget. Søges der spænding, kan man ikke tage fejl af "The Post".

The Post

Kommentarer

The Post

  • ★★★★1

    Første gang jeg hørte, at der kom en Steven Spielberg-film om pressefrihed med Meryl Streep og Tom Hanks, tænkte jeg, at det var en joke. Ikke fordi det var for langt ude, men snarere fordi det næsten var for langt inde. Typisk oscarsluger. 

    Riqon 5-04-18 09:09

  • ★★★1

    Den slugte så ikke mange oscars :)

    Babo 5-04-18 09:18

  • ★★★★1

    Den slugte så ikke mange oscars :)

    Den blev nemlig gennemskuet ;) 

    Riqon 5-04-18 09:27

  • ★★★0

    Hanks, Meryl og Spielberg leverer den rutinerede præstation med genkendelsens glæde på alle hylder. Der er intet, som overrasker, intet som skuffer og man er godt underholdt. Ligesom Bridge of Spies, som jeg dog alligevel synes havde en smule mere pondus med en mere vedkommende Hanks, hvis portrættering af redaktør Ben Bradlee ikke kom i nærheden af Jason Robards Bradlee fra Alle Præsdentens Mænd.

    I know, I know ... dette var mere ensemble!

    Måske er det fordi jeg fandt hele præmisen omkring The Post sat op som en slags "Greatest Hits" album af lignende journalistik film, med selvfølgelig Alle Præsidententens Mænd som forbilledet.

    Men der var for meget ensemble og modsat anmelderen så var det ikke spænding som forførte mig, men blot det generelt fine - men rutinerede - skuespil og en historie, hvor indsatsen ikke just fik mig til at bide negle.

    Jeg vil dog give filmen én ting! Jeg fik SÅ meget lyst til at gense Alle Præsidentens Mænd til sidst.

    7/10

    Bruce 8-04-18 23:03

  • ★★★0

    Jeg tror, har man set Alle Præsidentens Mænd, så har man set dem alle.

    :)

    Babo 8-04-18 23:46

  • ★★★0

    Jeg tror, har man set Alle Præsidentens Mænd, så har man set dem alle.

    :)

    Den er ihvertfald fuldkommen fantastisk. Jeg elsker i det hele tage "denne type film", med journalistisk islæt og hvor spørgsmål om ytringsfriheden er i centrum. Det er altid en værdi, det er værd at debattere og jeg tvivler på, at jeg har oplevet en tid gennem mine første 5 årtier, hvor dette har været mere relevant end nu og derfor er jeg også endnu mere glad for bidraget, selvom filmindustrien godt kunne trænge til en opdatering på vinklingen, som mere ligner problematikkerne i dag, som er så meget anderledes.

    Bruce 8-04-18 23:57

  • ★★★0

    Men det er måske svært at ramme noget nyt i den boldgade tænker jeg, men Alle Præsidentens Mænd, Good Night, And Good Luck, The Insider er virkelig gode. Det er umiddelbart disse jeg tænker på. Åh, så var der også Network. 

    Babo 9-04-18 00:04

  • ★★★0

    Jep. Og så er der "de mindre", Broadcast News og Spotlight.  

    Bruce 9-04-18 00:20

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen