Anmeldelse: Thunder Force (Netflix)

Til trods for at være en superheltefilm har "Thunder Force" absolut ingen styrker.

Sidste sommer forsøgte Netflix sig med deres egen superheltefortælling i form af "Project Power". En middelmådig film med de rette idéer, som dog aldrig blev realiseret til noget for alvor seværdigt. Nu forsøger streaminggiganten sig endnu engang med genren, og i stedet for actionpræget er superheltefilmen denne gang komedieorienteret. "Thunder Force" har Melissa McCarthy foran kameraet, og husbonden Ben Falcone både instruerer, har ageret manuskriptforfatter og optræder i samspil med McCarthy. Men til trods for gode intentioner er slutresultatet fuldstændig forfejlet, og pludselig fremstår selv "Project Power" som et misforstået mesterværk.

Tilbage i 1980 blev samfundet ramt af et radioaktivt fænomen, der gav enkelte folk superkræfter. De fik øgenavnet Misdæder, da de hurtigt begyndte at terrorisere befolkningen. I nutiden bliver Lydia (Melissa McCarthy) genforenet med sin tidligere bedste veninde Emily (Octavia Spencer), hvor sidstnævnte forsker i at give folk superkræfter, så Misdæderne kan bekæmpes. Men da Lydia ved et uheld deltager i forsøget og får superevner, må de to genforenede veninder slå sig sammen og bekæmpe Misdæderen Laser (Pom Klementieff).

Idéen bag Misdæderne er umiddelbart interessant. For hvordan ville det påvirke en, der pludselig fik superkræfter, at skulle agere i den virkelige verden? Realistisk set er det langt fra alle, der begynder at beskytte deres samfund, som for eksempel Spider-Man gør. Idéen bliver dog aldrig fyldestgjort, da disse superskurke kun bliver brugt til at skabe middelmådige kampsekvenser. Selv "Project Power" fik mere ud af sine idéer, end "Thunder Force" gør, og der var idéen trods alt gemt i en lille pille.

Ben Falcones formular for sin superheltefortælling gennemskues lynhurtigt. Præmissen er, at hans kone Melissa McCarthy kan få lov at skabe sig som en tosse som værende den uvidende storbyidiot og helst trække de såkaldte jokes så langt som muligt uden pay-offs. Såsom når fortælletempoet ofte går i stå, så McCarthy og kompagni kan fortælle den samme joke mindst tre gange i træk. Jokes, der er baseret på popkulturelle referencer, tåkrummende øjeblikke, grimasser og dårlige forsøg på (selv)ironi. Manuskriptet føles så dovent og har intet super over sig.

Dertil er skuespillet yderst frustrerende at bevidne. Oscar-vinderen Octavia Spencer slipper tilforladeligt afsted med sin optræden sammen med en Jason Bateman, der knokler for at være akavet, lavmælt og mildt sjov – som kendt fra hans dage på "Familie på livstid". Men det er vildt frustrerende at se Melissa McCarthy spille en pinlig, intetanende idiot, når hun tidligere retmæssigt har bevist sit værd med "Bridesmaids" og "Can You Ever Forgive Me?". Men i sidste ende er denne film et bevis på, at selv dygtige folk kan have en superdårlig dag på arbejdet, som resulterer i superdårlige resultater.

Hvis det ikke havde været for Melissa McCarthy og Octavia Spencers involvering, var "Thunder Force" nok ikke blevet set af ret mange. Spencer og Bateman gør, hvad de kan, men intet kan redde et manuskript, der er så dovent og intetsigende, som hvad Ben Falcone sammen med sin partner Melissa McCarthy tilbyder publikum. Kort sagt er dette endnu en Netflix-film, der ikke er værd at bide mærke i. Pludselig virker "Project Power" som en film, vi tog alt for givet.