Anmeldelse: Us

Instruktøren, der forrige år gav gysergenren en regulær saltvandsindsprøjtning med "Get Out", er sluppet helt fint fra "den svære toer".

Det var med en sjælden eftertrykkelighed, at Jordan Peele bankede sig ind i folks filmbevidsthed med den lige dele spændende, skumle og sjove debutfilm "Get Out". Det var afgjort én af årets helt store biografoplevelser, og med tilhørende sneboldeffekt i billetsalget og Oscar-nomineringer i de helt tunge kategorier (den vandt for sit manuskript) kunne Jordan Peele få det lige, som han vil have det, til sin næste film. Og det har amerikaneren heldigvis udnyttet.

Et yngre par kører med deres to børn ud til den californiske nordkyst for at hygge sig i deres sommerhus og være sammen med et vennepar. Knap så hyggeligt bliver det for familien, da fire mutte personer i kedeldragt tropper op på ejendommen samme aften. Alle er hver især fysisk identiske med familiens fire medlemmer, og alle er der tilsyneladende kun med én mission – at terrorisere deres dobbeltgænger.

"Us" kører i sin helt egen rille. Det er langt hen ad vejen et traditionelt stykke neglebidende horror, men Jordan Peele er så optaget af symboler og farver (og filmhistoriske referencer), at filmen på intet tidspunkt føles let eller luftig. Peele lader mørket være mere tætsluttende, end han gjorde sidst, og der er en helt anden tyngde i uhyggen, som denne gang sidder i førersædet på bekostning af lårklask-grin.

Har Jordan Peele – hvis claim to fame var som sketch-komiker – så renset filmen helt for humor? Heldigvis ikke, men hvor humoren var perfekt integreret i fortællingen i hans første film, så føles den halvkluntet denne gang, når den titter frem. At familiens båd er døbt "B-Yacht'ch" er da meget skægt, men det virker nærmere som en distrahering midt i den ihærdige opbygning af suspense.

Men når man har en hovedrolleindehaver som her, så kan det aldrig gå helt galt. Hvis du af uransagelige årsager missede Lupita Nyong'o og hendes hjerteskærende præstation i "12 Years a Slave" for nogle år tilbage, så sørger hun for at bide sig fast som en tæge i "Us" med en magnetisk dobbeltpræstation. Håbet må være, at Nyong'o vover sig mere væk fra Star Wars- og Marvel-land i fremtiden – for hold op, hvor har hun meget at byde på.

Hvad "Us" vil os er helt sikkert mere end blot at servere en rasende god gang tagfat. Dobbeltgængerne kan både ses som en social kommentar om under- og overmennesker, men i høj grad også som et eksistentialistisk opgør, hvor hovedrollen æder sin egen hale. For hvad er det sande jeg her? Peele – som igen har solo-skrevet sit eget manus – bliver desværre overforklarende i sidste akt, for egentlig er det ikke nødvendigt med en stringent baggrundshistorie. Filmen ånder og lever i sin mysticisme, og det rækker, når man har så godt styr på virkemidlerne, som Jordan Peele har. Var man fan af "Get Out", kan man roligt tage en tur ned i kaninhullet her.

Us

Kommentarer

Us

  • ★★★★★1

    Velskrevet anmeldelse!

    T. Nielsen21-03-19 12:15

  • 1

    Herlig anmeldelse! Virkelig velskrevet med nogle dejlige puns - præcis som visse dele af redaktionen gerne vil have det! Var vild med Get Out, og glæder mig blot endnu mere til denne.

    larsnoergaard21-03-19 19:04

  • ★★★0

    I got five on it.. :)

    Jeg nød den max. Mand, en vild roller coaster ride! Peele er helt sikkert kommet for at blive. Måden han blander horror med komedie, er virkelig godt. Godt fundet på og helt forrygende brug af musik, kameravinkler, skygger, farver, symboler. Det bliver ikke meget bedre. 

    Babo22-03-19 13:12

  • 0

    Jeg elskede Get Out og havde glædet mig enormt til denne. Hvorfor går jeg så skuffet og forundret ud af salen? Hvordan kan så mange mennesker være så forelsket i denne film? Hvorfor er jeg uenig med hvad der minder om det samlede globale anmelderkorps?

    Efter en lidt for lang introduktion starter 'Us' eller godt. Introduktionen til dobbeltgængerne er uhyggelig og effektfuld, men herfra går det desværre den forkerte vej. 

    Motivationen fra dobbeltgængerne, de enorme plothuller, jokes som fjerner uhyggen og horrible music-cues som totalt hiver en ud af stemningen er med til at trække filmen ned.

    Appropos plothuller;

    Hvorfor er dobbeltgængerne ikke gået op lang tid før? Hvorfor er det en god ide at danne en menneskekæde? Hvor fik de hundredetussindevis af orange kedeldragter og messingsakse fra? Hvad var det egentlig det regeringsprojekt handlede om?

    Hvor er politiet, hæren, hjemmeværnet, Texanerne med deres assault riffles i sengegærdet? Vi snakker altså om en fjende som er bevæbnet med.. Sakse.. 

    For slet ikke at tale om slutningen;

    Arrhhh den slutning. Hvor ville jeg dog ønske at den sluttede 20-25 min tidligere og især havde droppet de sidste minutters plottwist. For hvis at Adelaide indtog verdenen over jorden, allerede som barn. Hvordan kan hun så være så forundret over at underverdenen eksisterer? Og hvis undermenneskene blot er skygger af menneske på jorden, hvordan har hun så handlet egenhændigt frem til nu? Hvorfor insinueres det I sidste frame at hun selv er den onde, når det tydeligvis var den nu hæse Adelaine der var blevet ond. Og hvorfor skulle drengen være skræmt, da han fornemmer det? Han er nu engang stadig hendes søn af kød og blod. 

    Plothullerne er så mange og så tunge at det giver mig hovedpine. 

    Er det så en helt igennem forfærdelig film? Nej! Skuespillet sidder mestendels lige i skabet. Jordan Peele leger med mediet og skaber en ubehagelig stemning (indtil han gang på gang smadrer den igen med en nogen gange/nogen gange ikke sjov joke), estetikken og lydsiden er fortrinelig (på nær de forfærdelige music-cues) og ide og historie er godt tænkt.  Desværre kun lige indtil det blev overtænkt.

    3/6 kan den snige sig op på. 

    soren23-03-19 19:08

  • ★★★2

    Søren, jeg tror du har misset rigtig mange ting. Allerede ved at vælge at se filmen så bogstaveligt, som du gør. Filmen er allegori over nationens tilstand over årtier. 

    Men for at svare på dine spørgsmål:

    Dobbeltgængerne har ikke evne og vilje til at handle selvstændigt, da de fleste nærmest er i zombie-lignende tilstand i underklassen. Gennem deres leder, den rigtige Adelaide, lærer de at træde i karakter og gør oprør. Menneskekæde er symbolsk genforening, at stå sammen om et budskab. Det var en reklame i 80’erne til velgørenhed. Mod sult, hjemløshed osv. Deraf reklamen i starten af filmen. Dragte og sakse har symbolsk værdi og ikke skal ses med logiske briller. 

    Det er ligegyldigt hvad regeringsprojektet handlede om. Det fejlede. Vi skabte noget (et underklasse/undermenneske, som vi ikke vil kendes ved. Det er et kritisk kig indad. Vi skabte problemet. Social ulighed. 

    Hvor politiet/hæren er, er underordnet. Igen ser du filmen med logisk tankesæt. Det er slet ikke filmens fokus. 

    Den uoriginale Adelaide var - som barn - blandt de mere intelligente og hun var i stand til at bytte plads med originalen. Originalen kommer op, tilegner sig vores værdier og lever normalt uden nogen aner uråd. Hun er heller ikke forundret om noget i den forstand. Tværtimod fortæller hun sandheden til hendes mand, føler sig forfulgt osv. Jeg ser ikke et slutbilledet på ‘det onde’. Men blot accept af, at det er sådan landet ligger. Peele stiller et væsentligt spørgsmål omkring hvornår der er en sjæl. Er vi et produkt af givne sociale omstændigheder?

    Babo24-03-19 02:10

  • 0

    Babo, jeg køber dine argumenter, men må bare erkende at det er kameler der er så gigantiske for mig, at de simpelthen ikke kan sluges. 

    Jovist kan jeg slå alt logik fra.. Men er det nu virkelig også nødvendigt for at skabe en god spændingsfilm? Sidste år var Get out er et fremragende eksempel på hvordan, at det absurde fungerer rigtigt godt, uden at blive for fjollet  mens Hereditary viste os hvordan man skaber en ond og uhyggelig stemning, uden at ty til konstante jump scares.

    US har momenter af begge dele tilsat lidt Funny Games. Det glipper bare når intensiteten pludselig brydes af.. 

    .. 'Fuck Tha Police' som brager ud af højtalerene, en humorforladt Siri/Alexa-joke eller det mildest talt irriterende ballet korigrafede slutopgør. 

    Jeg udsætter bestemt ikke noget på underholdningsværdien i Us. Jeg kedede mig bestemt ikke i biografemørket. Måske er det bare mig som må forstå at filmen hører til blandt samme type mesterværker som Terrence Malick er garant for. Film jeg simpelthen ikke forstår.

    soren24-03-19 08:22

  • ★★★0

    Søren, 

    Get Out var mere ligeud ad landevejen, der sådan set lukkede den uden at lægge op til større diskussion. Us kræver mere åbenhed overfor metaforisk fortolkning. Har man ikke den, ja så bliver oplevelsen derefter. Jeg synes der skal være plads til film kan opererer på flere niveauer. 

    Jeg synes musikken var spot on. Ligeledes den eminente, ballet-koreograferede afslutning. Det var forfriskende.

    Vil i øvrigt rette mig selv i første indlæg, sidste afsnit. Det er naturligvis kopien og ikke originalen, der kommer op og vælger livet ovenover. 

    Babo24-03-19 09:29

  • 0

    Babo,

    Nej du har maske ret - jeg er ikke åben over for de forskellige lag. - Jeg køber de metaforisk lag, jeg køber til dels den noget, fra et dansk perspektiv, ligegyldige samfundskritik. Jeg køber bare ikke selve hovedhistorien. Jeg må se ved gensyn om jeg lettere kan acceptere præmissen. Indtil da så bliver vi næppe enige. Men tak for uddybningen. Nu har ja da en ide om, hvad det er folk finder fascinerende ved den.

    soren24-03-19 11:26

  • ★★★0

    Babo,

    Nej du har maske ret - jeg er ikke åben over for de forskellige lag. - Jeg køber de metaforisk lag, jeg køber til dels den noget, fra et dansk perspektiv, ligegyldige samfundskritik. Jeg køber bare ikke selve hovedhistorien. Jeg må se ved gensyn om jeg lettere kan acceptere præmissen. Indtil da så bliver vi næppe enige. Men tak for uddybningen. Nu har ja da en ide om, hvad det er folk finder fascinerende ved den.

    Fair nok :) Udover de forskellige lag, så synes jeg nu den også formåede være dybt underholdende og forfriskende. 

    Babo24-03-19 11:31

  • 0

    *Repost ved opdatering af browser*

    soren24-03-19 14:01

  • ★★★0

    Have just seen Us...

    Mr. Jordan Pelee I have questions.

    Fed film, fantastisk stemning og visuelt udtryk, for dælen den mand mestrer balancen mellem uhygge og humor. Og five on it udgaven fra traileren blir brugt i filmen i en fed/rigtig visuel flot måde, den sang blir aldrig det samme for mig :)

    Åbnings billedet ledsaget af den foruroligende musik, hvor det hele først gir mening hen mod slutningen er også fedt, elsker at den ene af mine venner først prøvede at cue hver chock effekt i starten hvor de er ganske telling, men kort tid efter i filmen sad han hel stille og rørte hverken slik eller sin vand :) 

    Men oh boy, nu glæder jeg mig endnu mere til at få set Get Out en af dagene.

    Elwood10-04-19 22:48

  • ★★★★1

    Jeg er ikke så vildt imponeret. Jo, den er underholdende og her og der også effektiv, men jeg ved ikke, om jeg er villig til at tilgive plottet på grund af den allegoriske dimension. Så foretrækker jeg nok de film (eller historier), som kan fungere i begge sfærer, og ikke kun i den metaforiske, hvor det så forventes at man også skal ignorere plothuller, uklare motiver, etc.. Jeg må også sige, at humoren til tider føltes distraherende, udover at den ofte bare ikke var så sjov. Det var måske lidt meget negativt at sige om en film, som ellers ikke mistede min opmærksomhed og som (det også er nævnt) har flere gode præstationer. Bestemt ikke dårlig eller uinteressant. Men heller ikke fantastisk. :) 

    Riqon21-04-19 10:28

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen