Anmeldelse: Better Call Saul - Sæson 6, del II (Netflix)
"Better Call Saul" har nået sin afslutning med et farvel til byens ’bedste’ advokat i tidens bedste serie!
En æra er overstået. Jimmy McGills transformation til Saul Goodman er fuldendt til punkt og prikke. Selvom "Better Call Saul" aldrig nød den samme popularitet som dens moderserie, "Breaking Bad", har Jimmys eskapader alligevel været medrivende og givet forgængeren kamp til stregen – hvilket cementeres hen over disse seks sidste, fremragende afsnit af serien, som nu er nået til vejs ende. Og konklusionen er simpel: Dette er ikke blot den bedste spin-off/prequel-serie nogensinde, men også et af tv-historiens mest gennemtænkte værker.
Knap nok er liget i Jimmy (Bob Odenkirk) og Kims (Rhea Seehorn) lejlighed blevet koldt, da de får ordrer fra psykopaten Lalo Salamanca (Tony Dalton): Kør op til et hus; skyd personen, der åbner døren; og vær tilbage inden for en time. Hændelserne på denne aften bliver startskuddet til Jimmy og Kims store fald, hvorefter deres liv for evigt forandres.
Da "Better Call Saul" startede i 2015, var enkelte ting givet på forhånd. Jimmys transformation til Saul Goodman måtte ske, og det ville medføre konsekvenser for ham selv og hans omgivelser. Ligeså med tilbagevendende karakterer fra "Breaking Bad", såsom Mike og Gus, hvis skæbner også er forseglet for længst. Alligevel har Vince Gilligan og Peter Gould udvidet meth-universet med overraskende dybde og spænding. Selv de mest stille scener kan rumme små, beskedne detaljer, som uddyber Jimmy McGills forfald – hvilket har været med til at gøre serien til en medrivende slow burn-affære.
Hvilket især gør denne sidste halvdel af seriens sidste sæson uhyggeligt effektiv. Alle 57 episoder har bygget op til disse sidste episoder, hvor skaden er sket, og der ikke længere er nogen vej tilbage. Sidste halvdel har været tragisk, hvilket er ment som den største kompliment til alt forarbejdet hertil. Få serier kan bryste sig af at have så mange belønnende og knusende pay-offs som her. Hvilket også viser, at selvom rejsens destination på sin vis kendes, kan der alligevel skabes ultimativ spænding og nervepirrende øjeblikke.
Men absolut intet skal tages fra produktionen. Skuespillet har altid siddet i skabet – ligegyldigt om det er Odenkirk, Seehorn, Patrick Fabian, Michael Mando, Tony Dalton eller Giancarlo Esposito, vi taler om, så burde vedkommende for længst have modtaget Emmy-statuetter og alverdens hyldest. Det samme kan siges om Peter Gould, Michelle MacLaren, Thomas Schnauz og Vince Gilligan bag kameraet. Og de talrige andre instruktører, fotografer og alle andre involveret. Alle som én har de skabt en gave for serieindustrien, både foran og bag kameraet, og formået at gøre "Better Call Saul" til et visuelt vidunder på niveau med skuespillet og fortællingen.
I sidste ende findes der ikke nok ord i nogen ordbog, der kan formidle, hvor fantastisk "Better Call Saul" er. Ikke blot i denne sæson, men i hele seriens levetid. Dette er en serie, der, trods sin langsommelighed, omhyggeligt har konstrueret sin fortælling og sine karakterer. Ledt dem i fristelse og forfald – for derefter at omfavne de grusomme konsekvenser. Med knusende resultater. Bedømt som et enkeltstående værk er "Better Call Saul" af de bedste serier nogensinde. Som forlængelse af "Breaking Bad" er dette den bedste prequel nogensinde, som sætter standarden for, hvordan man laver en spin off-fortælling. En serie, der vil blive savnet, og ikke mindst "Saul Goodman!"