Riqon: Måske jeg kunne få dig til at uddybe, hvis du ved noget om dette, lidt om de første kristne. Mener jeg engang har læst noget om, at der kunne være en del forskel på hvad de troede på (ikke nødvendigvis i forhold til opstandelsen) og hvordan senere kristne forholdte sig til deres egen religion (som hvis jeg husker ret, var "skåret" mere ind til benet, så at sige). Hvis mit spørgsmål giver mening for dig og du kan sige noget om dette, ville det være fedt at høre lidt om.
De "første kristne" er jo dem, som står bag Det Nye Testamente. Så hvis du har en kopi i huset, så kan du jo tage den ned fra hylden, læse et evangelium (fx Markus, som er det korteste) og så måske et brev (fx Filipperbrevet) og så vurdere for dig selv, om deres tro er mere "skåret ind til benet" end moderne kristendom.
Derudover er der jo selvfølgelig Apostlenes Gerninger, som beskriver tilblivelsen af de første kristne menigheder - i første omgang jødiske synagoger, som accepterede Jesus, men dernæst diverse hedninger, der tidligere havde troet på græske guder, men som så accepterede Jesus som en åbenbaring af den ene Gud og derfor lagde livet om.
Nogen af brevene fra Paulus er skrevet til jøde-menigheder, mens andre er skrevet til hedninge-menigheder. Et tema som fyldte meget for ham var, at selv om de havde forskellig baggrund, så var de alle lige så meget disciple af Jesus, og at hedninger fx ikke behøvede omskære sig for at blive accepteret ind i troen. Så dette tema har fyldt meget i det første århundrede.
Andre temaer har fået relevans efterhånden som kirken har vokset sig større. Jeg tilslutter mig meget af det BN skrev om, at kristendommen blev forvrænget, da den kom i en magtposition under Konstantin og op igennem århundrederne (fx under korstogene og i Middelalderen). Kirker i dag er selvfølgelig på mange måder et produkt af den fortid og lange historie, selv om mange protestantiske kirker har forsøgt at "gå tilbage til kilden" (Jesus) og praktisere den mere rene tro, fri for alt mulig filosofisk spekulation, som har domineret i den katolske tradition.
Der er selvfølgelig flere debatter om kirken i de første par århundreder, og hvordan de var. Nogen vil argumentere for, at Jesus først blev gjort guddommelig senere. Sådanne ideer finder man for eksempel i Dan Browns "Da Vinci-mysteriet". Men for mig og med mit kendskab til Det Nye Testamente er det ret åbenbart, at Jesus var guddommelig allerede ifølge første generation kristne. Paulus skriver trods alt, at Jesus "er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord" (Hebræerbrevet 1,3), og "Ved ham og til ham er alting skabt." (Kolossenserbrevet 1,16) Men der er mange andre langt mere tekniske argumenter også, og der er skrevet mange bøger om det (for og imod).
Angående den debat der har kørt om homoseksualitet og om dette fordømmes i biblen, hvad det vel gør flere steder i en eller anden form, tales der så ikke også "for" slaveri f.eks?
Bibelens menneskesyn går i direkte konflikt med slaveri, men kristendommen var ikke først og fremmest en anti-slavebevægelse, og de kristne missionærer kom ikke og udfordrede slaveri som institution. De kom først og fremmest for at forkynde Kristus.
Det har så fungeret på den måde, at kristne holdt op med at have slaver, og kristne autoriteter talte for frigivelsen af slaver, mest berømt i Filemon-brevet, hvor Paulus sender en slave hjem til sin ejer, men opfordrer ejeren til at tage imod ham, "ikke længere som en slave, men som mere end en slave: en kær broder." (Filemon 1,16)
I Det Gamle Testamente er der selvsagt slaver. Der er også flerkoneri. Det største problem er dog, når folk har sultet ihjel. Der er mange moralske problemer i hele Det Gamle Testamente. Måden, jeg ser det på, er, at menneskene i Det Gamle Testamente netop er mennesker, men Bibelhistorien tegner et billede af, at Gud griber ind i historien og trækker dem længere og længere fremad - fra a til b til c til d... Og han starter naturligvis hvor de er.
Det, vi skal huske er, at jødernes historie begynder som slaver i Egypten. Gud udfrier dem og giver dem en lov. Moseloven er mangelfuld ud fra nutidens standarder, men har været passende for dem. Det var den første lov i verdenshistorien (mig bekendt), der gav rettigheder til slaver. Det er et skridt i den rigtige retning, og formodentlig det eneste skridt, de har været klar til at tage på det tidspunkt. Ironisk nok giver "Game of Thrones" lidt indsigt i, hvorfor det godt kan være problematisk bare at bandlyse al slaveri i et samfund, der aldrig har været vant til andet. Selv om det naturligvis er det eneste rigtige, så kan det være nødvendigt at starte med at bedre slavernes kår.
Så svaret er ja og nej. Der er billigende attituder i Bibelen, men der er også progressive tiltag imod det.
Edit: Derudover er Jesus altså en af de mest interessante skikkelser i historien. Uanset hvad han var eller ikke var, så er det vildt at han kan have sat sådant et aftryk på vores verden (og heldigvis ofte til det bedre!).
Skulle jeg en dag miste troen, så ville jeg også have svært ved at afskrive den etik, som Jesus står for. Jeg er fuldstændig overbevist om, at en verden, hvor alle er "disciple" af Jesus, ville være langt bedre og tryggere for alle.
