Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★0

    Forsøgte mig med en hallowen-udfordring i oktober, hvor jeg skulle se 31 gyserfilm. Kunne desværre ikke følge med, da jeg havde en rigtig travl måned, men det blev til 22 ud af 31.

    Opsatte selv nogle kriterier for mit udvalg til listen, hvor jeg skulle igennem minimum fem lande, fem årtier, fem film som er eller har en efterfølger/del af en franchise, fem film fra før 1980 og minimum tyve film, som jeg ikke havde set før.

    Det udviklede sig således:

    1. The Thing (1982) - 9/10 (gensyn)

    2. Don't Knock Twice (2016) - 6/10

    3. Martyrs (2008) - 8/10 (gensyn)

    4. Area 51 (2015) - 4/10

    5. Berlin Syndrome (2017) - 6/10

    6. Kollegiet (2007) - 3/10

    7. Holidays (2016) - 5/10

    8. Shut In (2016) - 3/10

    9. The Wailing (2016) - 7-8/10

    10. Friday the 13th (1980) - 6/10

    11. The Texas Chainsaw Massacre (1974) - 10/10 (gensyn)

    12. Sorgenfri (2015) - 6/10

    13. Quarantine 2: Terminal (2009) - 6/10

    14. Midsommer (2003) - 5/10

    15. Black Sheep (2006) - 7/10

    16. Vacancy (2007) - 7/10

    17. Vacancy: The First Cut - 3/10

    18. The Green Inferno (2013) - 5/10

    19. Get Out (2017) - 9/10 (gensyn)

    20. Suspiria (1977) - 8-9/10 

    21. Rosemary's Baby (1968) - 9/10

    22. The Void (2016) - 6/10

    Blandt dem jeg manglede var bl.a. Nosferatu (1922), Phenomena (1985), Fright Night (1985) og Ginger Snaps (2000).


    Synes det sgu det var sjovt at prøve med sådan en udfordring - listen blev sammensat lynhurtigt og i tidspres lige før måneden begyndte og derfor blev den ikke så gennemarbejdet. Det blev lige hvad jeg havde liggende og hvad der lå tilgængeligt på streaming. Næste år vil jeg prøve med en mere gennemarbejdet liste med lidt flere "spændende" titler og så har jeg forhåbentlig tiden til dem alle.

    De største oplevelser, foruden The Thing, Get Out og TTCM som var gensyn, var klart Suspiria i biografen og Rosemary's Baby; Suspiria var en unik oplevelse af en art-house gyser og det var så fedt, at se noget gammelt i de bedste omgivelser. Derudover havde jeg ikke regnet med at Rosemary's Baby ville blæse mig fuldstændig bagover. Havde regnet med en god film, men den slog benene væk under mig. Sydkoreanske "The Wailing" var også super interessant, men kræver et gensyn for komplet vurdering.

    Største skuffelse var Berlin Syndrome, som havde potentiale til noget rigtig godt, mens Fredag den 13. heller ikke helt var det spas jeg havde håbet på. De klart største stinkere var Shut In, Vacancy 2 og Kollegiet - mage til kedeligt, klichefyldt lort skal man lede længe efter.


    Mikkel Abel 8-11-17 10:29

  • ★★★★0

    Lidt om årets film. Postede lidt på FB i går:

    Jeg er i tidligt 'gavehumør' og smider derfor min PART TWO ind over årets film. Part one, altså top 10, får I naturligvis helt til slut på året. Jeg har taget udgangspunkt i dansk premiere og alle filmene her vil score 8/10. Så langt, så godt. Jeg har skrevet om disse herinde, så ville ikke føje mere til.

    20) Underverden - Fenar Ahmed
    19) The Void - Jeremy Gillespie
    18) Alien: Covenant - Ridley Scott
    17) RAW - Julia Ducournau
    16) A Ghost Story - David Lowery
    15) Paterson - Jim Jarmusch
    14) Jackie - Pablo Larraín
    13) Elle - Paul Verhoeven
    12) Split - M. Night Shyamalan
    11) Loving - Jeff Nichols

    Babo 8-11-17 20:00

  • ★★★★★★0

    Jeg var til et arrangement med Jakob Stegelmann i går aftes, hvor han viste en række animerede kortfilm, bl.a. en enkelt Tex Avery, som alle ledte op til aftenens film: Fritz the Cat.

    Den bliv vist på glorværdig 35mm., endda en dansk kopi fra dengang den kørte i biograferne herhjemme, hvilket var ret cool og kopien var i overraskende god stand.

    Dog beskrev Stegelmann den ret godt før den startede: interessant, men ikke særlig god. Der er ikke en stor overordnet handling, den er ikke supergodt animeret, lydarbejdet var ikke specielt godt, bortset fra hovedpersonerne og set med nutidens øjne, var den fyldt med småracistiske undertoner og grimme stereotyper. Men, interessant, det er den, ikke mindst fordi den har rødder "undergrundsanimationen", hvor man ikke gik så højt op i kvalitet, men bare lavede film for at lave film, samt brugte sine omgivelser, frem for at skabe fantasiverdener.

    Zero Cool 9-11-17 10:29

  • ★★★0

    The place byond the pines

    Jeg vidste intet, og blev en del overrasket, over hvor stærkt de 3 akter er trukket op.

    1. akt er for lang i min optik, 2. akt er ok, mens 3. Akt som er det bedste, var for kort.

    Ham der spiller Robin, spiller helt forrygende, og skulle virkelig have haft en belønning for den rolle.

    7/10

    MadMartigan 9-11-17 13:43

  • ★★★0

    Spotlight

    Da Bruno annoncerede, at han skulle igang for 3. gang med filmen, tænkte jeg at jeg hellere måtte se, “Whats the fuss  about”

    Det er flere år siden, jeg har siddet så klisteret til skærmen, og fangede mig selv i at sidde med åben mund så længe, at jeg var total vindtør i svælget :-/

    Det er en fantastisk fortalt historie, jeg kan ikke helt sætte ord på hvad der gør det så godt. Det er jo ikke spændingen, for modsat All the presidents men og Zodiac, føler man aldrig her, at journalisterne er i fare. Hvad er det så? Måske bare entusiasmen hos dem alle!

    9/10

    MadMartigan 9-11-17 13:56

  • ★★★★★0

    Captain Phillips

    Det er et par dage siden jeg fik set denne. Som forventet var den spændende. Hvad jeg ikke havde forventet var, at Tom Hanks var så god i den. Han plejer sjældent at overraske mig (Tom Hanks = Tom Hanks), men i denne film leverer han virkelig, så jeg (for første gang i meget lang tid) glemmer, at det er ham jeg ser på og i stedet føler med hans karakter. En virkelig god film. 

    Lars! 9-11-17 14:06

  • ★★★★0

    Så må jeg også hellere få set "Spotlight"... Det ser ud til, den er på Netflix.

    chandler75 9-11-17 14:08

  • ★★★★★★0

    Jep, se Spotlight. Og se den igen, fordi det er satme en god film. Faktisk får jeg helt lyst til at gå hjem og se den igen.

    Zero Cool 9-11-17 14:13

  • ★★★★★0

    Spotlight er rigtig god. Jeg var så taknemlig, da jeg kom ud af biffen efter den film, husker jeg. Gik bare og tænkte: "Hvor er det fedt at der stadig laves gode film som denne af og til." 

    Lars! 9-11-17 14:22

  • ★★★0

    Så må jeg også hellere få set "Spotlight"... Det ser ud til, den er på Netflix.

    Så den på amazone prime.

    MadMartigan 9-11-17 14:29

  • ★★★★★1

    Jeg tilslutter mig lovprisningen af Spotlight, her er, hvad jeg skrev i sin tid på Moovy.

    Virkelig gennemarbejdet film, og en Michael Keaton i topform, samt resten af castet, i og med det er en film baseret på de virkelige begivenheder, er jeg også glad for de ikke valgte og bruge den tit meget karikerede evil genius lawyer, som man så tit ser i den her slags film, forhindringerne fremstilles mere menneskelige og ikke pengegriske og kalkulerende som de tit er fremvist som.

    Jeg siger ikke at den type ikke findes, men blot forfriskende og se en film der stortset kun viser tingene fra Journalisternes side af, hvor man stortset ikke ser "skurkene" men mere det massive arbejde Journalisterne lavede. Og ikke laver et meanwhile at the evil lair, eller hvad man vil kalde det.

    Dem som er de skyldige skildres heller ikke som folk der ved de har gjort noget galt, der er en rigtig god scene, hvor en af journalisterne mødes med en, og han blir ikke vist som en Evil Child Molester.

    Men ja en rigtig god spændende film, og med et alvorligt emne der blev behandlet på en værdig måde.

    Elwood 9-11-17 15:16

  • ★★★★0

    Den er rigtig god Spotlight. Jeg vil give den 8/10, den tabte for mig lidt pusten ved gensyn, så ikke en jeg kommer til at dykke mere ned i, men godt ensemble, som kører den hjem. 

    Babo 9-11-17 16:45

  • ★★★★0

    Requiem - 8/10

    Requiem er den tyske filmatisering af historien om Anneliese Michel (som hedder andet i filmen) som troede på var besat af dæmoner og søgte derfor kirkens hjælp. Hun døde af sult og udmattelse af langvarig djævleuddrivelse. Rigtig god film med en realistisk grundstemning og fabelagtig præstation af Sandra Süller i hovedrollen. Den udnytter flot meget simple virkemidler og gør tingene ikke sværere, end de er. 

    Babo 9-11-17 17:07

  • ★★★★0

    Frantz - 8/10

    Francois Ozon har begået en film, der virker som gravet op fra fordums tid. Efterkrigstiden, skæbnesvanger kærlighedshistorie og lettere melodrama. Men det er altsammen så godt udført i Ozon's hænder med forståelse for, hvornår man skal holde igen og være subtil. Filmens tema er betragtninger over tilgivelse. Men det er også et syn på efterkrigsår, som har sat sine eftertrykkelige spor hos nationer. S/H og farve blandes gradvist sammen, hvor lykke og ulykke næsten går hånd i hånd. Blændende skuespil og en af årets bedste film. 

    Babo 9-11-17 17:09

  • ★★★0

    “Spotlight” er i min optik en helt fantastisk og super vigtig film om den kritiske journalistiks enorme betydning. Jeg husker, at mange brokkede sig over at “The Revenant” ikke vandt Oscar’en for bedste film, mens at jeg (til trods for at jeg også synes virkeligt godt om TR) hele tiden har ment at “Spotlight” var den helt rette vinder. 

    Dolphinfriendly 9-11-17 20:10

  • ★★★★0

    Det var ihvertfald en mere oscar film, end Revenant. Jeg tror måske ikke det er en man husker om mange år frem. Den er for mig ikke helt i samme liga som The Insider og All Presidents Men, men det er måske også en urimelig sammenligning. Uanset, så havde jeg ikke noget imod, den vandt. Det er en glimrende film. 

    Babo 9-11-17 20:25

  • ★★★★★★0

    Ah, Spotlight vandt Oscaren for bedste film? Det anede jeg ikke.

    Zero Cool 9-11-17 20:28

  • ★★★★★1

    Ah, Spotlight vandt Oscaren for bedste film? Det anede jeg ikke.

    Var det ikke La La Land?

    Nå nej, det var året efter. 

    ;p (too much irony) 

    Lars! 9-11-17 20:29

  • ★★★★0

    Synecdoche, New York - 9/10

    Gensyn. Kaufman's monumentale debut Synecdoche, New York med vanlige sans for det skæve. Det er en film om forholdet mellem livet og kunsten og hvordan det væves sammen til en enhed. Tiden passerer uhæmmet forbi og det kan være vanskeligt at finde vej i det sammenfiltrede plot ved første syn, men det er heldigvis et værk, der bliver bedre for hvert gennemsyn. Det er sådanne værker, der overlever tidens tand og ender som klassikere. 

    Babo 9-11-17 20:31

  • ★★★★★★0

    Var det ikke La La Land?

    Nå nej, det var året efter. 

    ;p (too much irony) 

    Der var vist en joke, som gik henover hovedet på mig.

    Zero Cool 9-11-17 20:33

  • ★★★0

    Var det ikke La La Land?

    Nå nej, det var året efter.

    :D

    Dolphinfriendly 9-11-17 20:35

  • ★★★★0

    Fik set Oscar-vinderen for bedste udenlandske film, The Salesman. Fantastisk film. Og blandt årets bedste. Man kan godt mærke, at den iranske censur sætter grænser for nogle ting, men jeg synes det er dygtigt antydet og pakket ind i metaforer. Fantastisk spillet og med god portion suspense - udført med helt basale virkemidler, som stadig er effektive. 

    Babo 9-11-17 23:32

  • ★★★★★0

    Fik set Oscar-vinderen for bedste udenlandske film, The Salesman. Fantastisk film. Og blandt årets bedste. Man kan godt mærke, at den iranske censur sætter grænser for nogle ting, men jeg synes det er dygtigt antydet og pakket ind i metaforer. Fantastisk spillet og med god portion suspense - udført med helt basale virkemidler, som stadig er effektive. 

    Jeg er netop selv blevet færdig med "The Salesman" og er helt enig i dine betragtninger. Jeg skriver lidt mere om den på et senere tidspunkt. Synes det er blændende, hvordan de får blandet teaterstykket med den barske handling, der foregår i den virkelige verden. Selv om historierne har vidt forskelligt udgangspunkt, er der flere fællestræk mellem "The Salesman" og John Cassavetes i mine øjne bedste film "Opening Night", som var den film jeg umiddelbart kom til at tænke på som værende en inspirationskilde for Asghar Farhadis måde at mikse fiktion og virkelighed.  

    NightHawk10-11-17 01:54

  • ★★★★0

    Teaterstykket skulle jeg lige tænke lidt ekstra over, hvorfor lige 'The desth of Salesman', det virkede langt fra åbenlyst, men tror det giver fin mening på flere niveauer. Budskaberne er sneget ind gennem den trajanske hest. 

    Babo10-11-17 07:26

  • ★★★★0

    Der var vist en joke, som gik henover hovedet på mig.

    Warren Beatty kom jo først til at kåre den forkerte film som vinder - "La La Land" :)

    chandler7510-11-17 10:00

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen