Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Dejligt med ny film af David Robert Mitchell.

    Babo28-11-17 16:06

  • ★★0

    Dejligt med ny film af David Robert Mitchell.

    Jeps! Jeg var desværre ikke synderligt begejstret for "It Follows" i sin helhed, men der var ikke en finger at sætte på det stilistiske og er derfor meget interesseret i hvad han kan få ud af en moderne noir. 

    Mikkel Abel28-11-17 16:11

  • ★★★★★★0

    Jeg har taget efter amerikansk dato, men Lady Bird og You Were Never Really Here er også nogen, jeg ser frem til 

    Guldager28-11-17 16:11

  • ★★★★0

    Jeps! Jeg var desværre ikke synderligt begejstret for "It Follows" i sin helhed, men der var ikke en finger at sætte på det stilistiske og er derfor meget interesseret i hvad han kan få ud af en moderne noir. 

    Den er jeg tilgengæld meget begejstret for og kunne også godt lide The Myth of American Sleepover. Så han er en jeg holder øje med. 

    Babo28-11-17 16:39

  • ★★★0

    Den ser lidt kedelig ud, men tror godt den kan blive habil som Bridge of Spies. Ikke nok til at komme på lister over de mest ventede. 

    Let me up the ante. 

    De første awards.

    Steffan Rasmussen29-11-17 07:58

  • ★★★★0

    Let me up the ante. 

    De første awards.

    Den skal nok få en nominering. Det får Spielberg. Selv War Horse fik en. Årets film betyder, at der er ligeså mange meninger om det som røvhuller, men personligt tvivler jeg på den er helt deroppe for mit vedkommende. Det har Spielberg ikke været i lang tid. Men vi får se. 

    Babo29-11-17 12:18

  • ★★★★★★0

    Den skal nok få en nominering. Det får Spielberg. Selv War Horse fik en. Årets film betyder, at der er ligeså mange meninger om det som røvhuller, men personligt tvivler jeg på den er helt deroppe for mit vedkommende. Det har Spielberg ikke været i lang tid. Men vi får se. 

    Der må jeg give dig ret....Ja ikke i at din mening er som dit røvhul, men at det er svært at tro Spielberg gøre et sådan comeback, altså for en personligt. 

    T. Nielsen29-11-17 12:22

  • ★★★★0

    Der må jeg give dig ret....Ja ikke i at din mening er som dit røvhul, men at det er svært at tro Spielberg gøre et sådan comeback, altså for en personligt. 

    Ikke nok til at blande sig i toppen af årets film, men jeg er overbevist om The Post bliver solid. 

    Babo29-11-17 12:30

  • ★★★★★★0

    Ikke nok til at blande sig i toppen af årets film, men jeg er overbevist om The Post bliver solid. 

    Det har både du og andre røvhuller med garanti ret i.

    T. Nielsen29-11-17 12:30

  • ★★★0

    Jeg håber på noget ala "All The President's Men" kombineret med "The Most Dangerous Man in America: Daniel Ellsberg and the Pentagon Papers". Så skal det nok blive godt.

    Steffan Rasmussen29-11-17 14:07

  • ★★★★0

    Man kan da altid håbe :)

    Babo29-11-17 15:59

  • ★★★★0

    Gensyn med John Wick 2 på BD med den gamle. Han elsker den slags. Stadig ret underholdende efterfølger, men i guder hvor er plottet dog en tynd kop te. Cadeau til de mange praktiske stunts, men spændingen synes jeg ofte mangler, måske fordi der ikke for alvor er noget på spil. God cinematografi og underholdningsværdi, men så er den vist heller ikke bedre. Stadig en 7'er. Jeg nyder dog at se Keanu sparke røv. Han holder sig godt. 

    Babo29-11-17 21:51

  • ★★★★0

    Guldager fik du set El Aura?

    Bruce30-11-17 12:20

  • ★★★★★★0

    Jeps - jeg var ikke specielt vild med den. Men jeg kan se, at mig og argentinsk krimi ikke er et supermix:

    El Aura, 5/10

    Secret In Their Eyes, 6/10

    Nine Queens, 7/10

    Guldager30-11-17 18:09

  • ★★★★0

    Den originale Secret in your Eyes er fuldkommen fantastisk. Kun 6/10?

    Babo30-11-17 19:25

  • ★★★★★★0

    Ja, kun 6/10 :)

    Har også fået set et par andre ret kedelige film - som alle begge er på TSPDT og 1001 Movies You Must See-listerne:

    Five Easy Pieces, 5/10

    De er anti-amerikansk drøm-film fra slut 60'er og start 70'er er ikke lige mig.

    Performance, 5/10

    Det samme kan man sige om de mere progressive film fra 70'erne...

    Henry V (1944), 4/10

    Den er bare kedelig...

    Jeg har desværre ikke tid til at se en film mere i dag, men har godt nok set mange film, jeg ikke har været helt vilde med i denne måned...

    Guldager30-11-17 20:04

  • ★★★★★★0

    Valerian and the City of a Thousand Planets (2017)

    Mand, den var kedelig. Meget godt at jeg stadig har tegneserierne, så jeg har noget kvalitetsunderholdning.

    Zero Cool30-11-17 21:08

  • ★★★★2

    Stranger Things - Sæson 2 

    Så blev jeg færdig med den nye omgang løjer i Hawkins i vanlig muntert og nervepirrende selskab med Will Byers og Co.

    Selv om der hænger en hvis deja vu følelse over sæson 2 drives historien ganske fornuftigt videre, hvor små lag lægges på universet og dets mange karakterer i herlig samspil med de klassiske 80'er referencer, hvor især "Aliens" og John Hughes bliver hyldet på smukkeste vis.

    De tre arc jeg nød mest denne gang var far/datter forholdet mellem Elleven og Jim Hopper (hvilket var meget rørende), Ellevens udvikling som en slags chosen one, og så ikke mindst Steve Harringtons udvikling fra selvfed flødebolle/douchebag til at være en vital del af holdet som en både uselvisk og selvopofrende beskytter. Jeg er vild med Joe Keerys måde at spille på og Steve Harrington er klart min yndlings karakter i serien.

    Og hvilken forrygende dobbelt finale. Jeg sad først helt ude på kanten af sofaen i spænding og var efterølgende både rørt og varm om hjertet i scenerne på skolen.

    Bring on sæson 3. :)

    9/10

    NightHawk30-11-17 21:16

  • ★★★★1

    Steve Harrington er klart min yndlings karakter i serien.

    Jeg morede mig meget over han lige pludselig blev en slags fælles mor, for alle børnene, hvor han sku holde styr på dem. som mange andre også har bemærket kan jeg se :)

    Jeg var også ret glad for Konspirations manden i slåbrok, som en ret komisk rolle, med et par golden moments.

    "So Jonathan, how was the pull out?"

    Kæft jeg grinede højlydt af den scene.

    Elwood30-11-17 21:19

  • ★★★★1

    Jeg morede mig meget over han lige pludselig blev en slags fælles mor, for alle børnene, hvor han sku holde styr på dem. som mange andre også har bemærket kan jeg se :)

    Hehe, ja det var ret sjovt og interessant, at se Steve påtage sig det ansvar. :) Steves venskab med Dustin var også ret fedt at følge og jeg grinte godt nok en del, da Steve fortalte hemmeligheden bag sit lækre hår til Dustin. Og det laver de så lige en ekstra krølle på i de sidste scener på skolen. Det var et herligt syn.:)

    Jeg var også ret glad for Konspirations manden i slåbrok, som en ret komisk rolle, med et par golden moments.

    "So Jonathan, how was the pull out?"

    Kæft jeg grinede højlydt af den scene.

    Ja, han var sgu også ret sjov på sån totalt weird måde. Ha, ja den replik sad lige i skabet og var virkelig godt timet. :D 

    NightHawk30-11-17 21:57

  • ★★★★0

    Jeps - jeg var ikke specielt vild med den. Men jeg kan se, at mig og argentinsk krimi ikke er et supermix:

    El Aura, 5/10

    Secret In Their Eyes, 6/10

    Nine Queens, 7/10

    Ok :)

    Bruce30-11-17 22:55

  • ★★★★3

    Mindhunter - Sæson 1

    Med sin sædvanen tro skarpe observans og sans for detaljen i hver en afkrog af menneskets skyggesider og flirten med mørkets afgrund tager David Fincher et sofistikeret og nuanceret tilbageblik på skabelsen af FBI’s afdeling for kriminel adfærdspsykologi, der trådte sine første skridt i midten af 70’erne.

    Som katalysator for handlingens fremdrift introduceres vi for et umage makkerpar i skikkelse af den unge og grænsesøgende Holden Ford (Jonathan Groff) og den ældre, rutineprægede, men livskloge Bill Tench (Holt McCallany) der starter ud som trivielle undervisere af det lokale politi, men efterhånden som tiden går, og kraftigt ansporet af Holden Fords fascination i at afkode mordernes mønstre. får en fod indenfor hos de mest voldelige og psykopatiske fanger, introduceret i mødet med den enorme og kvalmende afdæmpede Edmund Kemper (Cameron Britton), der forhåbentlig kan give dem nok information og indsigt i en morders sindelag til at overbevise ledelsen hos FBI om at ændre strategien i måden, som de griber mørkets håndlangere an på.

    Men helt lig tidsånden og FBIs image tænkes der stokkonservativt på øverste hylde i hierarkiet hos lovens lange arm, så duoen (der også internt har flere kontroverser med hinanden) og deres kamp for at ændre tingens tilstand viser sig hurtigt at være en udmagrende udfordring, hvor der konstant må trædes varsomt både i deres forskellige interviews med en række gustne, uligevægtige og manipulerende psykopater og blandt det store minefelt af obsternasigske bureaukrater hos forbryderbekæmpelsens højborg. Som tiden går, og med et par succesfulde anholdelser under bæltet, lykkedes det dog så småt at ændre ledelsens filosofi og med tilgangen af den udefrakommende knivskarpe psykolog Wendy Carr (Anna Torv) etableres afdelingen for adfærdspsykologi langt om længe, dog med streng overvågning oppe fra.

    Den unge Holden især har dog mere end svært ved at indordne sig under de stringente forhold og vælger modigt at operere helt ud fra sin egen grænse-perverterede tilgang og farefulde indlevelsesevne, hvilket bringer resultater med sig men samtidig fremprovokere hårdtslående gnister mellem ham og FBI chefen samt mellem Holden og resten af teamet, der ikke altid deler hans på daværende tidspunkt alternative, frastødende og angstprovokerende fremgangsmetoder.

    Som med “Mad Men” er billedsiden og tidsånden i “Mindhunter” ramt med en så millimeter elegant præcision, at man ikke kan lade være med at være andet end imponeret over David Finchers og co’s sans for den detaljerigdom, der kommer til syne for tilskueren. Men ligesom førstnævnte serie opstår fascinationen dog først for alvor i det øjeblik hvor der kradses harskt i overfladen og den pæne facade langsomt begynder at krakelere, alt imens de tre protagonister vikles ind i det sjælevridende vanvid, de dedikeret forsøger at rationalisere, hvilket kun delvist lader sig gøre mens den resterende mængde af informative rædsler utilsigtet og underbevidst får traumer og skeletter i skabene til at åbenbare sig på en både fortvivlende, faretruende overmodig og katatonisk selvudslettende facon der stiller interessante spørgsmål, som højst sandsynligt bliver nærmere dissekeret i den kommende sæson 2.

    For hvad gemmer der sig egentlig bag, at Bill Tenchs adopterede søn ikke har sagt et ord i flere måneder? og hvad ligger der bag Wendy Carrs konstante behov for at være i total kontrol med alt hvad hun foretager sig? (se blot reaktionen overfor kærestens håndspålæggelse) og ikke mindst hvad ligger der bag den umiddelbart køligt kalkulerende Holden Fords voldsomme reaktion sidst i serien, der ændrer vores opfattelse af karakteren markant? Fincher og co. ligger i den forbindelse sirligt en række interessant lokkende brødkrummer ud undervejs, hvor Holden Fords forhold til sin kæreste pludselig får en intim anderledes karaktermæssig tyngde, da et par højhælede sko introduceres med fatale konsekvenser til følge. Og hos Wendy har scenerne med fodringen af en kat, som vi aldrig ser skyggen af (i samspil med det job hun har og de farer der følger med) ligeledes vital betydning for hendes identitet, da det som jeg ser det handler om hendes måde at være i fuldstændig kontrol på ved at nægte at den potentielle fare, der ligger og lurer bag det åbne vindue, får kontrol med hende.

    Ud over det desuden åbenlyst suveræne skuespil fra alle medvirkende og kemien imellem dem, samt den utroligt velskrevne dialog der skaber en ofte sitrende intens spænding og nerve særligt i scenerne hvor morderne konfronteres, er det i de stille analyserende lag og det der bliver sagt mellem linjerne, at “Mindhunter” adskiller sig fra mange andre politiserier og for mit vedkommende brænder sig fast på nethinden, hvilket derfor gør serien stærkt anbefalelsesværdig.

    9/10

    NightHawk 2-12-17 03:29

  • ★★★1

    NightHawk

    Jeg er helt enig i alt, hvad du skriver - ikke mindst din spoiler, hvor jeg tror, du har helt ret i din teori omkring kattemysteriet :)

    Jeg var selv kortvarigt ude i en teori, om det kunne være et symbol på utilsigtede konsekvenser. At Holden og Co's arbejde jo også kommer til at være en slags håndbog i, hvordan man ikke bliver fanget af myndighederne - på samme måde, som forsøget med at lokke katten til også lokker andet til, hun ikke havde tænkt over.

    Så læste jeg på nettet, at en masse mente, at det var et symbol på, at der var en fremtidig massemorder på spil - hele den klassiske opsætning med, at sådan nogle eksempelvis starter med at mishandle dyr, og derfor kan katten være dræbt af en sådan. Den fangede mig dog aldrig helt, den teori

    Men efterhånden har jeg også tænkt mere over i noget af den samme retning som du. Jeg tror, du har helt ret i, at det ene og alene er et led i (og eksempel på) hendes realisering af, at hun ikke kan kontrollere alt - og en nærmest bestyrtet reaktion herpå.

    HonoDelLoce 2-12-17 09:33

  • ★★★★★★0

    Dræberne fra Nibe (2017)

     

    Instruktør Bornedal’s forsøg på en sort komedie falder til jorden fra første billede og der bliver den. Åbningen ligner og lyder som en forslidt kliche brugt og genbrugt i utallige danske komedier igennem de sidste mange år, hvor et par sidder hos en parterapeut.

    Det er forudsigeligt og så leveres det næsten tåkrummende pinagtigt. Jeg begynder også at irriteres over flosklen i dansk film, at når der skal serveres film med skæve eksistenser af de mere tumpede slags, så er vi straks ført ud i provinsen og ofte i Jylland, mens de mere seriøse film ofte skal foregå i storbyen, ofte København. Eller det er den følelse jeg efterhånden får.

    Derudover så fungerer især Ulrich Thomsen’s med påtaget jysk dialekt ret forstyrrende. Om det skal være en del af joken ved jeg ikke, men det er så ringe at det burde det være. Det fungerer dog stadig ikke.

    Alt i alt kan jeg ikke sige ret meget positivt om denne film. Humoren er svag og timingen svigter. Pointerne, hvis de kan omtales således, er banale og viser sig samtidig at være forudsigelige. Havde Bornedal så i det mindste turde gå planken ud, fremfor at ende med at servere sødsuppe moraler, havde det i det mindste været noget.

    Men nej, det er en film der er nydelig og prof at se på, men kedelig eller direkte træls at overvære.

     

    Bedømmelse: 3/10

    T. Nielsen 2-12-17 10:16

  • ★★★★★★0

    Otto er et næsehorn (2013)

     

    Hvor meget og/eller hvor godt stilen og stemningen rammer Ole Lund Kirkegaard’s fantastiske børnebøger, tør jeg ikke helt svare på, da jeg ikke har læst dem siden jeg var barn (eller fået dem læst tror jeg måske endda vi fik?). Men den rammer i hvert fald tæt nok, til at man kan genkende den, i fald man kender forfatterens bøger bare lidt.

    Som computertegnefilm kan fortællingen både visuelt og fortællermæssigt forekomme en anelse kluntet og stivbenet. Instruktør Kenneth Kainz som i mine øjne er en middelmådig filmhåndværker uden personligt aftryk, får da heller ikke løftet denne ellers søde og hjertevarme beretning op, til mere end en solid hyggelig børnefilm, der fungerer for de mindste. Det er måske også fint nok (mine to små piger har set den et par gange og kan godt lide den) og de danske stemmer og replikkerne fungerer egentlig ret godt oveni.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen 2-12-17 13:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen