Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★1

    Den anbefaler jo næsten sig selv ville jeg mene:-) Men selv tak.

    Absolut en stærk film - som jo var forbudt i Frankrig indtil 70'erne, da man fandt den ærekrænkende.

    Wayne26-02-21 11:20

  • ★★★★★★1

    Den anbefaler jo næsten sig selv ville jeg mene:-) Men selv tak.

    Det tænkte jeg også :) - En Kubrick-film er per automatik en anbefaling :)

    Guldager26-02-21 11:38

  • ★★★★★★0

    Dark Command (1940)

    John Wayne spiller en af de store roller i et større persongalleri, i en fortælling spundet omkring historiske fakta, hvor han i Kansas under den amerikanske borgerkrig, rodes ind i kampe mellem diverse militser.

    Som film er den overraskende nuanceret for sin tid og instruktør Raoul Walsh iscenesætter sikkert og troværdigt. Det er dog også en film, der ikke helt kan undsige sig sit dateret narrativ, der i perioder får den til at fremstå lidt stivbenet og med en lidt sløv fremdrift, mens man sidder og venter på, at den rykker til de begivenheder der alligevel løfter den op til en seværdig film.

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen26-02-21 12:42

  • ★★★★★★1

    J'Accuse, Abel Gance, 1919

    Abel Gance har lavet den mesterlige Napoleon i 1925, men 6 år før det lavede han også et mesterværk: J'Accuse. Det er en antikrigsfilm om 1. Verdenskrig, hvor mange af scenerne er optaget i de faktiske skyttegrave. Men det er også et godt stykke romantisk melodrama oven i.

    Francois er en voldelig og temperamentsfuld ægtemand, som mistanker sin kone for at have en affære med den bløde poet, Jean Diaz. Denne kærlighedshistorie udspiller sig under 1. verdenskrig, hvor begge mænd bliver kaldt til skyttegravene, og der skiftes mellem et menneskeligt drama på det familiære og personlig plan og det store drama på slagmarken.

    Det er virkelig godt filmet, og på trods af de knapt 3 timer, så føles det ikke så langt, fordi der er et godt tempo.

    J'Accuse er helt sikkert i toppen af stumfilm og krigsfilm generelt.

    9/10

    Guldager27-02-21 08:58

  • ★★★★0

    Legend (1985)

    For hulan da, Ridley Scott, hvad i alverden er det her for noget?

    Tom Cruise hopper rundt på hug som en slags skovalf i en eventyrverden. Nisser og trolde med larger-than-life halloweenmasker. Heste med påsatte enhjørningehorn, og Tim Curry som djævelen selv.

    Der er nok at kigge på, og det er vanvittig flot filmet. Som altid med Ridley Scott er der ikke sparet på noget, når det handler om production design.

    Men udover de flotte billeder, så er der ikke meget at komme efter. Historien og skuespillet var en drøj omgang at komme igennem.

    2/6 stjerner.

    S. Rico27-02-21 10:29

  • ★★★★★0

    Hvaffor noget?! Tim Curry er sgudda awesome i Legend!

    David Lund27-02-21 12:02

  • ★★★★0

    Hvaffor noget?! Tim Curry er sgudda awesome i Legend!

    Ja, han er ganske underholdende. Men ikke nok til at redde filmen. Han er kun med i nogle få scener.

    S. Rico27-02-21 13:19

  • ★★★★★1

    Personligt er jeg ret glad for Legend, så jeg er glad for, at du i det mindste anerkender filmens største force =)

    David Lund27-02-21 15:42

  • ★★★★★★0

    Personligt er jeg ret glad for Legend, så jeg er glad for, at du i det mindste anerkender filmens største force =)

    Også mig. Men uanset, så er Curry hele filmen værd synes jeg. 

    T. Nielsen27-02-21 15:54

  • ★★★★★0

    Siden sidst har jeg fået set følgende film, samt en enkelt dokumentar og tv-serie. Denne gang har det primært været gensyn med film i min samling, som var længe siden, at jeg sidst havde set. :)

    Dirty Harry 1-5:

    • Dirty Harry - 9/10
    • Magnum Force - 8/10 
    • The Enforcer - 7/10
    • Sudden Impact - 8/10
    • The Dead Pool - 7/10

    The Chronicles of Narnia:

    • The Lion, The Witch & The Wardrobe - 8/10
    • Prince Caspian - 9/10
    • The Voyage of The Dawn Threader - 7/10

    Blandede Bolsjer:

    • The Sweetest Thing - 2/10
    • Ready or Not - 6/10
    • Bird On a Wire - 7/10
    • The Guest - 8/10
    • Adventureland - 8/10
    • Red Sparrow - 8/10
    • Commando - 8/10
    • Somebody Up There Likes Me - 9/10
    • Juno - 9/10

    Dokumentar & Tv-serie:

    • I Am Not Your Negro - 8/10
    • Supergirl : sæson 4 - 9/10

    NightHawk28-02-21 15:40

  • ★★★★★★0

    Bølgen (2015)

    Spændende norsk katastrofefilm, om et stenskred i de naturskønne fjelde, der sætter gang i en flodbølge, der truer en mindre by. Som en genrefilm, følger den nok sin ABC ret fint og klichefyldt og man kan nok stille spørgsmålstegn ved flere af effekterne.

    Men modsat de mere opblæste og voluminøse amerikanske katastrofefilm, hvor (næsten) almindelige mennesker, nærmest ender med at agere superhelt, er der noget jordnært og menneskeligt ægte her, der for mig trækker den op over gennemsnittet af film i genren.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 1-03-21 09:18

  • ★★★★★★0

    The Dead Pool - 7/10

    Jeg synes vitterligt denne er et step-down i kvalitet. Er nærmest overrasket over, at du sætter den så "højt"?

    T. Nielsen 1-03-21 09:19

  • ★★★★★★0

    The Hunt

    4/6 stjerner fra Casper Christensen/God Morgen Danmark - havde givet mig lidt forventninger til denne action (thriller?)

    Det mest positive der er at sige er at der da er et par fine actionsekvenser, undervejs. Men ellers er det enormt lazy historieskrivning - ikke engang skuespillerne virker som om de tror på historien.

    Havde det være krydret med reel humor som i f.eks Zoombieland - så ville det have hjulpet gevaldigt. Men den er ikke engang sporadisk sjov.

    5 stjerner fortjener den - men det er ud af 10. Og det er mere end jeg gav Nolans Tenet :-)

    Wayne 1-03-21 10:50

  • ★★★★★0

    Jeg synes vitterligt denne er et step-down i kvalitet. Er nærmest overrasket over, at du sætter den så "højt"?

    Jeg synes det er en rigtig god sequel, hvor man lykkedes med at følge den velkendte "Dirty Harry" skabelon og samtidig fortæller historien fra en ny vinkel via seriemorderens mystiske dødsspil.

    Samtidig er der så også en del af plottet, som er en yderst effektiv og harsk kritik af mediernes og sentationshungrende journalisters dybt kyniske måde at spekulere i andres elendigheder på, og hvor ofrene udnyttes i jagten på den "gode" historie. Måden som den del flettes sammen med dødsspillet på synes jeg fungerer noget nær perfekt.

    Skuespillet i filmen er også glimrende. Clint Eastwood er stadig i hopla i rollen som Harry Callahan og der er god kemi imellem ham og hans nye makker Evan Kim. Liam Neeson gør det også godt som den selvoptagede og mavesure B-filminstruktør, og Patricia Clarkson spiller ligeledes rigtig godt som journalisten, der forelsker sig i Harry undervejs deres jagt på seriemorderen.

    Flere af de små vignetter - som der er i alle "Dirty Harry" filmene - hvor Harry diskutere med sine inkompetente chefer, eller hvor Harry enten alene eller sammen med hans makker Quan ordner nogle lokale banditter eller gangstere er både ret sjove og med glimrende eksekveret action til følge.

    Og så er der en helt forrygende biljagt, hvor Harry og Quan bliver jagtet af seriemorderen, der har påmonteret en bombe på en fjernstyret legetøjsbil. Slutningen er også ret fed, hvor plottet får en snert af meta-lag over sig, da Harry konfronterer skurken.

    Vedkommende der spiller skurken er dog ikke verdens bedste skuespiller, men fordi hans identitet holdes skjult det meste af filmen, når han ikke rigtig at trække filmen ned og være en irriterende faktor.

    Historien er lige en tand bedre i "Dirty Harry" "Magnum Force" og "Sudden Impact", så derfor ligger "The Dead Pool" lidt lavere. Men det er stadigvæk en utrolig underholdende film og en sequel der lukker og slukker for serien med manér. :)

    youtu.be/n41u5nOsuBM

    NightHawk 1-03-21 19:20

    Tak for en uddybning. Uden at jeg kan gå i detaljer, selv om jeg har set den 2 gange (dog en del år siden snart), så føles den for mig som en ret svagt iscenesat og lunken afslutning. 

    T. Nielsen 1-03-21 20:14

  • ★★★★★0

    Tak for en uddybning. Uden at jeg kan gå i detaljer, selv om jeg har set den 2 gange (dog en del år siden snart), så føles den for mig som en ret svagt iscenesat og lunken afslutning. 

    Det var så lidt. :)

    Hvilken af "Dirty Harry" seriens sequels kan du bedst selv lide?

    NightHawk 2-03-21 13:17

  • ★★★★★★1

    Medicine For Melancholy

    Lige fra titlen til skuespillerne til det sort/hvide-farvevalg og budgetmæssigt skriger Medicine For Melancholy independent og ung filmstuderende. Hvis man har det fint med det, så er Medicine For Melancholy en udmærket film.

    Den handler om et møde mellem en mand og kvinde over et døgn og om det at være sort i San Franciscos hipster-miljø. Det er et stille drama, der ikke langer ud efter nogen - det handler mest om de to personers oplevelse. Vel at mærke deres oplevelse i et positivt og godt miljø, så der er ingen diskrimination, overfald eller andet. Det er en vellavet slice-of-life film, som jeg godt kan anbefale, for der er ikke rigtig noget i vejen med den. Den er ikke noget ekstraordinært, men et fint bekendtskab.

    Tænk en blanding af Before Sunrise og Malcolm & Marie, så er man fint sporet ind.

    7-8/10

    Guldager 2-03-21 13:30

    Tak for anmeldelsen. :)

    Det lyder lige som en film for mig, især når en af referencerne er "Before Sunrise". Jeg synes Barry Jenkins er en ret genial instruktør med en fed stil, så glæder mig også til at se, hvad han kan kreere fremover. Han skulle vist være igang med en mini-serie eller tv-serie lige for tiden. 

    NightHawk 2-03-21 13:46

  • ★★★★★★1

    Gemini Man (2019)

    Jeg har ikke haft travlt med at se denne sci-fic actionfilm, efter alle har sablet den ned. Men når det er instruktøren, Ang Lee, manden bag renommerede værker som for eksempel ”Brokeback Mountain” og ”Wo hu cang long”, så har jeg heller ikke helt forsøgt at undgå den.

    Jeg blev så, modsat mange, faktisk ikke skuffet eller fandt den dårlig. Måske blev jeg endda lidt positivt overrasket. Den ser for eksempel ikke helt så visuelt rædderlig ud, som jeg har fået indtryk af fra de klip jeg har set. Effekterne er egentlig også mere end hæderlige, selv om actionscenerne er så hyperaktive, at de dog får et kunstigt skær.

    Værst er dog desværre filmens gimmick, en ung udgave af filmens moralsk korrekte, men også trætte lejemorder og det er deres indbyrdes kamp der danner kernen om plottet. Man kan så i det hele taget så også stadig diskutere om filmen er tiden værd uanset de kvaliteter den måtte besidde, for i bedste fald er den dog ikke mere end middelmådig.

    Særligt filmens tredje akt falder til jorden i forloren action og ligegyldige afsløringer, der føles tomme og menneskeligt fraværende.

    Men filmens første del, er en ret så habil thriller, der bygges overraskende fint op og indtil filmens åbenlyse ”gimmick” afsløres og kommer helt på banen, så er både Will Smith og Mary Elizabeth Winstead egentlig stærke nok i rollerne, til at de kan bære filmen et stykke vej.

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen 2-03-21 13:54

  • ★★★★★★1

    Gemini Man (2019)

    Jeg har ikke haft travlt med at se denne sci-fic actiofilm, efter alle har sablet den ned. Men når det er instruktøren, Ang Lee, manden bag renommerede værker som for eksempel ”Brokeback Mountain” og ”Wo hu cang long”, så har jeg heller ikke helt forsøgt at undgå den.

    Jeg blev så, modsat mange, faktisk ikke skuffet eller fandt den dårlig. Måske blev jeg endda lidt positivt overrasket. Den ser for eksempel ikke helt så visuelt rædderlig ud, som jeg har fået indtryk af fra de klip jeg har set. Effekterne er egentlig også mere end hæderlige, selv om actionscenerne er så hyperaktive, at de dog får et kunstigt skær.

    Værst er dog desværre filmens gimmick, en ung udgave af filmens moralsk korrekte, men også trætte lejemorder og det er deres indbyrdes kamp der danner kernen om plottet. Man kan så i det hele taget så også stadig diskutere om filmen er tiden værd uanset de kvaliteter den måtte besidde, for i bedste fald er den dog ikke mere end middelmådig.

    Særligt filmens tredje akt falder til jorden i forloren action og ligegyldige afsløringer, der føles tomme og menneskeligt fraværende.

    Men filmens første del, er en ret så hæderlig thriller, der bygges overraskende fint op og indtil filmens åbenlyse ”gimmick” afsløres og kommer helt på banen, så er både Will Smith og Mary Elizabeth Winstead egentlig stærke nok i rollerne, til at de kan bære filmen et stykke vej.

    Bedømmelse: 5/10

    Tak for ordene - jeg har også længe overvejet om den var værd at bruge tid på - men tror jeg vil give den et forsøg nu. 

    Wayne 2-03-21 13:48

  • ★★★★★★1

    Before Sunrise er plotmæssigt: to personer, der kun lige har mødt hinanden, diskuterer løst og fast - her mest med et race-tema uden det bliver for tykt. Malcolm & Marie er mere temamæssigt, men jeg vil sige, den har mest tilfælles med Before Sunrise (men ikke ikke på samme niveau). Jeg er ret sikker på, at du kan lide den også - bare husk, den er præget af at være en filmstuderende-film :)

    Guldager 2-03-21 13:48

  • ★★★★★★1

    Det var så lidt. :)

    Hvilken af "Dirty Harry" seriens sequels kan du bedst selv lide?

    Sudden Impact. Det var i øvrigt den første Harry film jeg så, da jeg var i biografen og se den. Jeg skal dog indrømme, at jeg ikke tror nostalgi spiller ind, at jeg finder den er den bedste efterfølger. Men kan selvfølgelig ikke udelukke det.

    Jeg ratede filmene sådan her, sidst jeg så dem:

    Dirty Harry 9/10

    Magnum Force 7/10

    The Enforcer 5/10

    Sudden Impact 7/10

    The Dead Pool 4/10

    T. Nielsen 2-03-21 13:50

  • ★★★★★★0

    Tak for ordene - jeg har også længe overvejet om den var værd at bruge tid på - men tror jeg vil give den et forsøg nu. 

    Troede faktisk du havde set den. Se den af nysgerrighed, for der findes mange bedre film.

    T. Nielsen 2-03-21 13:54

  • ★★★★★★0

    Troede faktisk du havde set den. Se den af nysgerrighed, for der findes mange bedre film.

    Aftale - ideen filmen er bygget på lød faktisk lovende - synd den ikke helt kan levere det.

    Wayne 2-03-21 14:08

  • ★★★★★★0

    Aftale - ideen filmen er bygget på lød faktisk lovende - synd den ikke helt kan levere det.

    Ja, ideen er faktisk fin nok (selv om den måske kan lyde lidt som Looper på et par punkter).

    T. Nielsen 2-03-21 14:13

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen