Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Har du en britisk eller amerikansk Amazon Prime-konto? Jeg kan ikke finde den på den danske Amazon Prime.

    Den tyske:-/

    T. Nielsen19-03-21 12:23

  • ★★★★0

    Den tyske:-/

    Ahh ja, det nævnte du vist nok et sted. Spøjst. Men sålænge det ikke er dubbet til tysk, så går det nok :)

    Kruse19-03-21 13:45

  • ★★★★★★0

    Ahh ja, det nævnte du vist nok et sted. Spøjst. Men sålænge det ikke er dubbet til tysk, så går det nok :)

    Man kan da heldigvis vælge originalsproget ja:)

    T. Nielsen19-03-21 14:43

  • ★★0

    Zack Snyder's Justice League (2021)

    Jeg er en af de få, der var ganske godt underholdt af biografversionen. Og jeg har endda set den oprindelige udgave to gange. Så jeg troede, at jeg havde rimelig godt styr på plottet. Men med Zack Snyder's version får man bogstavelig talt en helt anden film - og derfor også en helt ny oplevelse.

    Det må være første gang i verdenshistorien, at en af hovedpersonerne (Superman) først dukker op efter 2½ time. Det er ret vildt. Jeg går ikke ud fra, at det er nogen spoiler, at Superman er med, eftersom han står som nummer 2 på rollelisten. Hele optakten til at få Superman på banen igen er måske lige lovlig langtrukken, men herudover synes jeg faktisk ikke, at filmen virker unødig lang. Og det må vel siges at være ret stor ros til en film på små 4 timer.

    Ellers kan filmen bedst beskrives som - STORLADEN!

    Den får på alle tangenter, og er man den mindste smule fan af Zack Snyder's særlige stil, så er det klart et must-see.

    Jeg synes stadig, at Wonder Woman og Aquaman er de to bedste DCEU film indtil videre. Men der er ingen tvivl om, at Snyder's version er bedre end den oprindelige. Det samme galdt i øvrigt også for Batman v Superman, hvor den over 3 timer lange Ultimate Edition var langt bedre fortalt end den noget rodede biografversion.

    Historien giver meget mere mening. Man får mere indsigt i bl.a. Victor Stone's og Barry Allen's baggrund. Actionscenerne er federe, og skurkegalleriet er langt bedre - nu hvor Steppenwolf ikke står alene.

    Jeg savnede faktisk kun to ting:

    • Scenen hvor Aquaman sidder på Wonder Woman's sandhedslasso og kommer til at røbe personlige ting er taget ud. Den syntes jeg ellers var super sjov.
    • Jeg ville have foretrukket, at hele lærredet var fyldt ud - i stedet for det smalle 4/3-format. Jeg kan ikke lige se, hvad det skulle bidrage med.

    Jeg er ikke super velbevandret i de bagvedliggende comic books (faktisk slet ikke). Så der er garanteret en masse fan-service, som jeg gik glip af. Det var muligvis også grunden til, at jeg ikke helt forstod epilogen, og at der var en snert af anti-klimaks til sidst.

    Derfor kan jeg heller ikke snige den helt op på 5 stjerner, så den må nøjes med 4½ ud af 6.

    S. Rico19-03-21 15:30

  • ★★★★★★1

    Jeg ville have foretrukket, at hele lærredet var fyldt ud - i stedet for det smalle 4/3-format. Jeg kan ikke lige se, hvad det skulle bidrage med.

    Jeg slog det lige op, og det er fordi han oprindeligt havde tænkt at den skulle høre til på Imax. Ironien slår hårdt på HBO Nordic :)

    www.moovy.dk/anmeldelser/film/Zack-Snyder-s-Justice-League

    Zero Cool19-03-21 15:21

  • ★★★★1

    Jeg synes omvendt heller ikke, at 4:3 formatet tog noget fra oplevelsen, og som det ofte er med den slags, lagde jeg ikke mærke til det efter et stykke tid.

    David Lund19-03-21 15:23

  • ★★★★★0

    Jeg synes omvendt heller ikke, at 4:3 formatet tog noget fra oplevelsen, og som det ofte er med den slags, lagde jeg ikke mærke til det efter et stykke tid.

    Samme her

    Wayne19-03-21 16:44

  • ★★★★0

    Jeg glemte ærligt talt at formatet var 4:3 undervejs.

    Kruse19-03-21 17:14

  • ★★1

    Hvis jeg havde set filmen på et fjernsyn, så havde jeg nok også hurtigt glemt formatet. Men på et stort projektorlærred er det svært ikke at være obs på, at lærredet ikke er fyldt ud. Det ødelagde dog på ingen måde oplevelsen. Men hvis man kunne trykke på en knap, så det blev til 16:9, så havde jeg gjort det.

    S. Rico19-03-21 17:37

  • ★★★★★★1

    Fire and Ice (1983)

    Tegnefilmmager Ralph Bakshi forsøgte i 1978 at filmatisere Tolkiens mesterværk af en roman trilogi. Desværre fik Bakshi kun lov til lave de to første bøger af ”The Lord Of The Rings”, før pengekassen blev smækket i. Det kan jeg godt finde lidt ærgerligt, trods værket til tider fremstod lidt bizart.

    Heldigvis får vi her hele historien, i denne fascinerende (og en del kortere) fantasy tegnefilm, hvor en ond is dronning sammen med hendes egomaniske søn ved hjælp af magi og onde væsener, forsøger at underlægge sig verdenen.

    Naturligvis møder de modstand, når en overlevende fra et slag, sætter sig op imod dem. Han får hjælp af en mystisk kriger og kongeriget Fire Keep.

    Som fortælling er den simpel, men atmosfæren er fortættet og den holdes i et godt tempo, hvor det ene højdepunkt ofte afløser det andet mens vi følger de blodige kampe mod mytiske væsener, uhyrer og sværdsvingende krigere, samt en enkelt sexy og voluminøst proportioneret prinsesse (af den slags man nok ikke ville se i dag) i et eventyr der er lavet mere til voksne end børn.

    Tonen er i hvert fald moden og mørk, trods det fantasifulde og underholdende univers den foregår i. For at levendegøre denne i øvrigt ret vilde verden, har man filmet skuespillere og siden tegnet ”henover” dem. En teknik der kaldes rotoscoping.

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen20-03-21 13:31

  • ★★★★★★0

    Kid Galahad (1962)

    Elvis Presley spiller en ung mand, lige hjemsendt fra hæren, som ankommer til den fødeegn han ikke har set siden han var under 2 år, hvor hans forældre døde. Da han mangler penge og har talent for boksning, må han ad den vej forsøge at skabe sig en karriere, selv om han hellere vil være mekaniker.

    Hvis historien, der er indspillet to gange tidligere i en eller anden form, lyder som en seriøs en, så er den det ikke i denne her omgang.

    Det er som med de fleste Presley film fra 60’erne, en letbenet komedie tilsat lidt sange, lidt kærlighed, en smule drama og et par skurke.

    Den hæver sig dog heldigvis over standarden for Kongens film, i forhold til mange af dem der fulgte efter. Formlen er tilpas velsmurt.

    Det er absolut ikke stor filmkunst, langt fra, men som filmhåndværk er det skruet godt sammen og det er charmerende og glad underholdning i det man i dag ville betegne som feelgood.

    Så er man til den form for let fordøjelig tidsfordriv og kan man lide Elvis, er den ikke så tosset endda.

    Der synges kun seks sange, et par af disse er fine, men også hurtigt glemt igen, med undtagelse af ”I Got Lucky”. Det er et nummer der spreder sol, varme og godt humør og er en lille easy listening popperle.

    I en stor og bærende birolle, ses Charles Bronson, der efter sigende ikke var på god fod med Elvis og der går historier om, at det blandt andet skyldes noget så fjollet som at Bronson var til boksning, mens Elvis dyrkede karate. Hvor meget der ligger i dette, er svært at sige.

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen20-03-21 16:15

  • ★★★★★★0

    X-Men: Dark Phoenix

    Mand, en snoozefest.

    Zero Cool20-03-21 19:27

  • ★★★★1

    The Hunt (2020)

    Så fik jeg også set den såkaldt kontroversielle film, der åbenbart fik nogle amerikanerne helt op i det røde felt af foragelse. Alt sammen synes jeg er en storm i et glas vand, for der er intet her hvad angår brugen af våben, eller den brutale vold der medfølger, eller hvad angår filmens politiske satire, der foragede mig på nogen måde.

    Tværtimod fandt jeg det yderst befriende, at der særligt ift. den politiske vinkel ikke blev holdt igen med syngende lussinger til både højrefløjen og venstrefløjen. Sidstnævnte er nemlig ikke noget der er populært at gøre i disse tider, og da slet ikke indenfor et mainstream regi med er stort selskab som Universal i ryggen, samt med tanke på at langt det meste af filmbranchen er kendetegnende ved at tilhøre venstrefløjen.

    Alene derfor er "The Hunt" et friskt indslag i den ofte ophedede debat, der er mellem de to fløje i USA og i bund og grund også resten af den vestlige verden, hvor den ene fløj ikke er bleg for at gøre sig selv til helte og modparten til skurke uden nogen former for nuancer involveret. Og inde på midten af spektret - eller blot helt uden for spektret - står så en masse mennesker og kigger forundret på over, at ingen fra de to fløje er i stand til at se indad og gribe i egen barm.

    Lige præcis sådan en type - eller en blanding af den type - er instruktør Craig Zobel og manuskriptforfatterne Nick Cuse og Damon Lindelofs hårdtslående og snusfornuftige heltinde Crystal, hvilket gør hende til en person som mange af os der lider af politiker-lede og som desuden er trætte af selvpromoverende politisk korrekt wokeness nemt kan identificere sig med og holde af. 

    For Crystal - der spilles fremragende af Betty Gilpin som tilføjer rollen en vidunderlig omgang sarkasme  - er nemlig en Lone Wolf der fra start af i det morderiske spil hun sammen med en flok andre er havnet i går sine helt egne veje. Hun er ikke er interesseret i at følge med strømmen og agere ud fra en koncensus-søgende flok-mentalitet men følger i stedet sin egen sti af individuel tænkning og sund kritisk skepsis til sine omgivelser.

    Zobel, Cuse og Lindelof har utvivlsomt et klart budskab med dette og gør det da også klart undervejs Crystals forsøg på at overleve den ufrivillige menneskejagt hun er havnet i, at man med denne livsfilosofi og selvstændighed kommer længst her i livet. Det synes jeg faktisk på alle leder og kanter er et yderst prisværdigt signal at sende ud til publikum og omverdenen i disse polariserrende tider.

    Alt sammen eksekveret med en herlig sorthumoristisk tone og en hårdtslående og blodig stil i actionscenerne, hvor man virkelig får smæk for skillingen - kulminerende i den store finale hvor Crystal står ansigt til ansigt med menneskejærgernes leder Athena, der spilles herligt forskruet og psykopatisk godt af en forrygende veloplagt Hillary Swank.

    Kunne Zobel, Cuse og Lindelof have trykket lidt mere på den politisk satiriske og kritiske gaspedal? Måske...men jeg tænker egentlig mere, at de her har presset citronen så meget som det var muligt i et mainstream regi og derfor er det i mine øjne ret imponerende, hvor meget de på den baggrund alligevel har fået trumfet igennem af politiske kindheste og flabede kommentarer. 

    9/10

    NightHawk21-03-21 02:45

    Holy Moses :-) Vildt at du fik så meget ud af den

    Wayne21-03-21 06:52

  • ★★★★0

    Sidstnævnte er nemlig ikke noget der er populært at gøre i disse tider, og da slet ikke indenfor et mainstream regi med er stort selskab som Universal i ryggen, samt med tanke på at langt det meste af filmbranchen er kendetegnende ved at tilhøre venstrefløjen.

    Er det underligt, at det ikke er populært at gøre, når den amerikanske højrefløj, med både prominente politikere og meningsdannere, fik filmens biografpremiere aflyst på grund af præmissen alene?

    Kruse21-03-21 10:02

  • ★★★★★★1

    Fedt du fik så meget ud af den Nighthawk og var så godt underholdt. Dens politiske motiver tillægger du måske være vægt bag end jeg, fornemmer jeg måske. Det er også helt fint. Jeg fandt dem sjove, men også meget firkantede serveret, så satiren blev mere sjov end egentlig provokerende.

    T. Nielsen21-03-21 10:10

  • ★★★★0

    Er det underligt, at det ikke er populært at gøre, når den amerikanske højrefløj, med både prominente politikere og meningsdannere, fik filmens biografpremiere aflyst på grund af præmissen alene?

    Nej, har jeg da sagt det var underligt? Det du henviser til var sagt ift kritikken af venstrefløjen. Det er ikke noget man ser gjort på den måde i en mainstream film. Det var min pointe.

    Desuden er jeg da helt enig i, at det er absurd at filmselskabet lod sig presse til rent politisk at holde filmen tilbage fra biografen og udsætte den i længere tid. Det skal dog også lige nævnes i den sammenhæng, at filmen også blev trukket tilbage grundet to skoleskyderier, der havde været kort tid inden at filmen skulle have haft premiere og at man derfor var bange for at træde folk over tæerne grundet filmens brug af våben og blodsudgydelser.

    Hvis der er noget jeg har misforstået ved dit spørgsmål, må du gerne præcisere det yderligere? :)

    NightHawk21-03-21 10:58

  • ★★★★1

    Fedt du fik så meget ud af den Nighthawk og var så godt underholdt. Dens politiske motiver tillægger du måske være vægt bag end jeg, fornemmer jeg måske. Det er også helt fint. Jeg fandt dem sjove, men også meget firkantede serveret, så satiren blev mere sjov end egentlig provokerende.

    Jeg synes nu ikke, at jeg tillægger de politiske motiver bag værre vægt. Min vurdering af hvad filmskaberne vil sige med historien og hovedrollens ageren er nemlig også set ud fra, hvad Craig Zobel, Nick Cuse og Damon Lindelof selv nævner på bl.a. filmens ekstramateriale ift ikke at lade sig styre af nogen af fløjene - her mener de selvfølgelig de to ydrefløje - men i stedet være mere selvstændig og uafhængig af politiske vinde. Det synes jeg er et ret fedt og smukt budskab, som filmen lægger for dagen.

    Det er rigtigt, at satiren er meget on-the-nose og jeg kan godt følge dig i, at det for nogle måske vil overskygge alvoren bag satiren. Men det gjorde nu ikke mig noget. Jeg synes nemlig ikke, at pointerne og budskaberne kom til at lide på grund af dette selvom, det var leveret med et glimt i øjet. :)

    NightHawk21-03-21 11:17

  • ★★★★★★1

    Jeg synes nu ikke, at jeg tillægger de politiske motiver bag værre vægt. Min vurdering af hvad filmskaberne vil sige med historien og hovedrollens ageren er nemlig også set ud fra hvad Craig Zobel, Nick Cuse og Damon Lindelof selv nævner på bl.a. filmens ekstramateriale ift ikke at lade sig styre af nogen af fløjene - her mener de selvfølgelig de to ydrefløje - men i stedet være mere selvstændig og uafhængig af politiske vinde. Det synes jeg er et ret fedt og smukt budskab, som filmen lægger for dagen.

    Det er rigtigt, at satiren er meget on-the-nose og jeg kan godt følge dig i, at det for nogle måske vil overskygge alvoren bag satiren. Men det gjorde nu ikke mig noget. Jeg synes nemlig ikke, at pointerne og budskaberne kom til at lide af dette selvom, det var leveret med et glimt i øjet. :)

    Jeg mente selvfølgelig større vægt, end jeg og ikke "være" eller "værre":-D Men uanset, så kan jeg godt se de ting du nævner. Jeg mente blot, du gad grave mere i dem end jeg, da jeg ikke følte filmen lagde op til den store eftertanke. Det behøver den såmænd heller ikke. Jeg fandt dens referencer og "budskaber", ret sjove, fordi de blev sat så meget på spidsen (for en blegfed dansker som jeg:)

    T. Nielsen21-03-21 11:23

  • ★★1

    The Hunt (2020)

    Tværtimod fandt jeg det yderst befriende, at der særligt ift. den politiske vinkel ikke blev holdt igen med syngende lussinger til både højrefløjen og venstrefløjen.

    ...

    Alt sammen eksekveret med en herlig sorthumoristisk tone og en hårdtslående og blodig stil i actionscenerne, hvor man virkelig får smæk for skillingen

    ...

    Kunne Zobel, Cuse og Lindelof have trykket lidt mere på den politisk satiriske og kritiske gaspedal? Måske...men jeg tænker egentlig mere, at de her har presset citronen så meget som det var muligt i et mainstream regi og derfor er det i mine øjne ret imponerende, hvor meget de på den baggrund alligevel har fået trumfet igennem af politiske kindheste og flabede kommentarer. 

    9/10

    So true!

    S. Rico21-03-21 11:20

  • ★★★★0

    Nej, har jeg da sagt det var underligt?

    Hvis du havde sagt det var underligt, så havde jeg vel ikke spurgt om det :)

    Min pointe var bare også, at filmens modtagelse ikke ligefrem giver filmselskaber mere lyst til forsøge sig med den slags satire.

    Kruse21-03-21 11:21

  • ★★★★0

    Desuden er jeg da helt enig i, at det er absurd at filmselskabet lod sig presse til rent politisk at holde filmen tilbage fra biografen og udsætte den i længere tid. Det skal dog også lige nævnes i den sammenhæng, at filmen også blev trukket tilbage grundet to skoleskyderier, der havde været kort tid inden at filmen skulle have haft premiere og at man derfor var bange for at træde folk over tæerne grundet filmens brug af våben og blodsudgydelser.

    At en films premiere bliver udskudt på grund af prominente masseskyderier er sket nok gange til, at det næsten er normalt nu. At en films premiere bliver aflyst grundet kritik fra politikere, meningsdannere og præsidenten er noget mere usædvanligt.

    Kruse21-03-21 11:26

  • ★★★★1

    Jeg mente selvfølgelig større vægt, end jeg og ikke "være" eller "værre":-D Men uanset, så kan jeg godt se de ting du nævner. Jeg mente blot, du gad grave mere i dem end jeg, da jeg ikke følte filmen lagde op til den store eftertanke. Det behøver den såmænd heller ikke. Jeg fandt dens referencer og "budskaber", ret sjove, fordi de blev sat så meget på spidsen (for en blegfed dansker som jeg:)

    Ok, ja nu gav det også bedre mening for mig. Jeg forstod nemlig heller ikke lige, hvad du mente med "værre". :)

    Jegvil da også mene, at man godt kan vælge at se filmen som ren underholdning. Det er også en af dens mange styrker, at man kan se filmen på flere måder. :)

    NightHawk21-03-21 11:36

  • ★★★★1

    Hvis du havde sagt det var underligt, så havde jeg vel ikke spurgt om det :)

    Min pointe var bare også, at filmens modtagelse ikke ligefrem giver filmselskaber mere lyst til forsøge sig med den slags satire.

    Jeg misforstod dig til at starte med. :)

    Det håber jeg da ikke, at de vil lade sig true af på den måde, for der er i høj grad brug for den slags satire. Men filmselskabene tænker selvfølgelig først og fremmest med pengepungen, så rent økonomisk kan man jo godt forstå, hvis de er tilbageholdende med den slags satiriske projekter. 

    At en films premiere bliver udskudt på grund af prominente masseskyderier er sket nok gange til, at det næsten er normalt nu. At en films premiere bliver aflyst grundet kritik fra politikere, meningsdannere og præsidenten er noget mere usædvanligt.

    Det er jeg helt enig med dig i. Jeg nævnte blot, at der var flere grunde til at filmen blev aflyst og at det ikke kun var af rent politiske årsager.

    NightHawk21-03-21 11:46

  • ★★★★0

    Det håber jeg da ikke, at de vil lade sig true af på den måde, for der er i høj grad brug for den slags satire. Men filmselskabene tænker selvfølgelig først og fremmest med pengepungen, så rent økonomisk kan man jo godt forstå, hvis de er tilbageholdende med den slags satiriske projekter. 

    Vi filmnørder ser nok nogen gange for idealistisk på filmindustrien. Det er først og fremmest en forretning. Kunst der ikke er profitabel har langt sværere vilkår. Det gør sig især gældende i USA, hvor der ikke er den samme slags kunststøtte, som man finder i Danmark og andre europæiske lande.

    Kruse21-03-21 11:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen