Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★0

    Jeg husker The Artist som en kæmpe stor filmisk oplevelse. Jeg har dog ikke genset den siden, så jeg tør ikke udtale mig om dens holdbarhed.

    Det er i øvrigt den eneste gang i mit liv, at jeg har set en stumfilm i biografen.

    S. Rico16-04-22 14:41

  • ★★★★★★0

    Jeg husker The Artist som en kæmpe stor filmisk oplevelse. Jeg har dog ikke genset den siden, så jeg tør ikke udtale mig om dens holdbarhed.

    Det er i øvrigt den eneste gang i mit liv, at jeg har set en stumfilm i biografen.

    Nej, når man snakker film, er der jo ofte det forbehold, at man kun kan udtale sig om, hvordan oplevelsen var da den sidst blev set og det kan være længe siden. Nogen film har man indtrykket af, kan blive bedre flere år efter, andre det modsatte og igen andre, aner man det ikke. 

    Jeg har ikke set The Artist siden 2012 (måske 2013) Kunne godt finde på at se den igen, men det er ikke så ofte jeg får genset film, fordi der er så mange jeg gerne vil nå at se og mange ældre, som jeg gerne vil se igen (med ældre mener jeg film fra mere end 10-12 år siden:-)

    T. Nielsen16-04-22 14:53

  • ★★★★0

    Der snakker du mere om indholdet, gør du ikke? Det tør jeg ikke helt påstå, da det er længe siden jeg så The Artist. Jeg snakker om den visuelle stil. Men muligt jeg husker forkert. Uanset, så var The Artist mig en noget bedre film, som jeg blev rigtig glad i låget af. 

    Det hænger sammen i dette tilfælde. Den opstiller klassiske stumfilmsscenarier, og holder sig lidt for fastlåst i, at fremstille dem præcis som dengang. Men ja, den del af mit indlæg du citerede gik mere på indholdet. Den visuelle stil føltes bare ret ordinær i “The Artist” husker jeg.

    Jeg skal dog indrømme, at jeg kun har set “The Artist” en enkelt gang i biografen i sin tid, så jeg husker den ikke særligt godt. Jeg husker bare at den efterlod mig ret skuffet. Jeg har dog overvejet om jeg skulle give den en chance til.

    Kruse16-04-22 14:57

  • ★★★★★★0

    Jeg kan generelt godt lide stumfilm. Og har et par gange set nogle stumfilm til Odense Internationale Film Festival med live pianist til. Det er god underholdning.

    Der er ingen stumfilm, jeg giver 10/10, men film som Napoleon, Ben-Hur: A Tale of Christ, The Kid, Passion of Joan of Arc, Sunrise, Battleship Potemkin og Metropolis er virkeligt fede. 

    Guldager16-04-22 15:03

  • ★★★★★★0

    Jeg husker den som en film, der havde en god og smittende energi og så bragte den mig minder, om da jeg så en masse stumfilm som barn, i dens lidt simple og lettere sødmefyldte naivitet. Om jeg ville ændre opfattelse af den, ved et gensyn er naturligvis ikke til at vide. Det ændrer naturligvis ikke ved, hvad den gjorde ved mig ved første syn. Dens visuelle stil kan godt have været ordinær. I min hukommelse, står den dog som en film der mindede meget om datidens film i netop stilen (ordinær eller ej)

    Husker i øvrigt jeg kendte en del, uden synderlig filminteresse der ikke gad se den. En fransk sort og hvid stumfilm, så var de skræmt. På papiret ramte den alle deres fordomme om franske film:-) Tror næppe jeg kan anbefale denne spanske til dem heller dog:-D Men det er en anden snak. 

    T. Nielsen16-04-22 15:07

  • ★★★★★★1

    Lifeforce (1985)

     

    Allerede da jeg så denne af Tobe Hooper iscenesatte sci-fic horrorfilm i 80’erne, mistænke jeg ham for, at havde lidt rigeligt meget fokus på Mathilda May, der det meste af filmen rendte nøgen rundt i al sin herlighed. Hun så og ser forsat også smuk ud. Bestemt.

    I dag værdsætter jeg dog sci-fic og horrordelen mere end dengang. Historien om en rumekspedition, der skal studere Halley’s Komet og opdager et mystisk rumskib i ”slipstrømmen” på kometen, er egentlig også ret fed og senere viser filmen sig, som en ret original, om end måske lidt logisk hullet eller mangelfuld vinkel på vampyrmytologien.

    Jovist, filmen kunne og kan måske forsat betegnes som middelmådig, men den underholder altså og det ganske meget.

    Effekterne er sine steder lidt tvivlsomme og selv set med historiske øjne, er jeg ikke sikker på, at man kan påstå at de var helt overbevisende for deres tid, selv om det var en af b-films selskabet’s Cannon’s dyreste film.

    Men der er tempo, lækker blodig 80’er horror og så stikker filmen totalt af når vi kommer lidt ind i handlingen og det i flere forskellige retninger. For eksempel er en sekvens med Patrick Stewart virkelig spændende og sært fascinerende.

    Jeg må erkende, at jeg finder ”Lifeforce” bedre i dag, end jeg gjorde dengang.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen16-04-22 15:38

  • ★★★★1

    Jeg må erkende, at jeg finder ”Lifeforce” bedre i dag, end jeg gjorde dengang.

    Den skal helt sikkert også genses en dag :) 

    Åkepool16-04-22 16:01

  • ★★★★★★0

    The Howling (1981)

     

    Samme år som denne her, udkom John Landis med sin berømmede varulvefilm, ”An American Werewolf In London”, som instruktør Joe Dant’s film her altid har stået i skyggen af.

    Det er måske lidt synd, for selv om Landis’ film er bedre, så er denne altså et kig værd. Lidt som Landis’ film, der dog er mere sjov, når den skal være morsom og mere skræmmende, når den skal være uhyggelig, er Dante’s vinkel på varulvemytologien fortolket til en moderne tid (moderne dengang) en god blanding af det mere ironiske og det mere horror-betonede.

    Dante bruger myten mere direkte som et udtryk for undertrykte seksuelle drifter, hvad der vel har været mere eller mindre normalt så længe genren har eksisteret, til at fortælle sin historie, om en journalist der sendes til på rekreation på et kursussted, efter et skræmmende og mystisk overfald.

    Det kommer der flere spændende og eller morsomme scener ud af, tilsat fine effekter til prisen og selv om der egentlig ikke sker meget, så føles det som om, at man konstant underholdes takket være den solide instruktion, med tydelig kærlighed for genren.

    Jeg mangler måske det, der kan løfte filmen helt op. Men er man til genren, så er filmen et must!

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen16-04-22 16:02

  • ★★★★★★0

    Den skal helt sikkert også genses en dag :) 

    May The Force Be With You så;-)

    T. Nielsen16-04-22 16:23

  • ★★★★★★0

    Cop Land (1997)

     

    Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg blev skuffet over instruktør James Mangold’s politithriller i sin tid. Ved et nyligt gensyn kunne jeg så heldigvis konstatere, at filmen i dag fremstår langt bedre, end jeg mindes den.

    De styrker jeg fremhævede dengang, de holder stadig og svaghederne, er slet ikke så svage endda. Måske har mine forventninger blot været forkerte i sin tid. Hvem ved.

    I hovedrollen som den lidt overvægtige, hørehæmmede og ikke alt for kløgtige sherif, der må tage en moralsk valg, da han opdager korruption blandt de politifolk der beboer den by han arbejder i, giver Sylvester Stallone en ganske enkelt fremragende præstation.

    Jeg kan kun begræde, at han alt for ofte, har fået sådanne stærke roller og udfordringer. Han overstråler ganske enkelt store skuespillerne navne som Harvey Keitel, der gør det godt og Robert De Niro. Sidstnævnte leverer måske også en indsats der mest minder om en gentagelse af det han kan.

    Historien om den unge politimand, der skyder og dræber to sorte teenagere, der viser sig at være ubevæbnet, leverer både et realistisk menneskeligt persongalleri og en solidt spændende film der også har lidt mere indhold end blot plottet.  

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen16-04-22 16:24

  • 0

    The Ice Road

    Kæft noget lort...selv Liam Neeson virker træt af det hele.

    Popeye16-04-22 23:02

  • ★★★★★★0

    Nightmare Alley (2021)

     

    Det siges, at klæder skaber folk. Det er måske nok sandt, i hvert fald på overfladen. Bag facaden og indeni, ændrer det i sidste ende dog måske ikke på hvem og her især hvad vi er.

    Det er en vigtig pointe i instruktør Guillermo del Toro’s visuelt smukke, men nedslående og dystre neo-noir dramathriller, der ikke er bleg for at lange alle genrens klicheer hen over disken.

    Historien om lykkeridderen (som var den danske titel på 1947 filmatiseringen af selvsamme roman), her i skikkelse af Bradley Cooper, en narcissistisk charlatan med talent for at narre andre, men så selvoptaget, at han ikke bemærker da andre åbenlyst begynder at bruge ham. Han lader sig ansætte i et omrejsende karnaval, for at udnytte muligheden for at komme frem og op i livet.

    Det er en slow moving fascinerende fortælling, der tager sig tid. Måske også for meget, til at den rager helt op i genren. Den kunne godt være trimmet 20-30 minutter ned, for at lade handlingen stå mere intens og skarp. Den trækkes og selv om det ikke bare føles som ren fyld, så giver det alligevel dramaet og spændingen for mange pauser.

    I hovedrollen er Cooper så ekstremt velvalgt. En skuespiller der kan virke så charmant på overfladen, men med små nuancer alligevel kan signalere noget mørkt inde bagved. Han er nem at synes om, også fordi han aldrig fremstår gennemført ond, men som man lærer ham at kende, så opdager man den selvoptagethed, det bæst han som menneske rummer.

    Også Cate Blanchett er fremragende, i en gennemsigtig rolle som klassisk femme fatale. Karakteren kunne så nemt falde til jorden fordi den er så stereotyp, men på grund af at Blanchett’s fremfører den så selvsikkert, fungerer hamrende godt.

    Ligeledes skal Rooney Mara kort nævnes, som endnu en klassisk repræsentant for det mere uskyldsrene og sårbare, i en følsom fin præstation. Det er dog generelt en velbesat og godt spillet film.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen17-04-22 09:52

  • ★★★★0

    The Northman (2022)

    Lidt Gladiator. Lidt Revenant. Lidt Mandy. Det er opskriften på The Northman. Den er lidt det hele. Et stort opsat vikingdrama, der umiddelbart virker som en stor sats for Universal, men når man ser det færdigeprodukt, så synes jeg egentlig det var et rimeligt sikkert bet. Det er utvivlsomt Robert Eggers’ mest tilgængelige film og det er naturligvis ikke en dårlig ting, men jeg synes alligevel der var lutter forudsigelighed at spore, modsat hans to foregående værker. Filmen er godt håndværk, uden det mindste tvivl, men Eggers hæver aldrig rigtig denne film over en simpel hævn-historie. Der var bump på vejen, hvor jeg fandt det træk værket ned. Eggers er altså lidt på glatis når det gælder følelser i menneskers interaktion. Derudover virker Eggers mere interesseret i dvælen ved strubesange, kædedans om bålene og andre ritualer, som naturligvis skal have lidt skærmtid, men for mig blev det trukket lidt for længe ud. Filmen var også inkonsistent omkring sprogbrug og vekslede mellem originalsprog og gebrokken engelsk. Til gengæld er slutkampen fermt fotograferet og selvom brølet kom i det øjeblik, kom det lidt for sent.

    7/10

    Babo17-04-22 09:54

  • ★★★★★★0

    Minari (2020)

     

    Stilfærdigt drama om en sydkoreansk familie, der i 80’erne flytter til USA, for at ernære sig som farmere. Det er selvfølgelig ikke uden udfordringer, både i familien og rent praktisk.

    Uden de store armbevægelser, skaber instruktør Lee Isaac Chung sympati for sine karakterer, der uden at være fejlfrie, ikke er mennesker der ellers stikker ud.

    Man fænges af fortællingen og drages med ind i livet. Der er måske ikke så lyrisk som det lyder, men der er alligevel en dæmpet poesi i historien, som jeg synes skaber noget smukt.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen17-04-22 10:24

  • ★★★★★★0

    Death on the Nile (2022)

     

    Kenneth Branagh har atter sat sig selv i scene som mesterdetektiven Poirot og samlet et cast af velkendte ansigter, til at levendegøre Agatha Christie’s mordmysterie roman.

    Den blev også filmatiseret i 1978 i en i øvrigt bedre version, der ikke dog intet særligt var heller. Men Branagh’s udgave virker ret tam og underlig forstilt.

    Samtidig blæser han den sine steder kunstigt op med rædselsfuld cgi, for at give den et skær af noget grandiost. Det havde han ikke behøvet.

    Forløberen, ”Murder on the Orient Express” var en tand bedre, men heller intet særligt, modsat Sidney Lumet’s faktisk virkelig gode 1974 udgave. Så find i stedet de to udgaver, hvis i vil se en god, eller i hvert fald bedre filmatisering af en Agatha Christie ”whodoneit” thriller.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen17-04-22 11:02

  • ★★★★★★0

    The Old Dark House (1932)

     

    Instruktør James Whale, der også gav os den ikoniske “Frankenstein” fra 1931, står også bag denne gotiske og sorthumoristiske horrorfilm, om en gruppe storbymennesker, der søger ly for en storm i et gammelt palæ langt ude på landet.

    Stedet er beboet af en mildt sagt særegen og ikke altid imødekommende familie og det skaber nogle både skræmmende og bizarre situationer.

    Som gyserfilm, kan man nok synes den i dag fremstår lidt dateret, men det er ikke noget der generer mig. Humoren er også serveret ret subtilt sine steder, mens jeg indrømmet ikke altid kan regne ud, om det er ment morsomt eller om det er filmens alder. Men uanset, så fungerer det og man er virkelig godt underholdt i filmens i øvrigt ret korte spilletid.

    I diverse roller brillerer Boris Karloff som foruroligende tjener, mens en godt spillende Gloria Stuart, som mange måske kender som den aldrende Rose i James Cameron’s ”Titanic” er så sød og indtagende at se på, at man får lyst til at passe på hende. Sikkert et bevidst træk fra Whale’s side, for at skabe en empati til at trække os ind i fortællingen med. Generelt er filmen godt besat med fine navne.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen17-04-22 11:29

  • ★★★★1

    Promising Young Woman

    Den havde ikke min interesse, men da den dukkede op på viaplay blev jeg en smule nysgerrig. Nysgerrig efter at se, hvad al den fuzz handler om. Det kan så sandelig næsten kun være i feministiske kredse den holdes så højt og filmen virker mest af alt som et fælles opråb om, alle mænd er nogle svin. Og hævnen er sød. Filmkunsten er efterhånden mere drevet af politisk korrektheds-kultur med budskaber, der helst skal ramme os som en forhammer. Det vil på mange måder klæde filmkunsten ikke at pege fingre konstant og i det hele taget lade sig i mindre grad diktere af en bestemt dagsorden. Filmen her bliver betegnet som me-too hævnthriller med Carey Mulligan i hovedrollen. Et valg, der egentlig undrer mig en smule. Nok er hun en god skuespiller, men næppe nogen forførende skønhed som alle mænd vil falde i svime over som det vises så overdrevent i filmen. Filmens plot (twists) virker meget søgt, og man kan måske sige anything goes i en komedie, men intet godt kommer let vil jeg påstå. Den skal nok ramme sin målgruppe og jeg er ikke iblandt, men de påståede kvaliteter er yderst tvivlsomme.

    4/10

    Babo17-04-22 11:45

  • ★★★★★★1

    Peacemaker (2022)

     

    Jeg var lidt i tvivl om, at jeg ville finde det var en tiltalende og seværdig ide, at lave en serie om den mere end tvivlsomme superhelt, Peacemaker, dog spillet perfekt af John Cena.

    I filmen ”The Suicide Squad” fra 2021 var han såmænd morsomt ukorrekt og herligt aparte. Men han forekom mig også ret overfladisk og endimensionel, ja tæt på intetsigende rent menneskeligt.

    Det har man dog nok været klar over, så man har taget skridtet og givet ham en anden og mere sårbar siden. Ændringen er måske lovlig gennemsigtig, men nødvendig mener jeg og selv om, at skiftet i scenerne kan forekomme lidt for klart signaleret, så giver det pludselig en karakterer, man faktisk får lidt sympati med, modsat filmen (hvor han dog heller ikke skulle bære så meget alene).

    Her hyres han modvilligt af et tvivlsomt hold af agenter, der bekæmper en alien invasion, som ingen rigtig tror på. Det kommer der en hylende morsom, blodig og vild serie ud af, som måske nok følger samme opskrift som flere nyere serier med mennesker med superkræfter, men som her bare rammer en perfekt timing.

    Blandingen af den politisk ukorrekte humor, seriens egen evne til at kommentere på selvsamme og samtidig servere passende mængder af action, ramasjang og groteske situationer undervejs, er vitterlig god. Serien holder niveauet igennem samtlige afsnit, hvilket også gør, at man er konstant underholdt.

    John Cena må være født til denne rolle. Øj, han er god i den!

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen17-04-22 12:42

  • ★★★★★★0

    Bride of Re-Animator (1990)

     

    Efterfølgeren til kulthittet “Re-Animator” forekommer mig mere konventionel og føles ikke nær så frisk og overraskende, men byder stadig på en god gang body-horror, tilsat fed humor og bizarre ideer.

    Historien om de to mere eller mindre gale videnskabsfolk, tilsat lidt homoerotiske undertoner måske, og læger der har opdaget hvordan de kan genoplive dødt væv, går i gang med at skabe den perfekte kvinde.

    Det må og skal naturligvis gå galt, som det bør gøre i film om gale videnskabsmænd med gudekomplekser. Det kommer der en del god spas ud af.

    Sjovest er naturligvis de blodige effekter. Ikke alle er gode, men uanset det lidt billige look enkelte steder, så er det altid fedt at se film, hvor man har forsøgt at skabe bodyparts med modeller og andre tricks.

    Jeg morede mig i hvert fald fint. Men etteren, det kan den altså ikke leve op til.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen17-04-22 13:13

  • ★★★★★★0

    Skjelvet (2018)

     

    Direkte efterfølger til “Bølgen”, som overraskede mig positivt. Vi er atter i Norge, hvor vi igen følger Eikjord, spillet antiheroisk af Kristoffer Joner, der efter sine oplevelser i den første film, er traumatiseret og kæmper med stress og angst.

    Han får atter mistanke om, at der er ved at ske en naturkatastrofe, denne gang i hjertet af Oslo, hvor hans kone er flyttet ind med børnene. Ingen tror naturligvis helt på ham, igen kan man sige. Denne gang tror de han ser spøgelser over alt på grund af tidligere oplevelser. Men som publikum, da ved vi selvsagt bedre.

    Nordmændene er blevet glade for sådanne film, lader det til. Jeg kan nu også godt lade mig rive med af dem. Synes så også, at denne har overraskende gode effekter og selv om vi bevæger os langt ud på overdrevent mod klimaks, så er det altså også neglebidende spændende når vores hovedpersoner hænger ud over kanten af en smadret højhus.

    Jeg finder så også en vis filmisk glæde i, at se steder jeg har været og jeg har været i Oslo en del gange, blive smadret af et voldsomt jordskælv. Skal gerne medgive at det, samt at jeg godt kan lide den nordiske tendens til stemning og at gøre sådanne film mere uglamourøse, det nok påvirker min oplevelse og dermed min rating.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen17-04-22 13:52

  • ★★★★0

    Cop Land (1997)

     

    Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg blev skuffet over instruktør James Mangold’s politithriller i sin tid. Ved et nyligt gensyn kunne jeg så heldigvis konstatere, at filmen i dag fremstår langt bedre, end jeg mindes den.

    De styrker jeg fremhævede dengang, de holder stadig og svaghederne, er slet ikke så svage endda. Måske har mine forventninger blot været forkerte i sin tid. Hvem ved.

    I hovedrollen som den lidt overvægtige, hørehæmmede og ikke alt for kløgtige sherif, der må tage en moralsk valg, da han opdager korruption blandt de politifolk der beboer den by han arbejder i, giver Sylvester Stallone en ganske enkelt fremragende præstation.

    Jeg kan kun begræde, at han alt for ofte, har fået sådanne stærke roller og udfordringer. Han overstråler ganske enkelt store skuespillerne navne som Harvey Keitel, der gør det godt og Robert De Niro. Sidstnævnte leverer måske også en indsats der mest minder om en gentagelse af det han kan.

    Historien om den unge politimand, der skyder og dræber to sorte teenagere, der viser sig at være ubevæbnet, leverer både et realistisk menneskeligt persongalleri og en solidt spændende film der også har lidt mere indhold end blot plottet.  

     

    Bedømmelse: 8/10

    Jeg er helt enig med dig i, at det er en rigtig god film og at det samtidig også er en af Sylvester Stallones bedste præstationer. Og de 8/10 synes jeg også er en passende bedømmelse. 

    Men jeg er til gengæld ikke enig i det du skriver om, at Stallones karakter ikke er alt for kløgtig. Jeg vil faktisk mene, at han er det stik modsatte, og at det i stedet er det omkringliggende samfund - primært de korrupte politifolk ledet af Harvey Keitels karakter og til dels Robert De Niro's karakter i interne affære afdelingen - der fejlagtigt betragter ham som værende "ikke alt for kløgtig"  og dermed undervurdere, hvor snusfornuftig, intelligent og årvågen Stallones karakter Freddie Heflin i virkeligheden er.

    Hvis du ser filmen igen på et tidspunkt så prøv især at lægge mærke til alle de detaljer og sammenhæng, som Freddie Heflin lægger mærke til undervejs der gør, at han faktisk hele tiden er et skridt foran sine modstandere. Det er langt fra alt, der bliver fortalt via dialog fra James Mangolds side.

    Derimod kan man se det i Stallones kropsprog og ansigtsudtryk/øjne og det synes jeg er en virkelig god måde at gøre det på fordi, at det passer perfekt til karakterens underspillede måde at være på. :)

    NightHawk17-04-22 14:29

  • ★★★★★★0

    Det var faktisk et par fine observationer du der smed ind. Det er faktisk korrekt, at han er ret overvågen og obs på detaljen. Det havde nok være mere korrekt af mig, at betegne ham som underdanig og hæmmet og/eller tilbageholdende. Jeg anser ham dog forsat nok som lidt mere enfoldig end du gør. Så det afhænger nok af ens definition af kløgtig. Han er jo kløgtig nok til at fælde "skurkene", trods alt. Det har du jo ret i. Jeg anser ham dog ikke som et sofistikeret og udspekuleret menneske. Men det gør ham naturligvis ikke ubegavet. 

    Jeg tror jeg retter min anmeldelse til dog, når den engang smides på facebook. Tak for indspark. 

    T. Nielsen17-04-22 14:42

  • ★★★★★★0

    Nu jeg tænker over det, ved jeg dog ikke helt om jeg er enig i, at han altid er et skridt foran. Han lukker jo øjnene for beviserne på korruption og har gjort det længe, selv om de nærmest bliver serveret foran ham, fordi politifolkene ikke respekterer eller ser ham som en trussel og derfor ikke passer specielt på. Hvad tænker du præcis på, når du skriver han konstant er et skridt foran?

    Jeg ser det mere som et spørgsmål om moral, at han skal vælge at gøre det rigtige, som han føler for. Træde ud af sin "trygge", men også nedgjorte rolle og ikke længere lukke øjnene for alle de beviser han har. Ikke lade sig tryne og ikke lade frygten styre ham. 

    Derudover er det jo et klassisk tema, set flere gange i western-genren, hvor denne næsten også hører til. 

    T. Nielsen17-04-22 14:53

  • ★★★★★★0

    The Sea Hawk (1940)

     

    Jeg har hele livet været kæmpefan af Errol Flynn, som jeg synes er den ultimative swashbuckler, om end måske ikke den helt store skuespiller.

    Men i denne mægtige og medrivende flotte sørøverfilm, smider han al sin karisma ind i rollen som fribytteren Thorpe, der både kæmper for England for at stoppe den spanske armada, men også for at vinde en kvindes hjertet.

    Det i et perfekt iscenesat eventyr fyldt med søslag, fægtekampe og stormende romance, alt sammen suverænt instrueret af Michael Curtiz.

    Også musikken af Erich Wolfgang Korngold skal fremhæves. Når Flynn kommer blæsende i sit skib, for at bekæmpe et spansk krigsskib til Korngold’s heroiske toner, er det ganske enkelt gåsehudsfremkaldende.

    Også den smukke sort og hvide fotografering af Sol Polito med masser af fede skygger, er helt fantastisk.

    Hører til blandt mine all-time favoritter.

     

    Bedømmelse: 10/10

    T. Nielsen17-04-22 15:24

  • ★★★★0

    Hvis der er nogen Man of Steel fans herinde, så er denne nylige snak virkelig god. John Campea har alle dage talt højt om den. 

    www.youtube.com/watch

    Babo17-04-22 15:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen