Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★0

    Det var faktisk et par fine observationer du der smed ind. Det er faktisk korrekt, at han er ret overvågen og obs på detaljen. Det havde nok være mere korrekt af mig, at betegne ham som underdanig og hæmmet og/eller tilbageholdende. Jeg anser ham dog forsat nok som lidt mere enfoldig end du gør. Så det afhænger nok af ens definition af kløgtig. Han er jo kløgtig nok til at fælde "skurkene", trods alt. Det har du jo ret i. Jeg anser ham dog ikke som et sofistikeret og udspekuleret menneske. Men det gør ham naturligvis ikke ubegavet. 

    Jeg tror jeg retter min anmeldelse til dog, når den engang smides på facebook. Tak for indspark. 

    Hæmmet/underdanig og tilbageholden synes jeg også  er en mere passende måde at beskrive Freddie Heflin på netop fordi, at han føler sig undertrykt af majoriteten af det samfund, han befinder sig i.

    Nu jeg tænker over det, ved jeg dog ikke helt om jeg er enig i, at han altid er et skridt foran. Han lukker jo øjnene for beviserne på korruption og har gjort det længe, selv om de nærmest bliver serveret foran ham, fordi politifolkene ikke respekterer eller ser ham som en trussel og derfor ikke passer specielt på. Hvad tænker du præcis på, når du skriver han konstant er et skridt foran?

    Jeg ser det mere som et spørgsmål om moral, at han skal vælge at gøre det rigtige, som han føler for. Træde ud af sin "trygge", men også nedgjorte rolle og ikke længere lukke øjnene for alle de beviser han har. Ikke lade sig tryne og ikke lade frygten styre ham. 

    Derudover er det jo et klassisk tema, set flere gange i western-genren, hvor denne næsten også hører til. 

    Freddie Heflin er jo bevidst om hvordan magtfordelingen er i byen, hvem der styrer hvad og hvordan hierarkiet er indrettet.

    Han er også opmærksom på, at Peter Bergs karakter har en affære med Harvey Keitels kone og at dette med al sandsynlighed er årsagen til Bergs "dødsulykke". Heflin ved også, at de har skjult superboy (Michael Rapaport), at de planlægger at slå ham ihjel og hvor superboy højst sandsynligt gemmer sig efter, at Keitel og Co har forsøgt at slå ham ihjel. Og så er Heflin også bevidst om, at Ray Liottas karakter selv har stået bag branden. Liottas karakter  er jo ikke Freddie Heflins modstander, men dette er blot et eksempel mere på, at Freddie har gennemskuet, hvad der er foregået.

    Filmen handler også om moral/etik og integreret og i, at Freddie Heflin skal træde ud af sin egen underdanige skygge. Det er jeg helt enig med dig i.

    Og ja, det er et klassisk western-tema der bruges i "Cop Land", som med rette gør, at man kan betegne filmen som en moderne western. :)

    NightHawk17-04-22 15:33

  • ★★★★★★0

    Han er også opmærksom på, at Peter Bergs karakter har en affære med Harvey Keitels kone

    Det får han jo også fortalt?

    Heflin ved også, at de har skjult superboy (Michael Rapaport)

    Det ser han jo, da Superboy viser sig for ham?

    at de planlægger at slå ham ihjel

    Bliver han vel også gjort opmærksom på (den del husker jeg ikke helt, så tør ikke sige om han varsles)

    hvor superboy højst sandsynligt gemmer sig efter, at Keitel og Co har forsøgt at slå ham ihjel.

    Ja, det spørger han jo om og får svar på.

    Og så er Heflin også bevidst om, at Ray Liottas karakter selv har stået bag branden.

    Ja, den del opklarer han, efter han får en mistanke pga et bevis 8var det ikke sådan?

    T. Nielsen17-04-22 15:48

  • ★★★★★★1

    Har forsøgt at sætte det hele i spoiler, men det fucker lidt up. Beklager, hvis nogen læser noget de ikke havde lyst til:-/

    T. Nielsen17-04-22 15:49

  • ★★★★★1

    Det får han jo også fortalt?

    Det ser han jo, da Superboy viser sig for ham?

    Bliver han vel også gjort opmærksom på (den del husker jeg ikke helt, så tør ikke sige om han varsles)

    Ja, det spørger han jo om og får svar på.

    Ja, den del opklarer han, efter han får en mistanke pga et bevis 8var det ikke sådan?

    Ja, det er lidt noget skidt med det spoiler, da der nu står flere ting åbent, som jeg ellers havde smidt i en spoiler-boks. :)

    Men uanset hvad så handler det jo om, at han er bevidst om, hvad der foregår omkring ham og ikke bare tuller videre. Han optager jo den viden og ved jo også godt, hvad han kan bruge den til.

    Jeg vil stadig mene, at han har meget mere mellem ørene end de andre giver ham kredit for og, at selv om han virker lidt enfoldig uadtil, så er han det i virkeligheden slet ikke.

    Han er rigtig nok ikke nogen mesterdetektiv ala Sherlock Holmes, men Freddie Heflin har vel det man så i stedet kunne kalde for snusfornuft og street smarthed, og den slags skal man jo ikke kimse af. :)

    NightHawk17-04-22 16:48

  • ★★★★★★1

    Jeg vil stadig mene, at han har meget mere mellem ørene end de andre giver ham kredit for og, at selv om han virker lidt enfoldig uadtil, så er han det i virkeligheden slet ikke.

    Deri er jeg så helt enig. Det bliver også deres endeligt. 

    T. Nielsen17-04-22 17:38

  • ★★★★★★0

    Nightmare Alley (2021)

     

    Det siges, at klæder skaber folk. Det er måske nok sandt, i hvert fald på overfladen. Bag facaden og indeni, ændrer det i sidste ende dog måske ikke på hvem og her især hvad vi er.

    Det er en vigtig pointe i instruktør Guillermo del Toro’s visuelt smukke, men nedslående og dystre neo-noir dramathriller, der ikke er bleg for at lange alle genrens klicheer hen over disken.

    Historien om lykkeridderen (som var den danske titel på 1947 filmatiseringen af selvsamme roman), her i skikkelse af Bradley Cooper, en narcissistisk charlatan med talent for at narre andre, men så selvoptaget, at han ikke bemærker da andre åbenlyst begynder at bruge ham. Han lader sig ansætte i et omrejsende karnaval, for at udnytte muligheden for at komme frem og op i livet.

    Det er en slow moving fascinerende fortælling, der tager sig tid. Måske også for meget, til at den rager helt op i genren. Den kunne godt være trimmet 20-30 minutter ned, for at lade handlingen stå mere intens og skarp. Den trækkes og selv om det ikke bare føles som ren fyld, så giver det alligevel dramaet og spændingen for mange pauser.

    I hovedrollen er Cooper så ekstremt velvalgt. En skuespiller der kan virke så charmant på overfladen, men med små nuancer alligevel kan signalere noget mørkt inde bagved. Han er nem at synes om, også fordi han aldrig fremstår gennemført ond, men som man lærer ham at kende, så opdager man den selvoptagethed, det bæst han som menneske rummer.

    Også Cate Blanchett er fremragende, i en gennemsigtig rolle som klassisk femme fatale. Karakteren kunne så nemt falde til jorden fordi den er så stereotyp, men på grund af at Blanchett’s fremfører den så selvsikkert, fungerer hamrende godt.

    Ligeledes skal Rooney Mara kort nævnes, som endnu en klassisk repræsentant for det mere uskyldsrene og sårbare, i en følsom fin præstation. Det er dog generelt en velbesat og godt spillet film.

     

    Bedømmelse: 8/10

    Har været lidt i tvivl om jeg skulle bruge tid på den - din bedømmelse gør at jeg giver den et skud.

    Wayne18-04-22 06:48

  • ★★★★★★0

    Peacemaker (2022)

     

    Jeg var lidt i tvivl om, at jeg ville finde det var en tiltalende og seværdig ide, at lave en serie om den mere end tvivlsomme superhelt, Peacemaker, dog spillet perfekt af John Cena.

    I filmen ”The Suicide Squad” fra 2021 var han såmænd morsomt ukorrekt og herligt aparte. Men han forekom mig også ret overfladisk og endimensionel, ja tæt på intetsigende rent menneskeligt.

    Det har man dog nok været klar over, så man har taget skridtet og givet ham en anden og mere sårbar siden. Ændringen er måske lovlig gennemsigtig, men nødvendig mener jeg og selv om, at skiftet i scenerne kan forekomme lidt for klart signaleret, så giver det pludselig en karakterer, man faktisk får lidt sympati med, modsat filmen (hvor han dog heller ikke skulle bære så meget alene).

    Her hyres han modvilligt af et tvivlsomt hold af agenter, der bekæmper en alien invasion, som ingen rigtig tror på. Det kommer der en hylende morsom, blodig og vild serie ud af, som måske nok følger samme opskrift som flere nyere serier med mennesker med superkræfter, men som her bare rammer en perfekt timing.

    Blandingen af den politisk ukorrekte humor, seriens egen evne til at kommentere på selvsamme og samtidig servere passende mængder af action, ramasjang og groteske situationer undervejs, er vitterlig god. Serien holder niveauet igennem samtlige afsnit, hvilket også gør, at man er konstant underholdt.

    John Cena må være født til denne rolle. Øj, han er god i den!

     

    Bedømmelse: 8/10

    Helt enig - jeg er endda en anelse mere begejstret ;-)

    Wayne18-04-22 06:53

  • ★★★★★★0

    Har været lidt i tvivl om jeg skulle bruge tid på den - din bedømmelse gør at jeg giver den et skud.

    Ja, skyd løs og lad os høre om du ramte noget?

    T. Nielsen18-04-22 08:46

  • ★★★★★★0

    Helt enig - jeg er endda en anelse mere begejstret ;-)

    Det du er:) Det du ofte, når du først er<3

    T. Nielsen18-04-22 08:47

  • ★★★★★★0

    Ja, skyd løs og lad os høre om du ramte noget?

    Will do!

    Det du er:) Det du ofte, når du først er<3

    Nemmerlig <3

    Wayne18-04-22 10:27

  • ★★★★★★0

    Er nu halvvejs i min Harold Lloyd-boks - og det er fin underholdning, men jeg er ikke helt oppe at køre over filmene. Der er ingen indtil videre, jeg vil give mere end 7/10.

    De bedste er The Freshman, For Heaven's Sake og Girl Shy. Det skal lige siges, at jeg mangler Safety Last, The Kid Brother og Speedy. 

    Hans stunt er selvfølgelig virkeligt godt lavet, men savner bare lidt mere dybde i historierne.

    Guldager18-04-22 11:26

  • ★★★★0

    Calibre (2018)

    Simpel lille spændings thriller om to venner, Vaughn og Marcus, der tager på efterårsjagt i Skotland. Noget går galt og pludselig havner de selv i en jagt på liv og død. Stramt fortalt med fokus på vores to karakterer og deres venskab eller rettere spørgsmålet om, hvad det egentlig indeholder. Vi har alle forståelse af det gode venskab, men sat under pres handler vi derefter og det er en film, der tør dvæle lidt ved hvad der i sådanne situationer kan trække en ned. Solidt spillet, god spænding og nogle fine drejninger i plottet hist og her, som jeg umiddelbart ikke så komme. 

    7/10 

    På Netflix. 

    Babo18-04-22 15:20

  • ★★★★0

    Till Death 

    Var det ikke for Megan Fox, så jeg den formentlig ikke :) Der er tale om en søgt thriller, hvor i dette tilfælde en ægtemand lægger en ret bizar plan for sin hustru. Den falder dog hurtigt ind i kliché fælden og selvom jeg synes atmosfæren var fin og enkelte spændings momenter var effektive, var det mig et underligt plot til at jeg kunne tage den seriøst. Fox gør det egentlig fint og for den gennemsnitlige seer tror jeg den vil fungere bedre. Resten tror jeg ville finde den forglemmelig. 

    5/10

    Babo18-04-22 17:38

  • ★★0

    The Batman, skuffende film, hvor kun Paul Dano, John Turturro og en uigenkendelig Colin Farrell, redder den hjem. Ellers skriger den fejlcasting. Især Jeffrey Wright, der render forvirret rundt og "leger" betjent. Ikke den sædvanlige Gordon, som man kender det. Dernæst har jeg svært ved at overbevises af Andy Serkis, som Alfred...men han har heldigvis kun begrænset skærmtid. Derudover, kommer filmen aldrig rigtig igang, mangler fastpace.og Batmans autoritære rollemodel, fader i den grad. Der er ikke så meget slagkraft og dynamik samt intensitet som der var i Nolans Trilogi. Hvis de havde skåret en time af, havde det gjort fortællingen mere tæt. Men kudos for ikke endnu en oprindelseshistorie, og derved et fresh take, gør at den ikke får bundkarakter, men alligevel er langt fra toppen.

    Jeg lander på 4.5/10

    Ryder66618-04-22 23:26

  • ★★★★★1

    “I hovedrollen er Cooper så ekstremt velvalgt. En skuespiller der kan virke så charmant på overfladen, men med små nuancer alligevel kan signalere noget mørkt inde bagved. Han er nem at synes om, også fordi han aldrig fremstår gennemført ond, men som man lærer ham at kende, så opdager man den selvoptagethed, det bæst han som menneske rummer”



    I see What you did there med ordet bæst.

    Elwood19-04-22 00:32

  • ★★★★★★1

    The Three Musketeers (1948)

     

    Jeg elsker og har siden min barndom, elsket denne kulørte udstyrsstykke-udgave af Alexandre Dumas’ underholdende historie, om bondeknøsen D’Artagnan, der tager til storbyen Paris, for at blive Kongelig musketer og ryger ind i et forrygende eventyr, for at forhindre kardinalen Richelieu i at lægge lumske planer.

    Man kan givet kritisere den, for dens manglende logik og understøttelse af begivenhederne i den dog herlige lange indledning og man kan også kritisere den, for dens markante toneskift, fra det absolut muntre til den nærmest dystre og traumatiske.

    Men ingen af delene har nogensinde generet mig det mindste og skiftet mellem det mere morsomme og det alvorsfulde, passer perfekt til den karakterbue D’Artagnan følger. Han starter ud som lidt for kæk og lalleglad bonderøv og ender ud i en traumatiserende alvor, han dårligt kan fatte.

    George Sidney iscenesætter begivenhederne med et forrygende overskud i de mange dueller, hvor der med kappe og kårde gås til stålet med atletisk snilde.

    Der bydes på fejende flot action, stormende romantik, forrygende humor, fuldblods helte og farlige skurke, afsindig spænding, intriger og smukke kvinder i en veldrejet og fabelagtig og farvestrålende flot produktion.

    I hovedrollen er Gene Kelly helt fantastisk og en charmebombe af rang. Det kan næppe tælles hvor ofte vi har efterlignet ham i denne rolle, i vores barndom. Også Van Heflin som den fordrukne og sårbare musketeer Athos skal næves for en følsom smuk præstation. Ligeledes skal Lana Turner som den livsfarlige Lady De Winter nævnes og så naturligvis sleske Vincent Price som kardinalen, man skal frygte.

    For mig er det her en af verdens bedste eventyrfilm og en all-time favorit.

     

    Bedømmelse: 10/10

    T. Nielsen19-04-22 08:37

  • ★★★★★★0

    I see What you did there med ordet bæst.

    Ja;-)

    T. Nielsen19-04-22 08:38

  • ★★★★★★1

    The Three Musketeers (1948)

     

    Jeg elsker og har siden min barndom, elsket denne kulørte udstyrsstykke-udgave af Alexandre Dumas’ underholdende historie, om bondeknøsen D’Artagnan, der tager til storbyen Paris, for at blive Kongelig musketer og ryger ind i et forrygende eventyr, for at forhindre kardinalen Richelieu i at lægge lumske planer.

    Man kan givet kritisere den, for dens manglende logik og understøttelse af begivenhederne i den dog herlige lange indledning og man kan også kritisere den, for dens markante toneskift, fra det absolut muntre til den nærmest dystre og traumatiske.

    Men ingen af delene har nogensinde generet mig det mindste og skiftet mellem det mere morsomme og det alvorsfulde, passer perfekt til den karakterbue D’Artagnan følger. Han starter ud som lidt for kæk og lalleglad bonderøv og ender ud i en traumatiserende alvor, han dårligt kan fatte.

    George Sidney iscenesætter begivenhederne med et forrygende overskud i de mange dueller, hvor der med kappe og kårde gås til stålet med atletisk snilde.

    Der bydes på fejende flot action, stormende romantik, forrygende humor, fuldblods helte og farlige skurke, afsindig spænding, intriger og smukke kvinder i en veldrejet og fabelagtig og farvestrålende flot produktion.

    I hovedrollen er Gene Kelly helt fantastisk og en charmebombe af rang. Det kan næppe tælles hvor ofte vi har efterlignet ham i denne rolle, i vores barndom. Også Van Heflin som den fordrukne og sårbare musketeer Athos skal næves for en følsom smuk præstation. Ligeledes skal Lana Turner som den livsfarlige Lady De Winter nævnes og så naturligvis sleske Vincent Price som kardinalen, man skal frygte.

    For mig er det her en af verdens bedste eventyrfilm og en all-time favorit.

     

    Bedømmelse: 10/10

    Det er en fantastisk film - helt enig <3

    Har vel set den mindst 5 gange, og får alligevel lyst til et gensyn bare ved at læse dine ord.

    Wayne19-04-22 09:05

  • ★★★★★0

    Er nu halvvejs i min Harold Lloyd-boks - og det er fin underholdning, men jeg er ikke helt oppe at køre over filmene. Der er ingen indtil videre, jeg vil give mere end 7/10.

    De bedste er The Freshman, For Heaven's Sake og Girl Shy. Det skal lige siges, at jeg mangler Safety Last, The Kid Brother og Speedy. 

    Hans stunt er selvfølgelig virkeligt godt lavet, men savner bare lidt mere dybde i historierne.

    Jeg skulle også lige til at spørge dig, hvor langt du var kommet mht. Harold Lloyd og du er jo nået et godt stykke efterhånden. 

    "The Freshman" vil jeg nok give 8/10, men ellers er jeg rimelig enig ,i at man godt kan savne noget mere dybde i historierne. Der kommer Harold Lloyd helt klart til kort ift. Buster Keaton og Charlie Chaplin.

    Glæd dig til "Speedy" og "Safety Last", det er hans bedste film ud over "The Freshman". :)

    NightHawk19-04-22 16:51

  • ★★★★★★0

    Har købt Buster Keatons kortfilm på BD, og så napper jeg nok resten fra public domain

    Guldager19-04-22 17:08

  • ★★★★★0

    Har købt Buster Keatons kortfilm på BD, og så napper jeg nok resten fra public domain

    Guldager, jeg håber du når at se mit indlæg i "hvad laver du nu" tråden. De der public domain udgaver er ikke værd at bruge penge på. :) 

    NightHawk19-04-22 17:30

  • ★★★★★★0

    The Incredible Shrinking Man (1957)

     

    Regnes ofte for instruktør Jack Arnold’s bedste film. Det er selvsagt en smagssag, men uanset så er den med deroppe. Historien om manden, der bliver mindre og mindre, er næsten eksistentiel filosoferende i dens overraskende afdæmpede drama og mandens kampe mod edderkopper, katte og andet der bliver en større og større udfordring des mindre man bliver.

    For sin tid og for en film, hvor budgettet ikke har matchet de helt store film, bydes der på overraskende god brug at de muligheder der har været, for at skabe effekten af et menneske skrumper ind. Generelt er det bare en god og underholdende film.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen21-04-22 13:19

  • ★★★★★★0

    Scream (2022)

     

    Denne femte efterfølger og forsøg på at genoplive horrorserien “Scream”, der første gang så dagens lys i 1996 i Wes Craven’s morsomme, intelligente og samtidig også skræmmende leg med genren, føles blot som mere af det samme.

    Det ville være til at leve med, hvis legen med de metafilmiske lag og alle referencerne ikke blev mere og mere trættende og påtaget, som historien skred frem. Jeg begyndte i hvert fald at småkede mig, hvor særligt det kramagtige klimaks skuffer.

    Der er de brutale mord, til at holde filmens kørende. De er ikke specielt originale, men meget bestialske i bedste slasherstil, så de underholder, er man til genren.

    Persongalleriet er dog ikke specielt ophidsende. Mødet med de originale skuespillere, der gentager deres roller lægger ikke sønderligt meget til historien og det nye, unge cast føles aldrig rigtigt vedkommende. Kun Melissa Barrera er værd at følge. Der er jeg dog nok meget lidt objektiv.

    For mig er der kun lavet en god ”Scream” film og det er, rigtigt gættet, den første.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen22-04-22 08:34

  • ★★★★★★1

    Speedy

    Endelig en rigtig god Harold Lloyd-film. Nu har jeg set en hel del kortfilm og spillefilm af ham over de sidste par uger, og jeg har ikke været imponeret. Det har været hyggeligt, nogle fine gags og stunts, men det har ikke været sjovt nok til at være decideret morsom, og de ikke-sjove film har ikke haft en interessant nok historie til at være god.

    Men i Speedy er der både gode stunts og en god historie. Jeg mangler stadig at se Safety Last! - har glemt den store klassiker til sidst - men Speedy burde folk også at se, hvis de er interesseret i stumfilm.

    8/10

    Guldager22-04-22 09:10

  • ★★★★★★1

    Con Air (1997)

     

    En tidstypisk actionbasker fra 90’erne, som jeg givet rater alt for højt og faktisk også højere end jeg gjorde da den kom frem. Men der er bare noget jeg nyder ved fortidens hårdtpumpede og ofte respektløse actionfilm.

    I hovedrollen ses Nicolas Cage med svenskergarn, bodypump og wifebeaterundertrøje, der kæmper sig tilbage til livet, sin familie og sin selvrespekt, da han som næsten løsladt fange befinder sig ombord på et fangetransportfly, der kapres af den værste samling af forskruede kriminelle man kan tænke sig.

    Historien er fjollet og kan næppe tåle at blive nærstuderet. Men den er proppet med opulent action, morsomme one-liners og machoøjeblikke så rå at man kun kan smile ad dem.

    Visuelt er der også en form for lækkerhed over 90’ernes ofte overbelyste Blockbusters fra især producenten Jerry Bruckheimer, selv om instruktør Simon West’s ikke magter at trække filmen helt op teknisk blandt de bedste fra dengang.

    Men søger man såkaldt hjernedød popcornunderholdning i form af vild bulder, brag og eksplosiv ramasjang, så er ”Con Air” en anbefaling værdig.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen22-04-22 12:14

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen