Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Har du set andre med Chan, Hung og Biao? De har lavet en del lette martial arts-film, men eftersom Dragons Forever skulle være den bedste, så har jeg ikke lyst til at se flere af dem...

    Guldager23-11-16 22:07

  • ★★★★★★0

    Jeg måtte lige finde en liste over hvad de har lavet sammen og den eneste jeg kunne spotte er Project A. Det er godt nok en del år siden jeg så den, men jeg husker den som ret underholdende.

    Zero Cool23-11-16 22:15

  • ★★★★★0

    I går så jeg Foodfight, 1/10 - det må være rigeligt til den :)

    I did warn ya, nysgerrig hvad er den ene stjerne for?... at filmen sluttede :)

    Elwood23-11-16 23:21

  • ★★★★0

    Team America - 8/10

    Det er sgu lige min form for humor og jeg var for det meste flad af grin. Den veksler mellem plat og intelligent satire, men som oplevelse er den så absolut grotesk og fornøjelig, at jeg ikke kunne stoppe med at grine over latterliggørelsen af filmen "Pearl Harbor" :) Den burde have været lidt mere strammet op omkring plot, men ellers er det sgu en go' film. 

    Babo26-11-16 15:30

  • ★★★★0

    The Iron Giant - 8/10

    Velment og magisk animationsfilm med evigt gyldigt (og sympatisk) budskab, at man ikke kan undgå at blive rørt på et eller andet punkt. Smukt animeret, lavet og umanerlig underholdende. 

    Babo26-11-16 15:38

  • ★★★★0

    Starman - 8/10

    Godt drejet sammen og gennemtænkt sci-fi af John Carpenter med en utrolig veloplagt og troværdig Jeff Bridges i rollen som et rumvæsen, der kan tage menneskeform. Sparsom med dialog og de fornødne informationer gives elegant hen ad vejen, hvor vi langsomt lærer noget nyt om Jeff Bridges' karakter, mens vi også opdager noget om os selv. Ikke helt på højde med E.T. men det er ingen skam, det her er en glimrende film på egne præmisser. 

    Babo26-11-16 15:46

  • ★★★★0

    Tucker & Dale vs Evil - 8/10

    Mega grineren gyser/komedie/splat film, der leger med tanken om, hvordan misforståelser, fordomme og konflikter kan eskalere ganske hurtigt. Det er over-the-top, grotesk, sat på spidsen - men voldsomt underholdende, selvom slutningen er lidt for poleret og var tæt på at trække en anelse ned. 

    Babo26-11-16 15:56

  • ★★★★0

    Stand By Me - 10/10

    Nostalgisk og humoristisk blik på barndommen og selve overgangen fra barn til voksen. Det er rørende, genkendeligt og absolut smukt fortalt historie om venskaber, minder og hvordan nogle venskaber kommer og går. Relevant og betydningsfuld fortælling med relaterbare karakterer, skarp dialog og usvigelig sikker instruktion, som rørte mig i den grad. Det var et fantastisk gensyn med denne film!

    Babo26-11-16 16:38

  • ★★★★0

    Zero Dark Thirty (BD) - 9/10

    Gensyn. Drengepigen Bigelow har større nosser, end de fleste mandlige instruktører. Det er stadig en fuldkommen overlegen film og filmens tredje akt må da siges at besidde en intensitet, som sjældent opnås. Chastain er i topform!!

    Babo26-11-16 22:30

  • ★★★★0

    Creed (BD) - 9/10

    Jeg er så vild med denne film. Jeg havde ikke troet på den, men den tog fusen på mig og det er sgu en film jeg vil komme til at se nogle gange. Sly leverer absolut hans bedste præstation og jeg er rørt af den præstation og rolle, han spiller her. Der er ikke lavet bedre boksescener på film. Behersker sine patos godt og virker ikke klæbrig.

    Babo26-11-16 22:31

  • ★★★★★2

    Arrival

    Alle jer andre mennesker derude, som vil lave en film om rumvæsner eller noget i den dur, se denne film og tag nogle noter, for det her er virkelig en god måde at dreje den på. Tilpas jordbunden, tilpas mystisk, og ikke mindst fuld af stemning, hjertefølt drama og overraskelser. Dette er en fantastisk science fiction-film, vist nok én af de bedste film jeg har set i år! 

    6/6. 

    Lars!26-11-16 23:13

  • ★★★★★0

    The Iron Giant 

    Hvis det var signature Colletion den nye udgave du så, så husk og se Dokumentaren som er lavet af Anthony Giacchino, det er en ganske hyggelig, morsom og intressant lille dokumentar om hele Brad Birds start i Animations branchen, samt hans op og nedture i forb. med The Iron Giant.

    Minder i stil lidt om Waking sleeping beauty.

    Elwood27-11-16 11:26

  • ★★★★0

    Det var via netflix, så aner det ikke :) Det er ihvertfald hans anden bedste film. 

    Babo27-11-16 19:00

  • ★★★★★0

    Ahh ok, det var en dokumentar der blevet lavet specielt til signature udgaven, dens Blu ray release.

    Elwood27-11-16 19:34

  • ★★★★★★0

    House of Cards (sæson 4)

     

    I de første mange afsnit, sad jeg med følelsen af at jeg var ved at køre træt i twist, intriger og kampen om magten i et politisk spil der gentager sig selv. Det er såmænd endnu ikke dårligt, men blot mere af det samme og uden samme gnist. Frank Underwood, atter spillet djævelsk af Kevin Spacey, er jo nået til tops, har begået de forbrydelser han kan begå og medmindre vi skal have den store afsløring, er der ikke mere tilbage. Mod slut blev det dog med et, atter ualmindeligt spændende igen og fik mig på krogen, så næste sæson får en chance. Muligt det kører ud på et sidespor, men det er som om det er gået op for seriens skabere, at der gerne må være en relevant, om end ikke altid autentisk, omgang sarkasme i seriens tone, uden at den mister sit alvor og at serien tør tage hul og sparke, hvor det rammer ind i virkeligheden. En virkelighed det nylige præsidentvalg i USA dog så næsten har overgået kunne man frygte.

     

    Bedømmelse: 7/10

     

    Broadchurch (sæson 2)

     

    Fungerer på samme præmisser som første sæson, men bliver lidt rigeligt overlæsset med plottråde, eller personlige forviklinger og trykker for oplagt på, hvad der vil få os op og køre. Ellers en solid og god gang britisk krimi, hvor et stort læs trækkes af de to hovedpersoner og et i øvrigt fint persongalleri. Så ikke helt på højde med første sæson, men det er dog tæt på trods alt.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen28-11-16 12:20

  • ★★★★0

    Captain Fantastic - 9/10

    Fantastisk film, der efterlod mig i dyb eftertænksomhed. Den fremkaldte da også både gråd og latter. Dybt fængslende fra start til slut med en historie, der belyser vigtige ting omkring idealer og levemåde. Selvom den kommer med skarp kritik omkring f.eks børneopdragelse i det moderne samfund, pointerer den samtidig også, at mennesket er et socialt væsen, der har behov for anerkendelse fra andre mennesker og det at kunne fungere i socialt samspil med andre mennesker. Der er mange fine nuancer i spillet. Vores gode Viggo kan allerede begynde at forberede sig på takketalen, hvis han vinder oscar. Han er fuldstændig fænomenal og overbevisende i rollen! Jeg var i så godt humør efter denne film!  

    Babo28-11-16 13:49

  • ★★★0

    Arrival

    Alle jer andre mennesker derude, som vil lave en film om rumvæsner eller noget i den dur, se denne film og tag nogle noter, for det her er virkelig en god måde at dreje den på. Tilpas jordbunden, tilpas mystisk, og ikke mindst fuld af stemning, hjertefølt drama og overraskelser. Dette er en fantastisk science fiction-film, vist nok én af de bedste film jeg har set i år! 

    6/6. 

    Folkene bag "Arrival" har jo netop taget noter af alle andre store sci-fi film - og i min optik med enormt tvivlsomt resultat, proppet til randen med ledetråde, kristne referencer og slet ikke overraskende, som jeg ser det. Jeg har en hel del kritikpunkter, men jeg venter til anmeldelsen er smidt på. :) 

    Dolphinfriendly28-11-16 15:52

  • ★★★★0

    For helvede Nicki. Nu er jeg for alvor spændt :) Vi er ofte ret uenige, så jeg tror muligvis lidt mere på Riqon i dette tilfælde, men nu må vi se om du i sidste ende får ret :)

    Babo28-11-16 15:47

  • ★★★1

    For helvede Nicki. Nu er jeg for alvor spændt :) Vi er ofte ret uenige, så jeg tror muligvis lidt mere på Riqon i dette tilfælde, men nu må vi se om du i sidste ende får ret :)

    Jamen forhåbentlig eksisterer der ikke en normativ diskurs om hvem har mest "ret". :) 

    Dolphinfriendly28-11-16 15:56

  • ★★★★★★0

    Når det kommer til hvad jeg vil synes om den, er jeg faktisk blevet mindre spændt. Nicky og jeg er ofte så langt fra hinanden, at jeg kan bruge ham til pejlemærke for hvad jeg vil finde rigtigt godt, fornemmer jeg:-) Samtidig kan jeg se at Riqon har mange favoritter som jeg også sætter højt. Så "Arrival" here I Come:-D

    T. Nielsen28-11-16 15:59

  • ★★★★★★1

    Jamen forhåbentlig eksisterer der ikke en normativ diskurs om hvem har mest "ret". :) 

    Godt skrevet:-)

    T. Nielsen28-11-16 16:00

  • ★★★0

    Når det kommer til hvad jeg vil synes om den, er jeg faktisk blevet mindre spændt. Nicky og jeg er ofte så langt fra hinanden, at jeg kan bruge ham til pejlemærke for hvad jeg vil finde rigtigt godt, fornemmer jeg:-) Samtidig kan jeg se at Riqon har mange favoritter som jeg også sætter højt. Så "Arrival" here I Come:-D

    Dét tager jeg som et kompliment. ;) Til gengæld har jeg et indtryk af at du er velbevaret i forhold til eventyrfilm og sci-fi, så jeg er interesseret i hvad du til den tid får ud af "Contact-Interstellar-The Day the Earth Stood Still-Close Encounters"-light.  :D

    Dolphinfriendly28-11-16 16:05

  • ★★★★0

    Det er jo lidt svært at være uenig i det skrevne :) Uanset, så rammer instruktøren personligt meget min smag og sci fi i hans hænder - uanset inspirationskilder - må være interesant. 

    Jeg synes til gengæld at Denis Villeneuve er lettere hypet, og ofte kører langt på at trække på velkendte genrekonventioner og letkøbte virkemidler. Men - er du til Villeneuve, vil "Arrival" formentlig falde i din smag - særligt pga. æstetikken.

    Babo28-11-16 16:40

  • ★★★0

    Hov - aner ikke hvad der skete dér. Men det er ikke Babo, men jeg, der har skrevet det sidste - som et svar til hvad Babo skrev! :D

    Dolphinfriendly28-11-16 16:32

  • ★★★★0

    Jeg er til Villeneuve, men ikke til "letkøbte virkemidler", hvad så end din definition er på det, men det lyder negativt og jeg er positivt indstillet på alle hans film. Hvad er der i øvrigt pludseligt blevet galt med at trække på "velkendte genrekonventionerne"? 

    Babo28-11-16 16:44

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen