Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★0

    Jeg er nok selv mest til Don't Breathe af se to, men de er sgu noget af det bedste indenfor genren de seneste par år!

    David Lund29-11-16 16:42

  • ★★★★0

    Jeg er nok selv mest til Don't Breathe af se to, men de er sgu noget af det bedste indenfor genren de seneste par år!

    Det er jeg også (skrev jeg ikke det?)

    Edit: Arh, kan godt se det kunne forstås anderledes. Retter lige. 

    Men enig. Jeg var pissegodt underholdt og det er skoleeksempel på en enkel, god og effektiv film, hvis man skal bevise sit værd i hollywood og hvad man kan opnå med simple midler.

    Babo29-11-16 16:49

  • ★★★★★0

    Det er jeg også (skrev jeg ikke det?) 

    Men enig. Jeg var pissegodt underholdt og det er skoleeksempel på en enkel, god og effektiv film, hvis man skal bevise sit værd i hollywood og hvad man kan opnå med simple midler.

    Jeg forklarede mig nok ikke fuldstændig korrekt! Jeg er mere til Don't Breathe end It Follows! Panik Romm bryder jeg mig ikke om.

    Men ja, det er en super simpel film, men alligevel hamrende kreativ og stemningsfuld. Jeg elsker den =)

    David Lund29-11-16 16:50

  • ★★★★0

    Jeg forklarede mig nok ikke fuldstændig korrekt! Jeg er mere til Don't Breathe end It Follows! Panik Romm bryder jeg mig ikke om.

    Men ja, det er en super simpel film, men alligevel hamrende kreativ og stemningsfuld. Jeg elsker den =)

    Nåh, på den måde. Jeg er bare sucker for homage til John Carpenter og vi hyggede os i weekenden med It Follows og The Guest. Så bliver det sgu ikke federe!! :) 

    'Panic Room' er fin nok, en Fincher-light. Men 'Don't Breathe' er sgu en bedre film. 

    Babo29-11-16 16:57

  • ★★★★0

    Hell or High Water - 10/10

    Dette er historien om den turbulente tid, hvor vi følger texasbrødrene Chris Pine og Ben Foster, der slår sig sammen om at røve banker, der truer med at sætte familiens gård på tvangsauktion. Dette er historien om desperate mennesker, hvor filmen tegner en kompliceret konflikt med en masse gråzoner. Her er derfor ingen helte, kun helt ordinære folk – på spanden.

    Ekstremt veldrejet og næsten ulidelig intens skildring af seriøse konflikter, der langsomt eskalerer. Filmen rejser nogle spørgsmål omkring vores samfund, som vedrører os alle og peger samtidig på en bekymrende tendens i et samfund, hvor almindelige mennesker bliver ladt i stikken. Men alvoren iblandes en sjat sorthumor og provokatorisk islæt, som har en underliggende pointe. Jeg må sige, at instruktør David Mackenzie har disponeret rigtigt her og leverer et moderne mesterværk, hvor alting går flot op i højere enhed. Mackenzie har en fuldstændig sammentømret film på hånden. Bidsk såvel som afsindig underholdende!

    Filmen, der både tegner et realistisk, men også nuanceret portræt af brødrenes skæbne. Perfekt spillet af Foster og Pain, hvor den sidstnævnte virkelig overraskende mig positivt med sit skuespil, som var helt fantastisk. Den altid gode Jeff Bridges giver glimrende support i birollen som Texas Ranger, hvis rolle stikker dybere end som så.

    Filmen er en af de sjældne oplevelser, der skriger ”instant classic”. Det er America set igennem europæisk filmlinse, der afslører den grufulde virkelighed, som viger bort fra det glansbillede amerikanske film ofte tegner. En fuldtræffer og en film, der griber fat om struben fra allerførste sekvens og slipper ikke førend rulleteksterne går på.

    Lille tv-spot:

    www.youtube.com/watch

    Babo29-11-16 17:13

  • ★★★★0

    Trick 'r Treat - 6/10

    Rigtig god halloween atmosfære, grotesk sine steder med morbid humor, så absolut ikke for alle. Jeg købte aldrig helt historien, som var en smule diffus, men ikke uden sine gode momenter hist og her. Men herlig atmosfære!

    Babo29-11-16 20:08

  • ★★★0

    The Illusionist (2006)

    Mit første bekendtskab med denne lille perle, som overraskede mig positivt. I min optik har den altid stået i skyggen af The Prestige, men de kan ikke helt sammenlignes, og The Prestige er da også noget bedre skruet sammen. Brugen af alt for meget CGI, i The Illusinonist får den en karakter ned.

    7/10

    MadMartigan30-11-16 07:03

  • ★★★★0

    Zero Dark Thirty (BD) - 9/10

    Gensyn. Drengepigen Bigelow har større nosser, end de fleste mandlige instruktører. Det er stadig en fuldkommen overlegen film og filmens tredje akt må da siges at besidde en intensitet, som sjældent opnås. Chastain er i topform!!

    Den er total awesome! 

    Bruce30-11-16 12:10

  • ★★★★0

    Prisoners (BD) - 9/10

    Gensyn med denne og warm up til 'Arrival' i morgen. Denne her film er alle forældres værste mareridt og sætter sig ind i karakterernes interesser og problemer. Det er helt vildt, hvor godt Jackman spiller og selvom han også var fremragende i The Fountain + The Prestige, så topper han i Prisoners. Samtlige bringer deres A-game her og historien tager sig god tid til at udbygge dramaet, men også levere elementær spænding. Og Roger Deakins' arbejde på denne film er langt mere komplekst, end øjet umiddelbart ser ved første syn. Blændende cinematografi!!   

    Babo 1-12-16 16:33

  • ★★★★★0

    Arrival

    Så er jeg lige kommet hjem fra biografen efter at have set Denis Villeneuves seneste film. Han har på meget kort tid blevet en af tidens mest interessante instruktører, og hans filmiske stil tiltager mig meget. Hans sidste fire film fandt jeg alle fremragende, og "Arrival" er ikke nogen afvigelse fra dette.

    Villeneuve har et fantastisk øje for det visuelle, og billedsiden er skam også overdådig i "Arrival". Der er til tider noget Malick'sk over naturbillederne, der bliver krydsklippet ind i hovedplottet, og er med til at uddybe Amy Adams' karakter. Og meget ligesom i "Sicario" så er lydsiden også forrygende og spiller fremragende sammen med billedsiden.

    Mødet med rumvæsenerne og den udfordring, der ligger i kommunikationsbarrieren og det uvisse udfald fandt jeg ganske interessant, og filmen formår på spændende vis at optrappe udfordringen. Stemningen formåede at fange mig, og især mod slutningen var jeg solgt.

    Denis Villeneuve fortsætter i imponerende stil, og jeg havde en fremragende oplevelse.

    8/10

    Kruse 1-12-16 17:04

  • ★★★★1

    Amy - 9/10

    Fuldstændig blændende dokumentarisk biopic, rørende såvel som nuanceret med stærkt indblik i et ungt talent, der døde alt for tideligt. Den hinter elegant om de problemer, som plagede Amy Winehouse og hvorledes det hele mundede ud i en tragedie. Overlegen fortællestil og virkelig fængslende dokumentar, der fortjent nok vandt en oscar. 

    Babo 1-12-16 22:59

  • ★★★★★★0

    Første afsnit af Matador. Ligesom min søsters familie, bruger jeg serien som julekalender her i december og det er alligevel ved at være længe siden, jeg har set den.

    Zero Cool 2-12-16 09:40

  • ★★★★★0

    Første afsnit af Matador. Ligesom min søsters familie, bruger jeg serien som julekalender her i december og det er alligevel ved at være længe siden, jeg har set den.

    Næste år: 24 timer med Jack Bauer!!

    Lars! 2-12-16 09:43

  • ★★★★★★0

    Hah, nah.

    Zero Cool 2-12-16 09:44

  • ★★★★★0

    Næste år: 24 timer med Jack Bauer!!

    Det stunt lavede Tv2 Zulu en gang

    Elwood 2-12-16 09:51

  • ★★★★0

    "Matador" er sådan en serie, man skal smække på ca. hver 5. år :)

    chandler75 2-12-16 11:31

  • ★★★★3

    Selv prøvede jeg forleden at komme i gang med "Westworld", men jeg gik lidt død allerede i første afsnit, som jeg syntes virkede noget forvirrende og indforstået

    Jeg besluttede mig så i går aftes til at give den en chance til, og fandt så ud af, at det "første afsnit", jeg havde set, åbenbart var 3. afsnit, hvilket forklarede en del... :)

    Det endte selvfølgelig med, at jeg snuppede de fire første afsnit i rap og først kom i seng kl. 3...

    chandler75 2-12-16 11:34

  • ★★★★★3

    Skægt. 

    Min kone og hendes søster blev engang meget forvirrede over den meget alternative film "Revolutionary Road", som de kom frem til var et eller andet mærkeligt auteur-shit ... det viste sig dog, at det ikke var filmen, de havde set, men at de havde trykket play på "slettede scener" og så bare kørt gennem den ene efter den anden, mens de prøvede at regne sammenhængen ud. 

    Lars! 2-12-16 12:56

  • ★★★★★★0

    "Matador" er sådan en serie, man skal smække på ca. hver 5. år :)

    Det er en af de få danske serier, som jeg ser med jævne mellemrum. :)

    Zero Cool 2-12-16 13:01

  • ★★★★2

    Riqon: Jeg havde engang lånt min far en dvd (kan ikke huske hvilken film). Da jeg så dagen efter spurgte ham, hvad han syntes, sagde han, at den var udmærket, men at det var lidt distraherende, at der hele tiden havde været nogen, der talte ind over. Han var jo så selvfølgelig kommet til at slå kommentarsporet til :D

    chandler75 2-12-16 13:11

  • ★★★★★★0

    Little Men (2016)

     

    Menneskeligt ægte og fængende lille fortælling, der i dens udramatiske præsenterede konflikt mellem voksne mennesker, der rammer børns liv, fortæller en af de små banale historier, der er en del af livet for de fleste normale mennesker og det gør den med tydelig kærlighed til alle sine figurer og deres styrker og svagheder. På samme tid rammer den noget større i livet, uden at fægte med armene, udpensle det eller forsøge sig med melodramatiske effekter. Det er en rund og varm film, der som livet i sig selv, har sine gode og dårlige sider hos ganske normale mennesker, som man indimellem kan relatere til, andre gange ikke helt forstår, kan få sympati med, det modsatte, sætte sig ind i og andre gange fordømme lidt. Der spilles med autentiske charme og nærvær, i en nuanceret og vellavet film der måske nok virker mere hyggelig end godt er, men dog er det så lækkert præsenteret, at jeg var væk i den.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen 3-12-16 15:52

  • ★★★★★★0

    Fantastic Beasts and Where to Find Them (2016)

     

    Velproduceret og fornøjeligt familieeventyr, der passer godt ind i det fantastiske univers Rowling har skabt med Harry Potter. Historien kan forekomme lidt mudret måske, trods den simple handling og man ender med at føle, at man nok ved for lidt, både om karaktererne og formålet med hele affæren, der ikke står så klart, så man måske helt forstår hvorfor og hvordan. Men det virker som småting, for man er godt underholdt. Der er fortællerglæde i den dynamiske beretning uden at den forekommer forceret og så er det vitterligt ret sjovt og med et velspillende og godt cast, hvor selv Redmayne, som jeg ofte synes kan svinge mellem det ulidelige og det gode, vitterligt rammer noget charmerende, i hans lidt offbeat troldmand, med et hjerte for sære skabninger.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 3-12-16 16:16

  • ★★★1

    To gode film at du har fået set, Thomas. "Little Men" er en skarp, lille slow burner.

    Dolphinfriendly 3-12-16 17:30

  • ★★★★★★0

    Ja den lille fortælling rummer en human begavelse, der som du påpeger, vokser frem. 

    T. Nielsen 3-12-16 18:07

  • ★★★★★0

    In a Lonely Place

    Virkelig fed film-noir med Humphrey Bogart i fuld Bogart-mode. Han er en hårdkogt manuskriptforfatter, som bliver indblandet i en mordsag, og på trods af at politiet mistænker ham for mordet, så er han kølig og skarp i replikken under presset. Det er især replikkerne og den ligeså imponerende levering, som driver denne forrygende film, hvor Bogart virkelig brillerer. Stemningen er i top og det er generelt bare en virkelig velskruet film-noir. Musikken virker dog til tider en anelse malplaceret, men det tager ikke meget fra denne forrygende film.

    9/10

    Kruse 3-12-16 21:55

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen