"Beetlejuice 2" rykker nærmere med ny manuskriptforfatter

Tim Burton og Michael Keaton har begge ytret ønske om at gentage samarbejdet på en mulig toer til kult-klassikeren.

En fortsættelse til Tim Burtons skæve og syrede spøgelseshistorie "Beetlejuice" fra 1988 har længe været på tale, og nu har Warner Bros. så hyret Mike Vukadinovich ("Rememory") til at skrive manuskriptet, så den længe ventede sequel muligvis kan blive en realitet med Seth Grahame-Smith og David Katzenberg som producere.

Officielt er hverken Tim Burton eller hovedrolleindehaveren fra originalen, Michael Keaton, ombord på projektet endnu, men begge har tidligere udtalt, at de gerne vil gentage samarbejdet på en fortsættelse, såfremt det helt rigtige manuskript dukker op, hvilket jo lægger et vist pres på Vukadinovich.

Således satte Burton sidste år ord på en mulig "Beetlejuice 2": "Det er noget, jeg virkelig gerne vil lave under de rette omstændigheder, men det er én af de film, hvor det skal være rigtigt. Det er ikke den slags film, der skriger på en fortsættelse, det er ikke 'Beetlejuice'-trilogien."

Sikkert og vist er det, at Burton og Michael Keaton, der også samarbejdede på Burtons to "Batman"-film, genforenes på Disneys live-action remake af animationsklassikeren "Dumbo", som får premiere i 2019.

Kommentarer

"Beetlejuice 2" rykker nærmere med ny manuskriptforfatter

  • ★★★★★0

    Jeg er enig med Tim Burton. Det skal gøres helt rigtigt, hvis de gør det her. Og det tror jeg sgu ikke længere på, at Burton kan desværre.

    David Lund14-10-17 22:38

  • ★★★★★0

    Det er ikke så forfærdelig længe siden jeg så den første, og det var noget af en skuffelse. Jeg så den muligvis 20 år for sent...

    Lars!16-10-17 15:57

  • ★★★★★0

    Det er ikke så forfærdelig længe siden jeg så den første, og det var noget af en skuffelse. Jeg så den muligvis 20 år for sent...

    =(

    David Lund16-10-17 16:34

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen