Bond-producer: James Bond skal være i 30´erne

Så bliver det nok ikke Idris Elba...

Ifølge den mangeårige James Bond-producer Michael G. Wilson er man endnu ikke gået i gang med at lede efter en afløser til den ikoniske rolle som Agent 007, efter Daniel Craig lagde rollen på hylden med No Time to Die. Men hvis man havde håbet på at se en yngre skuespiller som den nye agent med licens til at dræbe, vil man nok blive skuffet.

Wilson fortæller således til Deadline: "Vi har tidligere prøvet at se på yngre personer. Men at prøve at visualisere det fungerer ikke. Husk på, at Bond allerede er en veteran. Han har noget erfaring. Han er en person, der så at sige har oplevet krigene... Det er derfor, det fungerer for én i 30'erne."

Wilsons udmelding skal dog måske tages med et gran salt, idet langt fra alle tidligere Bond-skuespillere var i 30'erne, da de debuterede.

Se også: Afstemning - Bedste James Bond?

Sean Connery var godt nok 32 år i den første 007-film, "Dr. No", men Roger Moore var 45, Timothy Dalton 41 og Pierce Brosnan 42. Som den seneste kommer Daniel Craig tættere på med 38 år i debuten "Casino Royale".

Med Michael G. Wilsons udmelding må man nok skyde en hvid pil efter at se f.eks. 50-årige Idris Elba overtage rollen, selvom den britiske skuespiller flere gang har været nævnt som en favorit.

Under alle omstændigheder må Bond-fans væbne sig med tålmodighed, da det tidligere er blevet meldt ud, at den næste film i franchisen tidligst lander i 2025.

Se også: Hvem bliver den nye James Bond? Disse er ifølge bookmaker favoritten

Kommentarer

Bond-producer: James Bond skal være i 30´erne

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen