Bruce Willis i rollen som Mike Tysons træner

Superhelt, politibetjent, børnepsykolog – Bruce Willis har spillet det hele. Snart kan han også opleves som Mike Tysons træner i "Cornerman".

Den 63-årige skuespiller og musiker bliver især forbundet med sine actionroller, men har i dén grad også leveret solide præstationer i sine mere seriøse roller. Derfor er det heller ikke svært at forestille sig ham indtage rollen som den legendariske bokser Mike Tysons træner i "Cornerman".

Willis spiller Constantine "Cus" D'amato, som lægger pensionistlivet på hylden for at træne det 13-årige boksetalent Mike Tyson, der har temperament, men også masser af råstyrke og vilje. 

Filmen bliver skrevet og instrueret af Rupert Friend, som man bl.a. kender som CIA-agenten Quinn i "Homeland" samt i rollen som Agent 47 i "Hitman: Agent 47". Rollen som Mike Tyson er endnu ikke besat, men producenterne søger med lys og lygte.

Kommentarer

Bruce Willis i rollen som Mike Tysons træner

  • ★★★★0

    Muligt at Willis i den rette rolle atter kan levere andet end det søvngænger niveau jeg synes han har befundet sig på de sidste mange år. Han har virket træt og lad?

    T. Nielsen 8-05-18 11:16

  • ★★★★0

    Willis er vel mere en filmstjerne end en skuespiller. Han har ingen bredde, men han har en karakteristisk fåmælt "badass motherfucker"-attitude, som han stadig lever på.

    Men interessant om Rupert Friend kan finde ud af at instruere. 

    Riqon 8-05-18 11:43

  • ★★★0

    Muligt at Willis i den rette rolle atter kan levere andet end det søvngænger niveau jeg synes han har befundet sig på de sidste mange år. Han har virket træt og lad?

    Godt spørgsmål! Svaret er ja!

    David Lund 8-05-18 11:43

  • ★★★0

    Jeg spår stort comeback med filmen Glass. 

    Babo 8-05-18 11:59

  • ★★★0

    Willis er vel mere en filmstjerne end en skuespiller. Han har ingen bredde, men han har en karakteristisk fåmælt "badass motherfucker"-attitude, som han stadig lever på.

    Men interessant om Rupert Friend kan finde ud af at instruere. 

    Det er jeg nu ikke i. Jeg synes igennem det meste af sin karriere, altså hvis vi lige ser bort fra de 6 år, at Bruce Willis faktisk har bevist flere gange, at han kan begå sig i flere genrer og også har en god brede i sit skuespil, om end det ikke er på højde med de allerbedste skuespillere."Moonlighting", "Nobodys Fool ", "Twelve Monkeys", "Breakfast of Champions", "The Story of Us", "The Kid", "Moonrise Kingdom" og "Looper"  er da gode eksempler på, at han kan meget mere end blot at være en rapkæftet actionstjene.

    Jeg ser mere hans deroute på det sidste fra Thomas og Davids synsvinkel nemlig, at Willis simpelthen bare virker træt og ligeglad med med det han laver. Der er groft sagt gået Nicolas Cage i den for Willis, men hvorfor det er kommet dertil, må jeg stille mig undrende overfor. Hvis man er så ligeglad med det hele, som hans attitude og valg af roller signalerer, så havde det måske været bedre, at han i stedet havde holdt en længere pause og genfundet lysten til sit arbejde. 

    Mht Rupert Friend, ja så er jeg også spændt på at se, hvad han kan få ud af det her. Historien om D'Amatos oplæring af Mike Tyson er både fascinerende og rørerende, så der er i hvert fald grobund for at kunne lave en rigtig god og interessant film. :) 

    NightHawk 8-05-18 12:37

  • ★★★0

    Og ikke for at nævne hans præstationer under Shyamalan, som en mere afdæmpet Willis. Måske endda mine favoritter af hans. Det sagt, så er han næppe særlig eftertragtet mere foruden Die Hard franchise og b-actionfilm. Så falder man hurtigt ind i Nicholas Cage kategorien. 

    Babo 8-05-18 12:44

  • ★★★0

    Oscar-vinderen Nicolas Cage, om jeg må be’!

    David Lund 8-05-18 13:32

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen