Dansk metalband hylder klassiske horror-film på nyt album – og i flere mægtige musikvideoer

Sickseeds nyeste album byder på 10 bloddryppende tracks, der hylder alt fra Lars von Triers "The House That Jack Built" til genreklassikerne "Aliens" og "Evil Dead II".

Hvis der er noget, der er sejere end stærk heavy metal-musik, så må det være heavy metal-musik, der tager afsæt i stærke gyserklassikere.

Det er netop det, som danske Sickseed gør på bandets kommende album, "Goregeous" – en konceptlade, hvis 10 numre hylder horrorfilm fra både ind- og udland.

Referencerne skinner både igennem i bandets musik og i deres musikvideoer. Som bandet selv fastslår i en pressemeddelelse, så er musikvideoerne alternative udgaver af de film, som numrene bygger over, med fokus på at hylde den mørke kunst.

Læs også: Biopic om Motörhead-legenden Lemmy Kilmister på vej

Og bandet har selv stået for at instruere, producere, redigere og udføre skuespillet i disse filmiske musikvideoer.

Første video er til singlen "House of Corpses", som er en cadeau til Lars von Triers "The House That Jack Built". Den hårdtslående musikvideo kan ses herunder.

Anden single, "Book of the Dead", er lavet over Sam Ramis legendariske "Evil Dead II" fra slut-80'erne, og den tredje og sidste single før albummets fulde release den 10. juni, "Facehugged", er lavet over James Camerons "Aliens". GAME OVER MAN, GAME OVER!

Du kan blive klogere på Sickseeds musik via bandets officielle Instagram-profil, Facebook-side og YouTube-kanal, som selvfølgelig byder på flere opdateringer om bandets horroralbum de kommende uger og måneder.

Kommentarer

Dansk metalband hylder klassiske horror-film på nyt album – og i flere mægtige musikvideoer

  • 0

    Et metalband, som er inspireret af horror. Nu har jeg da aldrig.... Håber de får sickseed med det.

    ZimaBlue 4-03-22 13:38

  • ★★1

    Skal tjeckes ud asap! 

    Thomas Fenger 4-03-22 14:13

  • ★★★★★1

    Megafedt projekt :-D Jeg er bestemt ikke verdens største metalfan, men jeg er kæmpe fan af albummets idé og glæder mig til de næste musikvideoer.

    The Insider 4-03-22 16:00

  • 0

    Fedt. Det må jeg sgu lige tjekke ud. Det er dog på ingen måder nyt at metallen inspireres af filmens verden. Netop dødsmetal er rigtig tit inspireret af netop gyserfilm og/eller Lovecraft.

    I en noget mere tilgængelig genre (mere straight up heavy metal) findes der det enorme projekt Star One, som faktisk netop lige har udgivet 3. album "Revel in Time". Alle sange på alle tre plader handler om film og serier i sci-fi genren. Nyeste plade handler så kun om tidsrejse, eller tidsmanipulerende film og serier.

    Det hele er styret af den hollandske multikusntner, Arjen Anthony Lucassen, som udover også har sit hovedband Ayreon, hvor han har sin helt egen sci-fi historie kørende på tværs af efterhånden 9 plader, plus to andre plader, som ikke er en del af den historie. Han har sangere og musikere med fra alverdens metal og prog rock bands fra hele verden. Store som små. Der kan nævnes Bruce Dickinson, James LaBrie, Russell Allen, Devin Townsend, Floor Jansen, Simone Simons, Dan Swanö, Fish, Ross Jennings, Michael Åkerfeldt osv osv.

    Her høres første nummer fra Revel in Time, som er baseret på The Terminator:

    youtu.be/vn7P3oVMnys

    Nagash 6-03-22 20:46

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen