"It": Kapitel 2 har nu fundet sin Mike Hanlon

Det sidste medlem af "Tabernes klub" er nu på plads.

Det voksne hold til det næste kapitel af "It" er komplet. Rollen som Mike Hanlon – der i første del fra 2017 blev spillet af Chosen Jacobs – er nu blevet givet videre til Isaiah Mustafa.

Mustafa har haft en fast rolle i den netop afsluttede tv-serie "Shadowhunters: The Mortal Instruments" og har ellers haft gæsteroller i en lang række serier, deriblandt "Castle" og "Anger Management". Til daglig i USA er han dog mest kendt for rollen som Old Spice Guy – hovedpersonen i en række tv-reklamer for after-shaven Old Spice.

Når optagelserne til "It: Kapitel 2" begynder til sommer, slutter Mustafa sig til et hold bestående af Jessica Chastain, James McAvoy, Bill Hader og Jay Ryan. Bill Skarsgård vender tilbage i rollen som den frygtindgydende klovn, Pennywise.

Instruktør på første del, Andy Muschietti, vender også tilbage, og det samme gør manuskriptforfatteren Gary Daubermann.

Filmen forventes at få premiere 6. september næste år.

Kommentarer

"It": Kapitel 2 har nu fundet sin Mike Hanlon

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen