H Jon. Benjamin som stemmenn bag er en ren genistreg jeg sad dog bly kun og hørte Agent Archer, hver gang jeg hørte stemmen og self. Bob burgers som jeg også var begyndt at se ret morsom serie også. Men ja den her film, virker også som en ren fest.
Trailer: Bill Skarsgård er en døvstum dræbermaskine i "Boy Kills World" – se den blodige og balstyriske trailer
Sam Raimi har produceret det adrenalinpumpende actionbrag, som allerede har høstet flotte anmeldelser i USA.
Ganske vist er helten i "Boy Kills World" både døv og stum, men det er ikke ensbetydende med, at actionfilmen er fattig på altoverdøvende eksplosioner eller muntre oneliners – hvilket understreges af den nyeste trailer til filmen, som kan ses herunder.
Helten går blot under navnet Boy og spilles af svenske Bill Skarsgård ("It", "Deadpool 2"), som også snart kan opleves i genindspilningen af "The Crow":
Se også: "The Crow": Ny trailer viser Bill Skarsgård som blodig hævner for fuld udblæsning
Skarsgårds hårdtslående hovedperson er ude efter hævn, efter at hele hans familie er blevet dræbt af den excentriske rigkvinde Hilda Van Der Koy, som står i spidsen for et korrupt dynasti i en postapokalyptisk fremtid.
I angrebet mistede Boy både sine nærmeste, sin hørelse og sin stemme. I filmen hører vi dog stadig Boys indre tanker, som H. Jon Benjamin har indtalt – den Emmy-nominerede stemmeskuespiller er nok bedst kendt for rollerne som hhv. spionen Sterling Archer i "Archer" og Bob i "Bob's Burgers".
Boy bliver trænet af en gådefuld shaman, som forvandler den døvstumme knægt til en omvandrende dræbermaskine af rang.
Ud over Skarsgård og Benjamin medvirker bl.a. Famke Janssen ("Star Trek: The Next Generation"), Jessica Rothe ("Happy Death Day"), Brett Gelman ("Fleabag"), Yayan Ruhian ("The Raid"), Isaiah Mustafa ("Nikita"), Michelle Dockery ("Downton Abbey") og Sharlto Copley ("District 9"). Filmen er instrueret af tyske Moritz Mohr, som også står bag den kortfilm af samme navn, som spillefilmen er baseret på, og selveste Sam Raimi ("Spider-Man", "The Evil Dead") er med om bord som producer.
"Boy Kills World" lander i de danske biografer den 16. maj, og den seneste, R-ratede trailer til filmen kan ses her:
Den første (og mere plotfokuserede) trailer kan i øvrigt ses her: