Fantastisk nekrolog atter engang, Johan.
Jeg har aldrig været så tosset med Godard, selvom "Åndeløs" er fabelagtig. Flere af de andre nybølge-instruktører som Truffaut, men især Rive Gauche-folkene som Resnais og Marker, er faldet bedre i min smag. Det kan dog umuligt underkendes, hvor enormt betydningsfuld han har været for filmmediet.
Jean-Luc Godard er død, 91 år gammel
En af det 20. århundredes mest toneangivende filmmagere er gået bort.
Godt 60 år efter at han revolutionerede filmmediet med sin debutfilm, "Åndeløs" fra 1960, er Jean-Luc Godard sovet ind i Paris.
Den fransk-schweiziske filmmager blev født den 3. december 1930. Hans far var læge, og hans mor kom fra en velhavende familie af bankierer. Som 19-årig begyndte han at studere etnologi på det prestigefyldte Sorbonne-universitet i Paris, men da han hér mødte de fremtidige filmmagere François Truffaut ("Ung flugt"), Jacques Rivette ("Paris tilhører os") og Éric Rohmer ("Min nat hos Maud") skiftede Godard kurs mod de levende billeders kreative arena.
I 1950'erne skrev Godard artikler for det legendariske filmmagasin Cahiers du Cinéma, som er en fast del af pensummet på alverdens film- og medievidenskabsuddannelser. Hans artikler om filmisk fortælleform er blevet læst og analyseret af talløse filminteresserede og filmskabere i årtier.
Da Godard blev 21, droppede hans forældre deres finansielle støtte til deres kunstneriske søn. Godard følte sig nødsaget til indimellem at stjæle mad og penge, og han arbejdede bl.a. som bygningsarbejder på en dam i Schweiz, så han kunne finansiere de små filmprojekter, han gerne ville lave.
Først i 1960 lavede han sin første spillefilm – en film, der satte et uudsletteligt aftryk på filmmediet: "Åndeløs" (på fransk: "À bout de souffle").
"Åndeløs" handler om en tyv (Jean-Paul Belmondo), der stjæler en bil og myrder en politimand. Mens han er på flugt, genforenes han med en kvindelig, amerikansk journaliststuderende (Jean Seberg), som han forsøger at overtale til at rejse med til Italien.
Men det var ikke plottet, men filmens æstetik, der var banebrydende – filmens eksperimenterende brug af pludselige jump-cuts og nedbrud af "den 4. væg" (hvor kameraet ofte blev anerkendt af karaktererne, som kommenterede historien undervejs) gjorde kæmpe indtryk på både biografgængere og filmskabere verden over. På en meget direkte, unik facon gjorde Godard seeren opmærksom på, hvordan fiktionen blev skruet sammen foran og bag kameraet.
Således var Godard en af de helt store aktører i den franske nybølge, der startede i slut-50'erne, og som forkastede filmmediets etablerede spilleregler og konventioner til fordel for en mere legesyg og eksperimenterende fortællestil – både audiovisuelt og manuskriptmæssigt.
Og Godard blev ved med at eksperimentere og arbejde inden for et væld af genrer og stilarter – fra stilede musicals, gangsterfilm og politiske dramaer til dokumentarer, avantgardistisk sci-fi og senest stiløvelser som "Film Socialisme" og "Goodbye to Language" fra 2010'erne, som legede med 3D, mobiloptagelser og undertekster.
Og selvom "Åndeløs" nok forblev hans hovedværk, så lavede Goard trods alt stadig en lang række film, som ville stå tilbage som kronjuvelen på de fleste andre filmmageres respektive CV'er – herunder "Livet skal leves" (på fransk: "Vivre sa vie"), "Outsider-banden" (på fransk: "Bande à part", som Quentin Tarantino i øvrigt navngav sit eget produktionsselskab efter: A Band Apart) og "Manden i månen" (på fransk: "Pierrot le fou").
I flere af Godards film optrådte den danskfødte model/skuespiller Anna Karina, som gik bort tilbage i 2019. Godard og Karina blev gift i 1961, men blev skilt blot fire år senere.
Godard vandt en Sølvbjørn for "Åndeløs", men på trods af sine mange betydningsfulde bidrag til filmkunsten så vandt han aldrig Guldpalmen eller "den franske Oscar", Cesar-prisen, men han vandt til gengæld en æres-Oscar i Hollywood tilbage i 2010, men han troppede dog ikke op for at modtage prisen personligt.
Godard slog heller aldrig igennem i Hollywood, selvom den amerikanske filmbranche blev blæst omkuld af "Åndeløs" – han skulle have instrueret "Bonnie and Clyde" i 1967, men Arthur Penn endte med at overtage instruktørstolen.
Og helt frem til sin død blev Godard ikke blot ved med at agere legesyg billedmager, han var også en udtalt kritiker af alt fra Vietnam-krigen og Hollywood til kapitalismen og alskens andre filmmagere, som han ofte nedsablede i anmeldelser eller offentligt – med øjnene skjult bag sine nærmeste ikoniske, dunkle brilleglas og med en cigaret dinglende mellem fingrene.
Godard fik aldrig nogen børn, men efterlader sig hustruen Anne-Marie Miéville, som også arbejder med de levende billeder.
Du kan læse meget mere om Godard i blændende nekrologer skrevet af bl.a. The Guardian og The Hollywood Reporter. Vi slutter hér af med et hans mange herlige citater: "Billedet er sandheden. Og biografen leverer sandheden med 24 billeder pr. sekund."
