Jim Carrey er tilbage som "The Cable Guy" i ny reklame – se den her

Forleden delte vi en forsmag, og nu kan I se hybridmandens komplette comeback.

I sidste uge delte vi en ultrakort teaser til en reklame (det siger alligevel en del om den tid, vi lever i), hvori Jim Carrey gentager en af sine ikoniske 90'er-roller: Hybridmanden fra "The Cable Guy" (1996).

Den endelige, 60 sekunder lange reklame blev transmitteret under nattens Super Bowl i USA, og nu er den blevet frigivet online og kan ses herunder.

Læs også: Jim Carrey er frisk på at lave "The Mask 2"

Reklamen er for teleselskabet/internetudbyderen Verizon, og Carreys socialt akavede tv-reparatør har mildest talt svært ved at begribe nutidens nymodens, trådløse teknologi.

Det kan diskuteres, om tv-reklamen kilder lattermusklerne lige så meget som højdepunkterne i Carreys karriere, men i det mindste genbruger den endelige reklame ikke de klip, vi allerede så i sidste uges teaser.

Carrey kan i øvrigt snart opleves på det store lærred som skurk i "Sonic the Hedgehog 2", men indtil da kan du nyde den 60-årige entertainer i aktion her:

Kommentarer

Jim Carrey er tilbage som "The Cable Guy" i ny reklame – se den her

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen